Årets sidste prøve – og noget om kvalitet

I weekenden var jeg til årets sidste hundeprøve – og det er en god anledning til at se på året der gik.

Jeg har været til 69 rallyprøver. 47 med Max i seniorklasse, 15 med Otto i øvet klasse og 7 med Otto i ekspertklasse.

Med Max var der tre store finaler:

• Årets Hund 2023, hvor vi blev nr. 2
• DM 2024, hvor vi blev nr. 18
• Årets Hund 2024, hvor vi blev nr. 8

Han fik en senior sølvtitel og to guldpinde. Han vandt 12 prøver og fik 100 point 2 gange.

Den bedste rallyprøve? Det var nok den første 13. juli, hvor vi gik den fedeste bane hos Liv og jeg sprang et skilt over. Glem ”nok”, det VAR den 😊

Otto og jeg har gået nogle fine prøver i Øvet klasse, og har fået både bronze- og sølvtitlen. Sidstnævnte også 13 . juli, hvor vi gik to flotte baner hos Liv, ved det jeg på forhånd havde sagt, var vores sidste prøver i Øvet klasse.

Vi har fået en fin start på ekspertklasse; der er en del detaljer at arbejde med, men udgangspunktet er det allerbedste: en glad og energifyldt hund, der så gerne vil gøre sit allerbedste; hans fører skal bare stramme sig an 😊

Otto og jeg fortsætter i ekspertklasse i 2025.

Max er officielt pensioneret efter en lang, flot karriere i mange discipliner, men hvis vi begge holder os skarpe, kunne jeg godt finde på at gå til en rallyprøve eller to med ham næste år.

Så meget om rally i denne omgang.

Årets sidste prøve kom jeg fra, det var i weekenden, en HTM Konkurrence arrangeret af Hornsherred HTM Klub med træningsklasse lørdag og officielle prøver søndag. 

Det er bestemt ikke hverdagskost for os at gå til HTM-prøver, men det ville være forkert at sige at jeg ikke har erfaring. Inden weekenden har jeg været oppe til 81 prøver (færdighedsprøver, 6+, seniorklasse, FS1-2 og HTM1-2-3). Men det næsten som en debut alligevel, for sidste optræden ligger lige over tre år tilbage, det var en FS1 på Samsø med Otto, og jeg må indrømme at jeg ikke engang kan huske musikken …

 

Jeg skrev i går at jeg havde skræddersyet et 4 minutters nummer til træningsklassen lørdag. Indholdet var naturligvis ikke helt tilfældigt 😊 Der var udsnit fra:

1. Halloween Songs for Kids with Blippi – fordi temaet var Halloween, og det nummer var børnebørnenes yndlingssang for et par år siden
2. Charles Trenet - Que reste-t-il de nos amours?– Max’ og min musik, da vi gik HTM3
3. Paddington teamet – Lille Bjørn og mit nummer, da vi gik FS2
4. Camille Saint-Saëns - Danse Macabre – en hilsen til Liv (som var DJ), det var hendes og Mangos musik til det nummer, der var med til at tænde min interesse for disciplinen
5. Count down – som overgang til næste nummer
6. Ulven Peter med Peter Belli og Les Rivals, det klip som vi skulle bruge til prøven søndag
7. Pavarotti med Brindisi fra Verdis La Traviata – som festlig musik, da Otto og jeg legede og forlod ringen; jeg lukkede lågen præcis efter 4 minutter 😊

I går havde vi så den ”rigtige” (gen)debut i FS1. Blogindlægget i går Otto skønne debut i FS1 blev bevidst lagt ud, før jeg kendte ”resultatet” af prøven (point og placering), dem fik jeg først sidst på dagen.

Jeg skrev: ”Det var en vildt dejlig oplevelse! Otto sprudlede af glæde og energi, han var opmærksom, lydhør og syntes åbenlyst at det var fedt at være i ringen! Se den hale og se den udstråling! Jeg nød det i fulde drag, ligesom jeg nød generalprøven – og jeg fik søde kommentarer om, at man kunne se at jeg nød det.”

Det er måden at gøre dét på, som jeg selv præker – og forsøger at overholde – at adskille oplevelsen fra bedømmelsen. At adskille det man selv kan påvirke som fører, med det som man ikke er herre over.

Jeg nød virkelig følelsen af prøven hele dagen og at det så udløste FS1-titlen pæne point og en 5. plads, det var da dejlig bonus, men slet ikke så vigtigt som den dejlige oplevelse i ringen.

Så må jeg også nævne, at det var to superhyggelige arrangementer. Hornsherred HTM Klub – Liv, Randi, Sandie og Tine – havde stablet et fantastisk arrangement på benene og gennemførte det med kæmpeoverskud. Som deltager husker jeg at værdsætte arrangører, der knokler for at vi andre kan nyde. Bare en ”detalje” som, at der var en spisepause i træningsklassen, hvor vi fik Thaimad – forretter og to hovedretter – og derefter et stort udvalg af Hansen Is og forskelligt drys. Det var skønt tænkt til en lørdag aften, og superhyggeligt som ”ny” at spise og nakke med andre deltagere.

Hatten af og kæmpetak til de seje arrangører for et fantastisk to-dages arrangement!

Og tak til alle de dejlige mennesker jeg hilst på, jeg følte mig så meget velkommen efter 3 år væk fra sporten … Jeg fortsætter helt sikker med Otto i FS, og vi begynder meget snart at udvikle programmet.

***

Så var der det med kvalitet.

Jeg kom til at tænke på det i går hos min fodterapeut Nanna, som fik status på bl.a. hundesituationen og sommelieruddannelsen.

     

Sidste tirsdag var temaet på sommelieruddannelsen: ”Champagne, prestige cuvéer. Mousserende vin”, underviser var Thilde Maarbjerg og hun er en stjerne til at formidle stoffet. Jeg følte mig da dagen var omme virkelig meget bedre klædt på, både men hensyn til viden i bred forstand om Champagne mv., dels at smage på mousserende. At identificere druen Xarel-lo i Recaredo, Corpinnat Terrers Brut Nature 2019 og fange den autolytiske aroma i Quartz Reef, Central Otage Traditional Method Brut, var virkelig stort for mig.

Jo mere jeg lærer, jo større respekt får jeg for at vinverdenen (også) er gigantisk, og hvor lidt jeg egentlig véd. Samtidig og heldigvis værdsætter jeg i endnu højere grad det jeg lærer og kan anvende; fordi det gør oplevelsen ved at beskæftige sig med vin på alle fronter til en meget større oplevelse.

Ja, jeg bliver mere krævende både i forhold til mig selv og i forhold til det, jeg drikker.

Jeg kunne mærke, da jeg fortalte om dét og det med Ottos og min FS1 i forlængelse af hinanden, at det hang sammen. Jeg mindede mig selv om, at det er præcis det, der nu kommer til at ske med vores FS: jeg vil blive mere kritisk, vil nørde mere med detaljer og vi kommer til at træne eget mere for at løfte vores niveau. Udgangspunktet er Ottos og min åbenlyse glæde ved at træne sammen og gå til prøver – det er alfa og omega

Der har været en del mentale hurdler, men jeg kan mærke, at de er væk nu. Så Paul, det er bare at komme i gang 😊