Otto øvet klasse hos Stine (video: Karina)
I dag var det med Otto og det gik fantastisk!
Der var sat fulde baner op, vi var på som nummer tre på den første hos Lone Sommer. Der var lidt slinger ved den første øvelse, men der kom fuldt fokus fra Otto da vi skulle løbe og lave tyskervending og lige derefter kom legetøjet op første gang, kort leg og på igen. Jeg tror legetøjet var fremme seks gange undervejs, sidste gang lige efter målskiltet, og vi legede på banen og ud og længe efter. Det var så fed en fornemmelse at lege os igennem banen, fuldstændig som når vi træner :-)
Næste bane var hos Stine Smith, vi var på som nummer ni og jeg havde besluttet inden, at hvis jeg havde ok fokus i første del af banen, så ville jeg forsøge at gå den hele uden at belønne. Vi havde en nogenlunde start, Ottos fokus blev bedre og bedre, og jeg havde en super fornemmelse hele vejen.
Karina filmede (tak) og tog imod feedback for mig, og jeg strøg ud og legede længe med Otto. Jeg fik ikke talt med Karina inden præmieoverrækkelsen, så det var en bonus af de større at vi med 90 point blev 3. vinder. Der var ommere på skilt 2 og 4 og 4 1'ere.
En meget tilfreds fører - Otto vil hellere hen til Stine :-) (foto: Stine) |
En dejlig dag 💛
Ingen kommentarer:
Send en kommentar