NM og tiden derefter

Grafiko ©

Om godt tre uger er Max og jeg forhåbentlig på vej hjem fra NM en kæmpeoplevelse rigere.

Teknisk og mentalt er Max og jeg helt klar. Der er ikke noget vi skal gøre specifikt før NM. Jeg har en plan, som i hovedtræk omfatter to gange træning med Liv i Hund360 Centret, to gange holdtræning hos Johanna, to gange holdtræning hos Karina, en dobbeltprøve i SAGC 19. november og træning i Royal Canin Areena 24. og 25. november.

Grafiko ©

Vi nørder forskellige øvelser, vi arbejder med startritualet, jeg husker kropsholdning, opmuntring af Max osv. Vi vedligeholder øvelser vi elsker og jeg (og Max) nyder det hele. Vi er sammen. HVER gang skal være en succes og vi skal gå glade derfra.

Grafiko ©

Hos Johanna er der fremover kun én ugentlig time primært med Otto, og hos Karina bliver det det samme efter nytår. Otto kommer træningsmæssigt mere i centrum. Med Max bliver det vedligeholdelse og fortsat hygge. Det føles helt rigtigt.

11 år og 5 måneder, det er en pæn alder. Vi træner videre. Det er måske ligefrem en fordel at skrue ned for blusset? Jeg håber vi kommer til en masse træning og prøver, hvor vi hygger os.

Ikke at vi er ligeglade, så trænede jeg ikke og gik jeg ikke til prøver. Men det er med fuld bevidsthed om, at det ikke er for at være skarpe til NM, DM eller ÅH, men fordi vi har trænet altid og jeg elsker, når det er tydeligt at Max også synes både træning og prøver er sjove.

I mit hoved er NM bare en hyggeprøve-/træning som alle andre.

Jeg skal intet bevise.

Hvis jeg kigger på det udefra så kom vi på landsholdet på det yderste mandat, vi fik et placeringsmæssigt elendigt DM, og har i øvrigt ikke haft prangende resultater. Vi kommer som "det tynde øl".

Grafiko ©

Jeg er ligeglad med placeringer og alt det andet, jeg vil bare kunne se mig selv i øjnene bagefter og kunne sige, FUCK vi gjorde det allerbedste vi kunne.

Det er et bevis på hvor meget jeg har rykket mentalt. Der er ikke noget med ”jeg vil helst ikke blive nr. 20” eller ”jeg vil rigtigt gerne komme i top-10”. Who cares?

Jeg vil mandag, når jeg kører hjem fra Stockholm kunne sige, YES vi gjorde det, vi var på landsholdet vi gik tre runder, vi havde nogle fede ture på banen og vi aner ikke hvad vi fik af point.

NM bliver et minde for livet.

Hver eneste træning og prøve derefter skal også blive til dejlige minder. Jeg skal stadig ikke bevise noget, vi giver os fuldt ud, vi hygger og vi stopper også, hvis det ikke giver mening mere.

Vi har nået alt det, jeg kunne drømme om og mere til. Alt herefter er ren bonus og hygge.

7. november 2020 var Mathildes hidtil sidste prøve med Max - Anitas afskedsprøve

Apropos bonus kom en uventet gave på min fødselsdag: Mathilde ønskede tillykke, jeg svarede og pludselig var det aftalt, at hun vil gå juniorklasse med Max til tre prøver næste år og forsøge at kvalificere sig til DM for tredje gang med Max. Det vil da være en skøn bonus💓