En dag uden træning, men lækre kødben ;-) |
De formelle antalsmæssige krav er opfyldt hvis:
Antal deltagere med hunde + antal officials + tilskuere ≤ forsamlingsforbudsgrænsen
Forsamlingsforbudsgrænsen er pt. 10, og det er meldt ud, at grænsen forventes hævet til 30-50 den 8. juni.
I rallysammenhæng gør det en dramatisk forskel om det bliver 30 eller 50. En ”normal” rallyprøve har et maksimum på 45 deltagere, en dommer, en tidtager, en sekretær, en prøveleder og en hjælper. Der kan være førere med flere hund, dommeren kan selv tage tid, men 50 er et rigtigt fint udtryk for venstre side af ligningen under en normal situation, hvor man pænt siger nej tak til tilskuere. Hvis højre side af ligningen bliver ret meget under 50, betyder det, at det ikke er realistisk med officielle rallyprøver før tallet sættes op til mindst 50.
Derfor er vi nogen der er mere end almindeligt spændte på udmeldinger om højresiden af ligningen 😊
Jeg skriver tre forskellige blogs, og jeg har til aften hygget mig med at se på, hvor mange gange de har været læst.
Mad- og vinbloggen har ligget ret død i år. Top tre de sidste tre måneder ses ovenfor. Besøget på Les trois cochons var fantastisk, og står i et ekstra rosenrødt skær, fordi det var vores indtil videre seneste restaurationsbesøg.
Film-, bog- og musikbloggen er blevet revitaliseret (synes jeg selv) i år, da jeg er begyndt at skrive korte anmeldelser af de bøger, jeg læser. Det er blevet læst meget i Corona-ferien, et ganske bredt repertoire. Jeg kan bestemt ikke påstå, at jeg følger en bestemt læseplan, og det synes jeg er dejligt. De fleste at bøgerne er e-bøger, og de er dejligt lette at hente og læse. De top fem mest sete de sidste tre måneder ses ovenfor.
Den absolut mest fantastiske læseoplevelse var Et lille liv, som jeg læste på Anitas anbefaling, den har berørt mig dybt og er en fantastisk roman, som jeg kan anbefale på det allervarmeste.
Min filmblog går ind i sit trettende år (første indlæg 21. maj 2008) og er den absolut mest aktive. Ovenstående er de 10 mest læste indlæg det sidste halve år. Selvom det kan virke underligt – det synes jeg nu ikke! – så kan jeg godt blive meget berørt af at genlæse indlæggene. Nr. 1 og 3 (om Lille Bjørn) og nr. 2 (om Birgit og Chili) er bare så sørgelige. Og så genlæste jeg Når det bliver magisk, hvor Mathilde og Max gik den bedste rallybane, jeg har oplevet.
* * *
Da jeg modtog Årets Hundepris 2019 den 31. december 2019 fulgte der en præmie med, en fotosession hos Camilla (Hundefoto.nu). Den er sat i kalenderen i morgen, og vi glæder os helt vildt!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar