Max var helt på toppen til aftenens Nose Work træning hos Merete i Hedehusene. Vi kom i god tid og fik gået en snuse runde i nabolaget først.
Meget pædagogisk angivelse af antal kilder i området
Vi var først på med to søg hos Merete. Først et bokssøg med to kilder. Max begyndte hurtigt at arbejde og der kom en flot markering. Tjek. Så videre-kommandoen, og han strøg over i den anden ende og snus, snus, markering. Tjek. Superflot start på træningen.
Så gik vi ovenpå, indesøg med fire kilder. Vi arbejdede virkelig godt sammen, og stille roligt fandt vi alle fire kilder. Specielt det sidste var lækkert, han nærmest gled ned af siden på en radiator med snuden, og stoppede midtvejs med en markering. Jeg fløj ud af lokalet 😉
Ingen problemer med det underlag :-)
Så manglede vi bare de sidste 19 kilder indenfor, og bare rolig, selvom Max ville fortsætte, så holdt vi en pause, og vi sprang også noget over. Han knoklede virkelig på, super intensitet i problemløsningen og fuldstændig upåvirket af forhindringer. Der er ingen tvivl om, at han synes Nose Work er en fantastisk disciplin!
Vi sluttede med et køretøjssøg og fik to fine markeringer. Men også lidt poter oppe ...
Konkurrencekalenderen er opdateret, desværre med syv fjernede prøver fra Lille Bjørn. Men Max og jeg har en meget spændende konkurrencesæson foran os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar