Tanken opstod den 23. april i år, da Anita, Ottos opdrætter, spurgte om vi havde overvejet at avle på ham. Det havde vi ikke, men frøet var sået, og jeg endte med at melde ham til udstilling i Hårlev i dag.
Kirsten havde trimmet ham perfekt. Jeg var superglad for at Ida Victoria havde sagt ja til at handle ham, for det er ikke noget jeg føler mig komfortabel med, for at sige det pænt.
Udstilling er ikke noget nyt for os. 12. juni 1993 udstillede vi første gang, det er indtil dato blevet til 131 udstillinger med 10 forskellige hunde: Rasmine (2), Trine (7), Emmy (25), Otto (54), Shauna (1), Anna (5), Felix (7), Megan (3) Lille Bjørn (21) og Max (6). Sidste udstilling var 11. maj 2014 med Max, så at sige at jeg var rusten, da jeg kom til Hårlev i dag ville være en underdrivelse 😉
Alt klappede som det skulle, vi mødtes med Ida Victoria en lille halv time inden udstillingsstart kl. 9, hun fik lært Otto at kende, lidt i 9 kom han i bilen, og vi sad og hyggede lidt. 10 minutter senere kom vi hen til Ida, som havde helt styr på vores ring, de Parsoner som skulle udstilles før borderne, og hvornår hun og Otto skulle ind.
Jeg holdt mig diskret i baggrunden, beundrede hvor flot Otto blev handlet, hvor lækkert han bevægede sig og hvor flot han stod.
En meget flot kritik: ”Correct type and excellent outline, correct head shape, correct eye and earset, correct expression, would like better laid back shoulder, correct topline, correct body shape, good angulation, good drive”.
Excellent, ck., nr. 1 ud af 3 i Åben klasse, og BHK3. En skøn debut, og langt over mine forventninger,
Et foto til de sociale medier, tusind tak til Ida Victoria, en aftale om at hun gerne vil handle ham en anden gang og en top fed følelse.
Selvfølgelig synes jeg at Otto er toplækker, men for andre vægter det nok mere at en autoriseret dommer godkender ham 😉
Vi fejrede beskedent til aften, vinen er en gave og naturligvis sendte jeg er tak til afsenderne, da vi nød den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar