søndag den 12. november 2017

Ikke et ord om jul



Vækkeuret var slået fra, så morgenturen blev lidt senere end normalt og til den skønneste solopgang. Det var ingen planer overhovedet for dagen for en gangs skyld.


Vi fik en fin brunch på Centralhotellet i Køge, inkl. et glas cava.

Vi tog til lokale Engstrupgård for at se deres julestue og jeg faldt lige over denne Christmas Ale, som her er foreviget sammen med vores høst af Christmas Pepper.

 
 
Derefter gik vi tur med hundene i Firemileskoven på den anden side af vejen, nød de flotte efterårsfarver, og fik et kig på letbanen fra en ny vinkel.


Jeg skulle rydde bilen for diverse udstyr fra gårsdagens rallyinstruktøruddannelse i Jersie og hundene hjalp med og fik derefter hver deres korte træningspas. Vi fik gået deres respektive HTM-programmer, med supergodbidder (oksekød) og legetøj som belønning, og det gik forrygende.

Aftenen er sat af til at læse op på svenske rallyregler, forberede næste del af rallyinstruktøruddannelsen og se nogle HTM/FS-programmer for at blive inspireret :-)

Ingen kommentarer: