Gårsdagens rallytræning hos Johanna var igen med tema konkurrencetræning. Johanna kan på en simpel måde få skabt det ekstra pres, som gør at man føler sig i en konkurrencesituation.
Banen til Lille Bjørns time kan ses ovenfor. Vi var 6 på holdet, fik beskrevet reglerne banebygning, fik tildelt numrene 1-6 og så skulle nr. 1 (jeg) fortælle hvor man skulle gå hen og udføre den første øvelse og hvilken øvelse det var. Efter 3 runder havde vi en bane på 18 skilte, som vi alle havde bidraget til, og som vi efter lidt banegennemgangen skulle gennemføre med hund.
Det gik ret hurtigt med at lære banen, jeg tog Lille Bjørn ud, og så trænede vi alt muligt – bl.a. felt, fremsending til kegle, dobbeltspring ro og diverse øvelser på højre side. Indimellem den fulde bane i træningsområdet. Lille Bjørn var som sædvanlig god oppe at køre, bjæffede noget og var næsten for ivrig. Da vi nærmede os tidspunktet, hvor vi skulle ind (vi var nr. 4), lavede vi 3-4 øvelser + belønning nogle gange, og da det var vores tur gik vi hen, startsignal og så i gang. Jeg belønnede 3-4 gange under hele banen, vi måtte lave et springvand om, og han gik i snus et sted mellem to skilte.
Det var det.
Han gik som en drøm og var så opmærksom og så præcis. Hans fører var også virkelig skarp.
Johannas feedback var klar: Hun havde aldrig set Lille Bjørn gå bedre, og vi lavede lige High Five. Var det motiverende? Ja!!!!
Og så lidt stof til eftertanke. Når jeg nu havde planlagt at gå op med tre hunde i samme klasse på lørdag, så var det godt at vide at Lille Bjørn gik så flot, som han gjorde, efter cirka 40 minutters opvarmning …
På næste hold var det Max’ tur, der blev flyttet lidt på keglerne, og der var 5 andre deltagere. Så det blev en helt anden bane, og meget sværere. Bl.a. fandt jeg ud af, at det drillede at den samme kegler både indgik i sekvens 2 og sekvens 3.
Max var nr. 2, der skulle op, men opvarmningen var ligesom Lille Bjørns, bare noget kortere tid. Rigtig god kontakt fra starten, en MEGET opmærksom fører, og nogle meget flotte øvelser. Der var en fremsending til kegle, som var interessant. Johanna stod måske 5 meter bagved i lige linje, og Max rørte sig ikke, da jeg ville sende ham. Johanna gik nogle skridt til siden, og Max strøg ud og stillede sig …
Så var der bakke væk fra fører, hvor han fik sat sig, og ellers var det ikke så meget at sige.
Nå ja, føreren sprang øvelsen ved ”dobbeltøvelseskeglen” over i første runde, og opdagede det, da han passerede det næste gang og udførte så begge øvelser dér. Johanna havde ikke afbrudt, fordi det ville have afbrudt vores gode flow og det var egentlig heller ikke en vigtig pointe, at vi gik banen præcis som tænkt, det var kun for at lægge presset på os, at vi skulle huske banen.
Jeg må indrømme, at jeg kørte hjem med en følelse af, at have vundet et vigtigt mesterskab, og det havde jeg jo sådan set også – det var virkelig flot arbejde af begge drengene, og det er sådan oplevelser der giver livet værdi for en hundenørd.
Hvad sker der på HTM/FS-fronten? Ja, jeg, må konstatere at nogle datoer i kalenderen hjælper træningen gevaldigt på vej.
Anita og jeg har aftalt nogle fælles enetimer hos diverse eksperter, for at have nogle pejlemærker i forbindelse med udviklingen af vores respektive programmer. Jyder og fynboer kan så misunde os, at vi i nabolaget kan vælge mellem fx Anja, Johanna og Sonja, og netop Sonja står for tur 19.2. Hun var så sød at minde os om det i går, hvor hun bl.a. skrev: ”hvis I vil have input til jeres programmer, vil det være en fordel, hvis I kan sende mig video af dem på forhånd... derfor skriver jeg nu, så I evt. kan nå at filme hinanden, hvis det er relevant. :-)”. Det kan man kalde et vink med en vognstang :-) og Anita og jeg fandt lige et hul i kalenderen søndag morgen, til at filme hinandens programmer.
Et vigtigt målepunkt er næste prøve, hvor jeg har vaklet lidt frem og tilbage vedrørende prøven 1. april. Louise og jeg har talt en del om den prøve i dag, og konklusionen er, at vi i starten af marts beslutter os endeligt. Men målet er helt klart at vi skal over og udføre nogle fine programmer. Så over fredag, en god middag i Århus, og så op i diverse programmer lørdag i Hangar 17. For mit vedkommende FS1 og HTM2, og sammen 6+. Jeg har et plinghalsbånd klar, som skal debutere!!!
Vi kom også til at tale om diverse måder at indlære kæderne på, og gøre leddene lige stærke. Så nu skal jeg have lavet de to udgaver af numrene, hvor de er opdelt i 3-5 kæder, som skal trænes særskilt. Jeg brugte billedet fra min barndoms klaverundervisning, hvor jeg altid spillede første del af stykkerne meget bedre end slutningen, simpelthen fordi starten var trænet så meget mere.
FS-nummeret skriger efter at blive opdelt i 3 sekvenser, og jeg kunne mærke, da jeg gennemgik programmet for Louise, at det bliver godt. God udnyttelse af ringen, nogle flotte flow – uden stok! – og en meget bedre start og afslutning.
HTM-nummeret har jeg afprøvet masser af gange i hovedet og i går til rallytræningen var Max og jeg igennem det meste, som en del af selvtræningen. Det begynder at lige noget; jeg skal huske at have MEGET fokus på overgangene, for hold da op hvor en god overgang giver en fantastisk effekt.
Så masser af motivation til at gå videre med træningen og nogle klare målepunkter til at konstatere, at vi udvikler os.
Ikke dårligt ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar