Om mål der motiverer

Video: Amanda

Min indsats for at blive den bedste fører for først Lille Bjørn og Max, og nu også Otto, er godt på vej. Jeg kan mærke, at de mål, jeg har arbejdet mod, er nået, og jeg skal ikke udfordre mig selv, for at fastholde det at være en ordentlig fører. Det bliver mere og mere ubevidst. PS: Jeg skal have en coachingsession for at udfordre det!

Max’ og min bane i går blev filmet af Amanda (tak!) og kan ses ovenfor. Den handling, den afføder, er god gammeldags kampagne på skilt 321 samt sideskift om kegle, og så i øvrigt huske at give kommandoer, hver gang det er nødvendigt.

For at starte med det sidste: stå foran og bagom, jeg gav kommandoen fra stå foran og bagom (”rundt”) og Max gik i gang, men jeg sagde ikke mere, og så valgte han venstre side … jeg skulle have sagt ”højre”, som jeg gjorde i ommeren, så var han gået til højre.

I skilt 321 har jeg skabt problemer ved dels at lave drejningerne for hurtigt (der er tid til at pause, brug den Paul!) og jeg har ikke konsistente signaler i de tre positioner, hvilket er dømt til at skabe usikkerhed.

Sideskift om kegle er også det samme, jeg træner uden håndtegn, og pludselig kom der alligevel noget med højre hånd i sideskift fra højre, og Max twistede.

Så ja, oplagte kampagneemner 😉

På vej hjem fra Hangar 17 i går spurgte Amanda til træningen med Otto, herunder om prøveplaner. Det var det perfekte tidspunkt at spørge, for jeg har netop opdateret træningsplaner, og der sker en hel masse udvikling på træningssiden. Men Amanda véd selvfølgelig, at det i sig selv ikke er nok for mig. Jeg har været tøvende med at sætte konkrete mål for prøver, fordi jeg synes Otto og jeg skal udvikle os stille og roligt sammen, men omvendt skal der også være et eller andet at stræbe imod.

Så i dag blev det diskuteret lidt frem og tilbage, og jeg har tilmeldt Otto to rallyprøver. Den 2. maj i Collieklubben, som afholdes ved Rishøjhallen ganske tæt på mig, så jeg kan gå op med Max i championklasse og Otto i begynderklasse, og kun have en hund med ad gangen, og bytte derhjemme. Den anden prøve er den 30. maj, Islandsk Fårehundeklubs dobbeltprøve, hvor jeg har tilmeldt Max i to championklasser, og nu Otto i en begynderklasse.

Der var nogle andre prøver i spil, men Anita, som kender mig alt for godt 😊, nævnte, at det nok var godt med prøver, hvor jeg ikke selv var prøveleder, og som ikke talte til noget. Så sådan blev det naturligvis!

Udover at det giver mig noget ganske konkret at træne imod, dels specifikke momenter, dels prøvetræning, er det også vigtigt, at jeg er bevidst om, hvad formålet er – og det er at træne det glade samarbejde under konkurrencelignende forhold.

Vi havde i dag en dejlig dag hos svenskerne, Christian skulle jo hjem. Turen gik via Fisketorvet og Letz Sushi, fordi Sandra ønskede sig noget sushi, og det fik hun i den grad!

Otto var med, det kræver Frasse og Leo, og havde en fantastisk dag. Det havde vi andre også ❤️❤️❤️