PisseGod Ledelse - Vi er alle ledere. Tips og Tricks til nye PisseGode Ledere (Leise Astrid Passer Jensen og Brian John McCullen Dahl, 2023)

Leise og jeg lærte hinanden at kende for mange år siden i en Projektlederklub. Jeg har fulgt hende på LinkedIn, senest arbejdet med bogen PisseGod Ledelse. Jeg tilmeldte hendes nyhedsbrev forleden, blev inspireret af indholdet, begyndte at læse PisseGod Ledelse, og blev ærligt talt revet med på den skønneste måde.

Bogen er baseret på 7 forudsætninger og 8 paradokser, som hver er behandlet i 3 kapitler. Det er svært ikke at blive nysgerrig, spændt, inspireret eller andet godt – og måske også lidt provokeret indimellem? – af forudsætningerne:

1. Troen på det bedste i mennesket
2. Inspiration, frivillighed og tillid virker bedre end magt
3. Der findes en positiv intention bag enhver handling
4. Respekter andres model af verden
5. Vi er hele mennesker
6. Relationer erstatter hierarkiske organisationsformer
7. Vi lever i en verden med stigende kompleksitet

og paradokserne:

1. Hvis man vil lede andre, skal man kunne lede sig selv
2. Hvis du søger magten over andre, kan du miste den over dig selv
3. Hvis du vil have kontrol, må du selv slippe den
4. Hvis du vil opnå mere, skal du gøre mindre
5. Hvis du vil vise dit mod, skal du vise din sårbarhed
6. Når du ønsker andres tillid, må du selv udvise den
7. Hvis du tror, du skal motivere andre, så lad være
8. Hvis du vil øge din bevidsthed, skal du mindske din ubevidsthed

Jeg var solgt i kapitel 1, da PisseGod Ledelse blev defineret:

PisseGod Ledelse:

• At udøve Ledelse i organisationer, der ikke består af magt-hierarkier og ubrugeligt bureaukrati, men hvor beslutninger tages af dem, der rent faktisk har viden og formår at anvende den.
• At lede med værdighed, respekt og uden at tvinge andre til noget.
• At aktivt fokusere på at skabe et involverende og bæredygtigt arbejdsmiljø med engagerede, ansvarsbevidste kolleger.

Og så er jeg 110 % enig i præmissen, om at for at være en god leder skal kan først og fremmest kende sig selv rigtigt godt.

Jeg værdsætter bogens løse struktur, der opmuntrer til at springe rundt i materialet, opfordrer til at springe afsnit over, som kan være lidt nørdede (jeg sprang ikke noget over 😊) og masser af referencer både til kendt og (for mig) mindre kendt(e) litteratur/videoer/artikler – flere som jeg blev fristet til at se nærmere på.

Men det jeg først og fremmest elsker ved bogen er det overskud og engagement som stråler ud af hver side. Leise og Brians brændende ønske om at formidle deres tanker om hvad der skal til, for at mennesker kan blive gode ledere og hvad det kræver af organisationer. Deres hudløse ærlighed, når de deler erfaringer fra to lange og lærerige karrierer. Når man næsten fysisk kan mærke følelserne, så véd man, at det ikke ”bare” er en bog, de har skrevet, det er en vision om en revolution inden for ledelse.

Brians indlæg, som citeres her, er for mig noget af det smukkeste jeg har læst, jeg fik ærligt talt tårer i øjnene af at læse det:

"Som det meget selvstændigt tænkende og reflekterende individ jeg var (og stadig er), har jeg med årene opbygget en øget følelse af mit eget værd og en egen fornemmelse af, om noget gik godt eller skidt. Det kaldes også for at være ‘internt refererende’, hvilket betyder, at jeg ikke længere er så afhængig af at modtage andres feedback. Anerkendelsen er rar at modtage, og jeg glæder mig også over at få den. Men den supplerer kun min indre fornemmelse. Selvom feedbacken eller den eksterne anerkendelse måtte mangle, har jeg alligevel en indre fornemmelse af, hvordan noget er gået. I øvrigt føler jeg et værd uanset resultatet, for jeg kender min hensigt og ved at den er positiv. Jeg tænker, at dette er et resultat af det slid, jeg har gennemgået for at lære mig selv at kende. Men også de kriser, som jeg har gennemlevet, har spillet ind. Det er dog oftest sent, at man ser gaven i dem, men de medfører bl.a. muligheder for en stor selvindsigt."

Det gad jeg godt have skrevet!!!

Jeg kunne skrive en masse yderligere superlativer om bogen, men egentlig vil jeg bare opfordre alle, der har den mindste interesse i ledelse, i at læse den – og kunne jeg tilføje med et glimt i øjet, hvem kan dog ikke have det 😉

En afsluttende bemærkning. Jeg havde dobbelt fornøjelse af mange af øvelserne, hvor jeg dels relaterede til situationer fra mit arbejdsliv, dels relaterede til en række hobbyaktiviteter mv., som også involverer ledelse.

Reference: PisseGod Ledelse