Diagnose, mønsterbrydning, hjælp

Gårsdagens blogindlæg med videoer fra Sabro i lørdags har virkelig givet respons.

Videoer er et fantastisk redskab i mange sammenhænge, og jeg kan roligt sige, at både jeg selv og andre har set meget nøje på de to med Max. Annie har nok set begge med Max flest gange, hun er kommet med et bud på en diagnose, og jeg har sammenfattet den:

”Diagnosen baseret på de to videoer med Max og Paul.

Paul:

Han bliver meget irriteret og bragt ud af rallymode allerede ved første skilt.

Han skal have nedtonet sit stive kropssprog - og erstatte det med "Max: Du vil gerne passe på os, men ved du hvad, nu passer jeg på dig og så begynder vi helt forfra.”

Max:

Han har meget stort behov for at afdække, hvem der har været der før ham. Max udsender meget tydelige signaler i første tredjedel af banen, det er dér, skal laves en indsats, for det er dér, han er max utryg. Max gør det han er bedst til "bruger næsen" for at afdække "banen".

Sidste delen af banen går så fint, her har han afdækket eventuelle trusler.

Max passer max på mig. Det har intet med "jeg gider ikke, gør det selv". Han er VIRKELIG PÅ OVERARBEJDE".

I menneskeverdenen kalder vi det "vanskeligheder med at sortere det uvæsentlige fra det vigtige". Max tager alle indtryk ind på lystavlen uden filter. Mennesker får medicin for det problem.

Han løber ud af banen, fordi hans følelsesmæssige bæger flyder over. Og det er sket så mange gange at han nu overreagerer. Og så er han jo hund, med betingede reflekser. Max er en hamrende dygtig hund, der har behov for hjælp til at ændre de "betingede reflekser "

Indsats:

Hvordan kan vi stoppe et snus, der for hunden er "vigtigt for om jeg tør gå den vej"- og lade fører bestemme?

Hvordan kan vi omkode de nævnte betingede reflekser?

Det, der skal rettes, skal rettes i den rigtige kontekst, altså prøver som er ren TRÆNING.”

Annie og jeg har skrevet en del mere sammen, men ovenstående synes jeg sammenfatter diagnosen meget fint.

Der var også en anden, som kom med input, helt i tråd med hvad fx Christina har foreslået for ikke så længe siden:

”Jeg ser en hundefører der er virkelig ivrig for at tingene skal ske - jeg havde desværre ikke så meget lyd på, men jeg synes at du taler til ham 'pænt meget'??? Du træner meget med ham, ikke? ikke kun Rally men HTM og andet? Tror du Max trænger til en virkelig lang pause helt uden træning? Som i HELT uden træning? kun lange ture og snus? Hvorfor tror du der sker, det der sker med ham? Ved han måske, at der er langt til belønningen? Opfører du dig anderledes end til træningen og mærker han det? er han en sensitiv lille hund? Har du selv store forventninger til ham? og til dig selv?”.

Rigtigt gode spørgsmål, nogle nemme at svare og nogle sværere.

Men bundlinjen er, at jeg har fået rigtigt meget at tænke over, og jeg vil - meget mod min natur - lade være med at være impulsiv. Der bliver ikke taget nogen store beslutninger på denne side af weekenden.

Jeg holder fast i at jeg stopper organiseret rallytræning med Max indtil videre. Til gengæld har jeg fået mulighed for at komme på et FP/tricks-hold hos Johanna på hendes anbefaling. Som hun skrev: ”ny indlæring, fokus på samarbejde - og masser af forstærkning ved nyindlæring.”

Det er ét eksempel på et mønster, der bliver brudt.

Til dagens rallytræning hos Johanna, kom der lidt nyt i forhold til rallyen. Der blev arbejdet videre ud fra Amandas ide med at komme ind i setup (mellem benene). Så rutinen er nu: setup med line på, gå ind til startskiltet, Max sætter sig i setup, jeg tager linen af, lægger den (ikke gå rundt med den), moveon til plads, klartegn og så start. Det prøver jeg på lørdag.

Og så talte vi om belønning undervejs og til sidst – også brydning af mønstre – så jeg begynder nu med NFR (Non Food Reinforcers), der står lidt om disse sekundære forstærkere i dette blogindlæg fra konference med Ken Ramirez i München 2012.

Så jeg skal til at indarbejde dels belønningssignaler undervejs, dels til sidst.

I øvrigt gik Max som en drøm hele timen. Der var noget snus, men ikke vildt meget, selvom der var en løbsk tæve. Vi lavede en masse superflotte øvelser på de forskellige stationer med fristelser, kegler og spring. Og ikke mindst starter fik vi arbejdet rigtigt meget med på en god måde, hvor Max var tryg og på.

Næste skridt er at få professionel hjælp til at arbejde med at finde ud af hvad årsagen er til Max’ adfærd og forhåbentlig nå frem til en konkret plan, der kan lede frem til at han synes det er ligeså sjovt at gå til prøve som at træne. For han er jo så dygtig og kan så meget, jeg skal bare finde ud af, hvordan jeg får adgang til dette potentiale.

Fortsættelse følger!