mandag den 14. september 2020

Årets Hund i Rally 2020

Præmieoverrækkelse Årets Hund championklasse 2017

I dag blev kvalifikationslisterne til Årets Hund 2020 offentliggjort. 

 Næst efter DM er Årets Hund den mest prestigefyldte konkurrence i rally i DKK-regi.

I 2015 deltog jeg med Megan (C) og Max (E), i 2016 med Megan og Max (C) og Lille Bjørn (E) og i 2017 med Lille Bjørn og Max (C) I 2018 deltog Mathilde med Lille Bjørn og Max (J). Sidste år deltog jeg med Max (C) og Mathilde med Lille Bjørn og Max (J).

I år er jeg gået efter at kvalificere Max i championklasse, men det lykkedes ikke helt, som man kan se af stillingen.


Nr. 16 er lige uden for kvalifikationslisten, så vi er afhængige af et afbud, bare et lille bitte et 😉


Mathilde er kommet lidt sent i gang med kvalifikationerne, men hun er kvalificeret med flotte 15 point, og er med i kampen om 4. pladsen på dagen!


Det har aldrig været med i mine overvejelser, at Otto skulle kvalificere sig, men han gjorde det med sine tre første prøver, og er nr. 6 samlet. Naturligvis tager vi den oplevelse med 😊

Jeg har lavet første udkast til tidsplan for Årets Hund finalen i dag. Vi regner med at være meget forsigtige, og dele finalen i to, så Senior, Champion og Ekspert bliver først på dagen, med samlet præmieoverrækkelse, og derefter skiftes der ud, så Øvet, Begynder og Junior kommer senere på dagen, med samlet præmieoverrækkelse sidst på dagen.

Amanda og Susann skal dømme. Da Amanda og Dumle formentlig kommer med, skal jeg dømme finalen i seniorklasse sammen med Susann.

Jeg håber at jeg skal op med Otto og Max, og at Mathilde skal op med Max, det bliver en skøn dag!!!

Ingen kommentarer: