lørdag den 12. november 2022

Nose Work, Rally og mental balance

Otto er klar til NW, eller...

Der er droslet ned på træningen, som jeg har skrevet om tidligere. Det føles godt, det passer perfekt til min prioritering af indsatsen med hhv. Max og Otto.

Onsdag rallytræning med Max hos Karina i Paws ’n Plays hal (Brordrupvej). Vi skulle lære banen på 12-skilte udenad; inden vi gik ind skulle vi gengive den og fortælle, hvad vi ville gøre for at sikre/holde boblen.

Jeg var lidt negativ, men spillede med. Det var ikke helt fair overfor Karina synes jeg, så jeg skrev til hende om aftenen: ”Jeg håber jeg var en ok kursist i dag? Jeg tog dine opgaver med at lære banen udenad og sige kriterier inden helt alvorligt, men ville også sikre mit fokus på Max, her 2½ uge før NM justerer jeg kun meget begrænset på det tekniske, det er 100 % mentalt jeg ønsker at have fokus. Jeg synes du håndterede min måske lidt fjendske (?) attitude fremragende, og du gav som altid superfed feedback. Jeg fik arbejdet med både spiral og sidestep med Max til højre til sidst 😉 Jeg havde den allerfedeste træning er meget, meget tilfreds!!!

Karina synes jeg var ok som kursist, men kunne godt mærke at jeg var anderledes. Det er altså skønt med en instruktør, der kan håndtere mig, også når jeg er lidt på tværs 😉

Fredag havde jeg først en enetime hos Johanna med Max i Sjællands Agility Center (Ringsted). Jeg fik mulighed for at gennemgå alt det jeg har gjort og planlægger at gøre inkl. tiden efter NM. Jeg fik feedback, blev udfordret, blev rost osv. 

Vi sluttede med et lille kvarter, hvor Max var med, jeg beskrev mine indgange og jeg fik kæmperos for at kunne demonstrere, at jeg gjorde det præcis, som jeg havde beskrevet, i praksis – og det virkede 😊 

Jeg havde en vidunderlig time, jeg nød tiden med Max, og jeg kørte hjem i løftet stemning, for det hele føltes så godt.

Fredag eftermiddag havde jeg en aftale med Liv i Hund360-hallen (Vipperød), hvor jeg havde både Max og Otto med. For at variere i forhold til søndag startede jeg med Otto, og da Max kom ind var det igen med tre indgange, nu højre, venstre og højre.

De var alle ganske perfekte. Flydende opvarmning og indgang og det fedeste fokus fra Max. Der var mikroskopiske tjek af underlag og omgivelser, og det må han godt, når han vender tilbage umiddelbart efter.

Jeg benyttede lejligheden til at købe et nyt stykke legetøj til Max, det skal indvies i Finland.

I dag var Otto jeg til Nose Work 1 prøve arrangeret af Nose Work Sjælland på Blistrup Skole i Græsted.

Vi var delt i to grupper, jeg var sidst (nr. 19) i gruppe 1. Her er mine noter til mig selv efter de to runder:

Har lige været inde som nr. 19 og sidst i første gruppe hos Johanna. Køretøj: startet efter planen, men vendte hurtigt og gik med uret. Videre til anhænger tydelig markering og pote op. Godkendt. Ude: fed start, flot markering, han forlod, da jeg ikke godkendte, jeg sender ham tilbage og markering = godkendt. 20 sek og 28 sek og nu frokost.

Beholdersøg. Ding dong på vej til Merete markering korrekt under 10 sek tror jeg. Indesøg. Rundtur langs ydersiden, så mere struktureret, tydelig markering og godkendt. Fed fed fornemmelse i begge søg, vi er bare så seje sammen 💕 100 p og 1. fejl. 4. guldpind

Det er skønt at skrive sådan noget lige efter, og mærke nu, mange timer efter, at glæden stråler ud af noterne. Jeg er undskyld udtrykket pissestolt af det samarbejde Otto og jeg har, og den tydelige markering i udesøget af, at han forventede at jeg var lidt skarpere 😉

Konklusioner/læring af onsdag-lørdag:

Læring af NW med Otto: Jeg manglede markering af at han skulle søge nede, da vi gik fra bil til anhænger, derfor hoppede han op. Jeg VAR i tvivl om markering ved udesøget, og som Johanna sagde i feedback, så er det bedre at dobbelttjekke, som jeg gjorde. Samlet er læringen i NW: bare klø på.
   

Læring af rally med Max. Nøgternt en konstatering af, at vi er lige der, hvor vi skal være. Teknisk er der intet, jeg vil ændre på, og det ville også være for sent. Mentalt er jeg så meget i balance. Inden enetimen hos Johanna skrev vi sammen om hvad jeg skulle forberede. I den forbindelse skrev jeg ovenstående. Og det er så sandt som det sagt.

I denne weekend afholdes de sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund i rally 2022, arrangeret af ”Klubben for Hyrde-, Kvæg- Og Gårdhunde uden specialklub.” Arrangørerne har været flinke til at sende resultater, så jeg har til aften opdateret bl.a. kvalifikationslisten for championklasse. Max er for ottende år i træk kvalificeret:



Ingen kommentarer: