 |
| Et dejligt måltid: Svenske kødboller med grov kartoffelmos, flødesauce og ærter, is og dagens kage. |
I henhold til kalenderen skulle jeg være fløjet til Oslo fredag den 17. november om morgenen, for at dømme NM i Rally i weekenden.
Sådan kom det ikke til gå.
Jeg var til læge med noget eksem/udslæt 4. september, det udviklede sig ikke helt godt. 26. september var jeg hos hudlæge og kom under behandling. Det gik ikke helt, som det skulle. 16. november kl. 10 var jeg til konsultation på Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, den helt store gennemgang med biopsi og blodprøver.
Jeg kom hjem ved 15-tiden, gik direkte i seng; det næste jeg husker er Kirsten, der vækkede mig, jeg havde ikke hørt telefonen ringe.
Det var Pernille fra Dermatologisk. Jeg skulle akut indlægges. Jeg kan svagt huske at jeg spurgte om det var nu, det var det selvfølgelig.
Kl. 18:56 blev jeg indlagt på Nykøbing Falster Sygehus.
 |
| Den første stue |
Der blev målt en masse. Jeg fik en seng. Jeg var på enestue. Der var en læge og nogle andre, og jeg svarede på en stribe spørgsmål.
 |
| Min afdeling :-) |
På et tidspunkt blev jeg kørt et andet sted hen. Jeg kan huske tanker om Kubricks 2001: A Space Odyssey og Godards Alphaville køre gennem hovedet, noget futuristisk og ret uvirkeligt. Der blev taget røntgenbilleder af lunger. Jeg tænkte, de var vildt grundige.
Når jeg tænker tilbage på det melder der sig ord som: professionalisme, tryghed, nærvær … det føltes rart, jeg kunne slappe af og jeg tænkte: Paul, du er de allerbedste hænder.
Jeg havde det ærligt talt rigtigt skidt, og heldigvis blev jeg forskånet for alle de hårde data undervejs. Dem har jeg kunne læse i det Besøgssammendrag jeg fik i forbindelse med udskrivningen. Et infektionstal på 300 (CRP), Diagnosen Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) affødt af terpinafil. Intet jeg ville have været lykkeligere af at vide undervejs.
 |
| Jeg havde heldigvis overskud til at få læst bl.a. Blink, om at kunne foretage hurtige beslutninger på et kvalificeret grundlag. |
Da jeg tog afsked med Josefine, den ansvarlige læge, og Sarah, den plejeansvarlige sygeplejerske, i går, fortalte jeg at jeg havde haft en FED oplevelse på sygehuset.
Jeg følte mig i centrum i en stor, velsmurt maskine, hvor talrige (50 måske, jeg aner det ikke) havde direkte kontakt med mig. Jeg følte at de alle var topprofessionelle, ikke én dårlig oplevelse. Jeg følte kontinuitet, der var ikke noget der smuttede. Jeg mødte masser af ægte smil, interesserede spørgsmål, omsorgsfuldhed og engagement.
De mange søde kommentarer til mit udseende, hvor mit ansigt over de seks dage udviklede sig fra noget monsteragtigt til mit normale ansigt. Den daglige glæde over de små fremskridt.
Der blev også tid til snakke om hunde og vind og vejr.
Jeg tænkte mange gange, at det er ikke ”bare” 50 individer, der vil yde deres bedste. Det er det også, men det opleves som noget andet, når det hele fungerer som et samlet hele. Så er det fordi nogen støtter det ledelsesmæssigt, og det virker.
 |
| Adgangskortet |
Jeg ville gerne takke hver enkelt og jeg håber dette indlæg bliver delt med mange, som har været en del af processen. Her vil jeg takke mit behandlingsteam: Josefine, ansvarlig læge. Sarah, plejeansvarlig sygeplejerske. Wioleta, SOSU-assistent. Sara, SOSU-assistentelev.
Jeg er sikker på at I gør en forskel mange gange, hver dag. I forhold til mig gjorde I en kæmpeforskel og jeg vil give jer al den anerkendelse jeg kan drømme om, for at I gør, hvad I gør, på en så fantastisk måde.
Tusind tak!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar