fredag den 3. november 2017

Fornøjelig og effektiv fødselsdagstræning

Dobbelt setup

Først vil jeg sige tusind tak for de mange fødselsdagshilsner som er strømmet ind i dag i anledning af min 65 års fødselsdag :-) Jeg har glædet mig over hver enkelt, og vælger altså en kollektiv tak, for jeg kan slet ikke overskue at takke hver enkelt …

Fredag morgen

Jeg havde mulighed for at arbejde hjemme i dag, og kunne derfor gå morgenturen ½ time senere end sædvanligt, og så vat det jo lyst.


Kirsten fotograferede mig på arbejdspladsen hjemme, med fødselsdagsbuket og -hilsen bagved.

Jeg fik mulighed for at slutte tidligt, så jeg kunne træne i hallen i Viby 14-15 med begge hundene, dvs. jeg havde lige startet med Max, da telefonen ringede og der var lige lidt mere arbejdsmæssigt der skulle klares.

Derefter gik det som smurt, med 4 korte, effektive og sjove træningspas.

Først med Max, hvor vi arbejdede med HTM: start og overgange. Kort træning – så godbid, og lidt leg indimellem. Vi fik nogle virkeligt skønne passager. Jeg arbejdede også med en ny position: P10, hvor jeg går forlæns/Max baglæns. Små bevægelser, og det er han helt med på!

Så blev det Lille Bjørns tur, fokus HTM. Først en ny position: P2. 5-6 gentagelser, så var han med. Den skal lige forstærkes lidt mere, men det kommer. Derefter gik vi det fulde program, hvor P2 kom ind mod slutningen (lige efter P5), og giver en mere flydende overgang til P9, som også kommer med jf. dommerkommentar fra i lørdags. Igen korte pas, mest godbidder og lidt leg. Så blev det trickstid, først lidt forskelligt med Max, bl.a. arbejder vi nu med at kravle ved siden af hinanden, og jeg arbejder på at forstærke bakke på afstand, mens jeg selv går baglæns.

Med Lille Bjørn er repertoiret lidt mere begrænset, men med setup hvor hans poter står på mine fødder, slalom, 8-tal, spin og twist, moveon og bakke væk begynder vi at have konturerne til noget, der kan blive til et fint FS-program.

Hov, Max har snuppet Lille Bjørns julemand ...

Men så fik Lille Bjørn da bare kongen

Vi sluttede med noget fælles, fordi jeg stadig funderer lidt på et 6+ med Lille Bjørn og Max, det skal der lige tænkes mere over ;-)

Dagens drama opstod lige efter træningen, jeg havde låst hallen af, og Max var væk … Jeg var tæt på panik, men pludselig dukkede han op, efter en smuttur på marken. Ja, jeg har så konstateret at der ikke er indhegnet.

Kirsten og jeg i aften skal til trøffelaften på restaurant Privaten, som ligger på 1. sal i Odd-fellowgaardens Hus i Køge. Det glæder vi os rigtigt meget til, det tegner til en oplevelse langt ud over det sædvanlige både mad og vinmæssigt.

Ingen kommentarer: