Vi er klar, lige før start på bane tre i søndags (foto: Brian Binnerup) |
Længe inden NM havde jeg sat mål for perioden derefter, og eksekveringen gik i gang allerede mandag aften.
Jeg vil gerne starte med noget så usexet som bedømmelserne, fordi det nu engang er dem der bruges til at rangordne i konkurrencer.
Det jeg har gjort er ganske enkelt:
- Alle baner er lagt i et regneark, med en linje pr. øvelse pr. prøve, og en kolonne pr. dommer
- For hver øvelse på hver bane har jeg noteret det samlede fratræk pr. dommer, så jeg er endt med et ark hvor der står intet (ingen fratræk) eller et tal mellem 1 og 13 i en celle, som angiver dommerens fratræk for den pågældende øvelse
- Jeg har gennemset alle videoer, og bedømt ekvipagen Max og Paul – udover at være god træning, er det meget nemmere at gøre det så ”objektivt” som det nu er muligt, fordi jeg ikke skulle bevise noget, jeg ville bare dømme, som hvis det var en fremmed ekvipage.
- Mine resultater kan ses her:
- Jeg kan ikke andet end være tilfreds med, at vi ligger pænt på niveau
- Jeg har analyseret alle 10+ øvelser og jeg kan godkende alle afvigelser. Der er endog meget store forskelle i bedømmelserne, men jeg kan ud fra min vurdering forklare, hvorfor der er forskelle og jeg har INTET at indvende – faktisk vil jeg som generel kommentar skrive, at jeg synes arbejdet med at få strømlinet bedømmelserne er lykkedes. Stor ros til dommerteamet med overdommer Tytti i spidsen for det. Det bliver helt sikkert også et fokusområde frem mod NM 2023, at se på, hvordan man kan reducere usikkerheden yderligere.
- Jeg har vurderet alle de øvelser, hvor jeg har fået betydelige fradrag, som ikke bare var uheld på dagen. Jeg er kommet frem til, at der skal være fokus på: skridtlængde (bagud), skarpe vendinger og sidestep – de har alle kostet rigtigt mange point. Så de er på træningsplanen med fornyet fokus.
Jeg gider generelt ikke høre på undskyldninger for noget som i princippet er vilkår, men nu skriver jeg det så alligevel. Jeg fik lænden MR scannet 7. november, jeg fik 15. november diagnosen spinalstenose – det har været mistanken meget længe, men nu er der vished. Konsekvenser kan interesserede Google, men for mig betyder det bl.a. at mit venstre ben under knæet bliver følelsesløst indimellem, bl.a. lige før jeg skulle ind på banen på alle tre baner.
Jeg skal leve med det og nu er jeg bevidst om, hvad jeg skal gøre i de situationer, så jeg mentalt aktivt imødegår konsekvenserne.
Værre er det, at jeg har måtte acceptere at Max ikke er helt ung længere. I forbindelse med at han fik ormekur inden vi tog til Finland, blev han tjekket hos dyrlægen, der var noget med tænderne, og i går kom han i narkose og fik fjernet to tænder.
Jeg havde det elendigt og fik noget, som man nok kan betegne som psykologisk krisehjælp …
Max er helt frisk igen, og far er lettet, men det var altså lidt for meget for mig …
De næste mål med Max er finalen i Årets Hund 2022 og de første kvalifikationsprøver til landsholdet 2023, alle tre prøver den 7. januar 2023 i Hangar 17.
Jeg arbejder videre, som var vi på vej mod næste NM, hvad vi (jeg) også mentalt er 😊
Jeg mener, og flere vil give mig ret, at Max og jeg aldrig har gået bedre, og så er der jo ingen grund til at drosle ned. Vi (jeg) skal bare være fornuftige, og huske at vi begge er lidt oppe i årene.
Der sker også meget andet i mit liv. Jeg har lidt i hemmelighed været i kontakt med en Life coach, og fået rusket godt op i mine prioriteringer.
Det er altid sundt … jeg bruger selv vendingen, som jeg har lært for en del år siden: ”Har du det liv, du gerne vil have?” Og hvis svaret ikke er ja, så gør noget ved det.
Jeg er i processen nu, og svaret var ikke et fuldtonet ja, så der kommer til at ske noget. Men det er en anden sag.
Mit helt kortsigtede fokus er, at Otto og jeg skal til Sverige i morgen med Anita & Girah for at deltage i vores tredje prøve i rally Nybörjarklass. Vi er frygteligt resultatorienterede denne gang, fordi vi ”kun” mangler ét kvalificerende resultat i at opnå titlen.
Men ærligt talt. Til onsdagens træning hos Karina fortalte Otto mig, at han ikke havde trænet ret meget et stykke tid – og det måtte jeg give ham ret i, han var ved at eksplodere af energi.
Vi satser på god opvarmning og at rutinen er med os. Hyggeligt og sjovt skal det nok blive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar