Årets sidste prøve – og noget om kvalitet

I weekenden var jeg til årets sidste hundeprøve – og det er en god anledning til at se på året der gik.

Jeg har været til 69 rallyprøver. 47 med Max i seniorklasse, 15 med Otto i øvet klasse og 7 med Otto i ekspertklasse.

Med Max var der tre store finaler:

• Årets Hund 2023, hvor vi blev nr. 2
• DM 2024, hvor vi blev nr. 18
• Årets Hund 2024, hvor vi blev nr. 8

Han fik en senior sølvtitel og to guldpinde. Han vandt 12 prøver og fik 100 point 2 gange.

Den bedste rallyprøve? Det var nok den første 13. juli, hvor vi gik den fedeste bane hos Liv og jeg sprang et skilt over. Glem ”nok”, det VAR den 😊

Otto og jeg har gået nogle fine prøver i Øvet klasse, og har fået både bronze- og sølvtitlen. Sidstnævnte også 13 . juli, hvor vi gik to flotte baner hos Liv, ved det jeg på forhånd havde sagt, var vores sidste prøver i Øvet klasse.

Vi har fået en fin start på ekspertklasse; der er en del detaljer at arbejde med, men udgangspunktet er det allerbedste: en glad og energifyldt hund, der så gerne vil gøre sit allerbedste; hans fører skal bare stramme sig an 😊

Otto og jeg fortsætter i ekspertklasse i 2025.

Max er officielt pensioneret efter en lang, flot karriere i mange discipliner, men hvis vi begge holder os skarpe, kunne jeg godt finde på at gå til en rallyprøve eller to med ham næste år.

Så meget om rally i denne omgang.

Årets sidste prøve kom jeg fra, det var i weekenden, en HTM Konkurrence arrangeret af Hornsherred HTM Klub med træningsklasse lørdag og officielle prøver søndag. 

Det er bestemt ikke hverdagskost for os at gå til HTM-prøver, men det ville være forkert at sige at jeg ikke har erfaring. Inden weekenden har jeg været oppe til 81 prøver (færdighedsprøver, 6+, seniorklasse, FS1-2 og HTM1-2-3). Men det næsten som en debut alligevel, for sidste optræden ligger lige over tre år tilbage, det var en FS1 på Samsø med Otto, og jeg må indrømme at jeg ikke engang kan huske musikken …

 

Jeg skrev i går at jeg havde skræddersyet et 4 minutters nummer til træningsklassen lørdag. Indholdet var naturligvis ikke helt tilfældigt 😊 Der var udsnit fra:

1. Halloween Songs for Kids with Blippi – fordi temaet var Halloween, og det nummer var børnebørnenes yndlingssang for et par år siden
2. Charles Trenet - Que reste-t-il de nos amours?– Max’ og min musik, da vi gik HTM3
3. Paddington teamet – Lille Bjørn og mit nummer, da vi gik FS2
4. Camille Saint-Saëns - Danse Macabre – en hilsen til Liv (som var DJ), det var hendes og Mangos musik til det nummer, der var med til at tænde min interesse for disciplinen
5. Count down – som overgang til næste nummer
6. Ulven Peter med Peter Belli og Les Rivals, det klip som vi skulle bruge til prøven søndag
7. Pavarotti med Brindisi fra Verdis La Traviata – som festlig musik, da Otto og jeg legede og forlod ringen; jeg lukkede lågen præcis efter 4 minutter 😊

I går havde vi så den ”rigtige” (gen)debut i FS1. Blogindlægget i går Otto skønne debut i FS1 blev bevidst lagt ud, før jeg kendte ”resultatet” af prøven (point og placering), dem fik jeg først sidst på dagen.

Jeg skrev: ”Det var en vildt dejlig oplevelse! Otto sprudlede af glæde og energi, han var opmærksom, lydhør og syntes åbenlyst at det var fedt at være i ringen! Se den hale og se den udstråling! Jeg nød det i fulde drag, ligesom jeg nød generalprøven – og jeg fik søde kommentarer om, at man kunne se at jeg nød det.”

Det er måden at gøre dét på, som jeg selv præker – og forsøger at overholde – at adskille oplevelsen fra bedømmelsen. At adskille det man selv kan påvirke som fører, med det som man ikke er herre over.

Jeg nød virkelig følelsen af prøven hele dagen og at det så udløste FS1-titlen pæne point og en 5. plads, det var da dejlig bonus, men slet ikke så vigtigt som den dejlige oplevelse i ringen.

Så må jeg også nævne, at det var to superhyggelige arrangementer. Hornsherred HTM Klub – Liv, Randi, Sandie og Tine – havde stablet et fantastisk arrangement på benene og gennemførte det med kæmpeoverskud. Som deltager husker jeg at værdsætte arrangører, der knokler for at vi andre kan nyde. Bare en ”detalje” som, at der var en spisepause i træningsklassen, hvor vi fik Thaimad – forretter og to hovedretter – og derefter et stort udvalg af Hansen Is og forskelligt drys. Det var skønt tænkt til en lørdag aften, og superhyggeligt som ”ny” at spise og nakke med andre deltagere.

Hatten af og kæmpetak til de seje arrangører for et fantastisk to-dages arrangement!

Og tak til alle de dejlige mennesker jeg hilst på, jeg følte mig så meget velkommen efter 3 år væk fra sporten … Jeg fortsætter helt sikker med Otto i FS, og vi begynder meget snart at udvikle programmet.

***

Så var der det med kvalitet.

Jeg kom til at tænke på det i går hos min fodterapeut Nanna, som fik status på bl.a. hundesituationen og sommelieruddannelsen.

     

Sidste tirsdag var temaet på sommelieruddannelsen: ”Champagne, prestige cuvéer. Mousserende vin”, underviser var Thilde Maarbjerg og hun er en stjerne til at formidle stoffet. Jeg følte mig da dagen var omme virkelig meget bedre klædt på, både men hensyn til viden i bred forstand om Champagne mv., dels at smage på mousserende. At identificere druen Xarel-lo i Recaredo, Corpinnat Terrers Brut Nature 2019 og fange den autolytiske aroma i Quartz Reef, Central Otage Traditional Method Brut, var virkelig stort for mig.

Jo mere jeg lærer, jo større respekt får jeg for at vinverdenen (også) er gigantisk, og hvor lidt jeg egentlig véd. Samtidig og heldigvis værdsætter jeg i endnu højere grad det jeg lærer og kan anvende; fordi det gør oplevelsen ved at beskæftige sig med vin på alle fronter til en meget større oplevelse.

Ja, jeg bliver mere krævende både i forhold til mig selv og i forhold til det, jeg drikker.

Jeg kunne mærke, da jeg fortalte om dét og det med Ottos og min FS1 i forlængelse af hinanden, at det hang sammen. Jeg mindede mig selv om, at det er præcis det, der nu kommer til at ske med vores FS: jeg vil blive mere kritisk, vil nørde mere med detaljer og vi kommer til at træne eget mere for at løfte vores niveau. Udgangspunktet er Ottos og min åbenlyse glæde ved at træne sammen og gå til prøver – det er alfa og omega

Der har været en del mentale hurdler, men jeg kan mærke, at de er væk nu. Så Paul, det er bare at komme i gang 😊

Ottos skønne debut i FS1

 

Otto i FS1 i dag – tusind tak til Liv for at filme

I dag debuterede Otto og jeg i FS1. Dvs. det passer ikke, det gjorde vi 16. oktober 2021, men det havde jeg glemt alt om indtil for nylig, så mentalt var det vores debut. 

Tanken har jeg leget med et stykke tid, men 2. september tilmeldte jeg både træningsklassen i går og FS1 i dag, og så kom der fokus på. 

Musikken var Ulven Peter med Peter Belli og Les Rivals, de første 1:37 minutter. 

Øvelserne skulle være enkle, så det blev en stribe rallyøvelser og simple træningsøvelser: cirkel omkring fører i gang, slalom mellem førers ben, sit gå rundt om, follow på højre side med twist og spin på ren verbal kommando, tulipan med et hyl (se videoen hvis du ikke ved hvad det er 😊), follow på venstre side med spin og twist på ren verbal kommando, cirkel omkring fører i gang, bakke væk fra fører, blivende stående når fører går væk, komme når fører kalder, cirkler om fører der ligger på knæ, sidde foran fører, blive knuget når musikken slutter. 

Det er blevet trænet behørigt. Vi kunne godt have trænet mere, og takket være Liv, som jævnligt mindede, om hvor kort tid der var til 26. oktober, blev der gjort noget seriøst. 

I søndags blev jeg lidt bekymret for, om nummeret var ”godt nok”, og det gav så en træningsuge udover det sædvanlige: 

• enetime hos Louise i mandags, hvor der blev ændret lidt på starten og nogle andre momenter, og jeg fik en masse ideer til videreudvikling af nummeret, 
• enetime hos Karina i torsdags – egentlig skulle vi have set på rally, men det blev lavet om til FS i stedet,
• en del dialog med Liv,
• fredag eftermiddag et skræddersyet musikprogram på præcis 4 minutter, til træningsklassen i går

Tusind tak til Henriette for at filme træningsklassen:

   

Hvordan gik prøven i dag? 

Det var en vildt dejlig oplevelse! Otto sprudlede af glæde og energi, han var opmærksom, lydhør og syntes åbenlyst at det var fedt at være i ringen! Se den hale og se den udstråling! Jeg nød det i fulde drag, ligesom jeg nød generalprøven – og jeg fik søde kommentarer om, at man kunne se at jeg nød det. 

Hvis jeg har været i tvivl før i går, så er jeg det ikke længere: Otto og jeg fortsætter med FS 😊 

Liv og Louise gav mig allerede få sekunder efter at Otto og jeg havde forladt ringen kærlige påmindelser om, at nu skulle jeg hæve sværhedsgraden, for det bad Otto om …

I øvrigt kæmpe ros til Hornsherred HTM Klub for et superflot arrangement!

***

Bonusinfo: Jeg har netop fået at vide at vi bestod med 19,30 point og dermed fik FS1-titlen.

Dejlige øjeblikke

Jeg fik lyst til at skrive om nogle af de små ting, som jeg virkelig værdsætter. 

Den daglige morgentur til Jacobshavn

Meget ofte en midt på dagen tur i Næbskoven og langs fjorden

Forrige lørdag en dejlig rallyprøve hos Hvalsø Hundevenner, et flot og hyggeligt arrangement med flotte præmier, og fine prøver af både Otto og Max (som ellers er gået på pension)

I mandags dejlig træning hos Shandi, som altid tre baner på forskelligt niveau og konstruktiv feedback

En tur til Vordingborg med bonustur til hundene, lækkerier hos Marina Fisk på havnen og kaffe og kage på Othello Konditoriet

Lørdag en dejlig dag som dommer hos DKK Ringsted. En masse flot førerarbejde, og også førere der virkelig fik testet mig, fx en der lavede en ommer på start, en ”ommer” som kunne opfattes som fejl bane, en ommer uden opmarch samt en ommer på mål (det kan man faktisk godt) – og i øvrigt det flotteste og gladeste samarbejde. 

Lørdag aften et dusin østers fra Bretagne og Champagne Jacques Sonnette – 2017, for at fejre livet

I dag en masse dejlige tilbagemeldinger efter at jeg af personlige årsager har aflyst nogle rallyprøver og meldt fra andre.

Og så fik Otto og jeg trænet vores Freestyle nummer, som vi skal debutere med næste weekend. Hold op hvor jeg nyder at træne med ham. Jeg glæder mig virkelig til at vende tilbage til Freestyle efter 3 års fravær og ovenikøbet hos min yndlingsarrangør Hornsherred HTM Klub. 

Vinnørderi

Forrige tirsdag var jeg til tolvte undervisningsdag på Sommelieruddannelsen hos Vinakademiet. Emnet var ”Øvrige Frankrig”, dvs. Frankrig udover Bordeaux og Bourgogne, som vi har haft en selvstændig dag om.

Hver dag, som typisk varer 7½ time inkl. ½ time frokost, er intensiv undervisning med topkompetente undervisere, denne gang Christian Thorsholt Jacobsen. Udover den teoretiske undervisning er der blindsmagning af typisk 8-9 vine indenfor dagens emne.

Dagens allersidste vin faldt jeg helt for … jeg skulle læse min analyse af vinen op, og jeg kunne godt mærke, at der var noget helt særligt ved den vin.

Det viste sig at være en vin fra Arbois, en appellation i Jura, fremstillet på 100 % Trousseau (og nej jeg gættede ikke druen 😊), i øvrigt til 225 kr. smagningens næstbilligste vin. Jeg fandt importøren af vinen, men ak den var udsolgt. Jeg skrev til dem, de får nogle om en uges tid og jeg har sikret mig et par flasker.

Jeg får nyhedsmails fra mange vinforhandlere; jeg må indrømme at jeg bliver træt af den i forhold til mig kedelige markedsføring. I vidt omfang handler det om:

• kæmpenedsættelser – baseret på tvivlsomme førpriser
• om vine som en eller anden anmelder har givet høje bedømmelser eller på Vivino har høje gennemsnit = det er vine ”mange” kan lide
• vine der sammenligner sig med noget de ikke er, fx mini-Amaroner, Bourgogne-dræber, lavet på Champagne-metoden osv. og selvfølgelig er ”billigere” end originalen
• ”tilbud”, så længe laver haves, nøje udvalgt, kommer aldrig igen

Der er jeg blevet endnu mere bevidst om, hvor tom markedsføringen egentlig er for konkret vurdering af vinen.

I bund og grund har uddannelsen fået den positive effekt, at jeg i endnu højere grad er bevidst om at analysere og vurdere vinene systematisk og konkludere på basis af det, vurdere vinen ”objektivt” ud fra balance, længde, intensitet og kompleksitet, og så supplere med min personlige vurdering – og naturligvis inddrage prisen i den sammenhæng.

Jeg vil hellere smage noget nyt og overraskende end noget jeg ”kender”. Hellere 6 forskellige vine end 6 ens. Hellere nogle nye områder end nogle jeg ”kender”.

I næste uge er emnet ”Champagne og andre mousserende vine”. Jeg er også på det område begyndt at få skærpet min kritiske sans.

Jeg holder rigtigt meget af Champagne, men føler mig i forhold til stille vine langtfra så rutineret i at kunne analysere Champagne.

Der er mange, der udbyder Champagne-kasser, hvor man på abonnement kan få én eller flere flasker med forskellige intervaller.

Jeg har kigget på flere af dem og er faldet for Champagne for alles koncept. Champagne er det eneste de beskæftiger sig med, de er i direkte kontakt med de lokaler champagneproducenter, de har et max på antal abonnenter, fordi de - hvis de øgede grænsen - ville reducere muligheden for at få fat i de helt små producenter. Dermed finder de frem til noget som man ikke kan finde andre steder, baseret på et stort netværk i Champagne.

Som en ekstra ”attraktion”, da jeg var kommet så vidt, var der lukket for tilmelding, og de har en ret lang venteliste. Jeg var superheldig at få en invitation forleden, meldte mig straks til, og i dag kunne jeg hente velkomstpakken, se fotoet.

To champagner, to champagneglas, en champagnestopper og materiale om vinene og opskrifter til mad, der vil matche vinen. De to champagner var (naturligvis) to ganske særlige champagner: fra Veuve Rauer i Tours sur Marne i Montagne de Reims, henholdsvis Hommage Vintage 2018 og Valentina. Begge er kun produceret i 2.500 nummererede flasker.

Det var en dejlig oplevelse af modtage kassen, at åbne den, at læse om de to champagner, og helt enkelt føle sig som noget særligt. Jeg er overbevist om, at det abonnement vil bidrage til at gøre at min viden om og glæde ved champagne vil blive øget betragteligt.

Jeg har skrevet det før, men gentager det gerne: Det allervigtigste udbytte for mig af Sommelieruddannelsen er, at den har kickstartet min livslange interesse for vin på et helt nyt og højere niveau. Jeg har fået en masse specifik viden, jeg har lært at analysere vin: se, dufte og smage på vin, sætte ord på, og omsætte ordene til en meningsfuld og kommunikerbar helhed. Jeg har fået skærpet min kritiske sans, fået endnu mere lyst at til at prøve nyt, at blive inspireret, at lære, at blive klogere.

Jeg er meget heldig!

Kropskontrol og fri ved fod

Karina byder velkommen

I dag var Otto og jeg på et 4-timers kursus i Kropskontrol og fri ved fod hos Karina Al-Saffar (Hund med mening). 

Vi var 6 på holdet og kørte en række tematiserede runder. I hver runde introducerede Karina eksempler på hvad vi kunne træne, og vi kunne dermed selv få sammensat et individuelt program for dagen på det niveau, vi ønskede. 

Otto og jeg har jo trænet i lang tid hos Karina, holdtræning i flere år, nu personlig træning månedsvis og dette kursus poppede op som en mulighed, jeg ikke kunne undvære. 

Der var intet fancy over træningen, enkle, gennemprøvede hjælpemidler. Men med Karina til at iagttage og kommentere, inspirere, spørge ind, foreslå alternativer osv., så kunne alle få succes og masser af ros med på vejen. 

Jeg er sikker på at alle de andre ligesom jeg tog inspirerede og begejstrede fra kurset og har en hel masse ting at arbejde med. 

Mine fokusområder var:

1. Skærpelse af indtagelse af venstre- og højreposition; vi trænede med target
2. Arbejde med bagpartforståelse; to targets, et til forpoter, et til bagpoter
3. Arbejde med sidebevægelser; dels med bræt, dels med lokning med godbidder foran hund, fører drejer og hund følger med foran
4. Fryse i position/hund i ro; vi arbejde med at hunden var i ro og blev belønnet for det (selvfølgelig med øget tid)
5. Fri ved fod, hvor jeg arbejdede med follow – jo, jeg har trænet det før, men nu er det alvor (FS1 26.-27. oktober) og jeg havde brug for et brush-up
6. En valgfri runde, hvor Otto og jeg arbejdede med at indtage højrepositionen (på target)

Det blev den skønneste konstatering af, at vi rykker på alle de områder vi arbejder med, og på nogle af dem dramatisk meget. Ottos energi, fokus og skarphed er uovertruffen, og han var bestemt ikke tilfreds med de korte træningspas jeg tilbød i dag 😊

Det var nogle fantastiske runder, men den sidste var dog den allerbedste! Ottos hjerne arbejdede på højtryk og jeg fik bagefter at vide at de andre på holdet havde siddet og håbet, at han traf de rigtige valg …. Og det gjorde ham. Han indtog de skønneste skarpe positioner på højre side. 

Otto og jeg kørte hjem, trætte med hænder og poter hævet i luften. 

Tusind tak til Karina for et dejligt kursus. 

Og hvis du ikke har trænet hos Karina før, så overvej om du ikke lige kan få sneget dig ind på et hold, eller en enetime – det kommer du ikke til at fortryde.