Chicken Camp – 16. maj 2010

Dagens træning var den mest fredsommelige på hele kurset. Vi havde noget der lignende færdige øvelser, og der var i alt tre sessioner til at arbejde med at finpudse. Og passe på med ikke at overtræne, så hønsene gik død (for meget mad!).
Og reglerne for den afsluttende ”prøve” blev blødt op – som ventet! – for det handler jo ikke om en prøve med et objektivt målbart beståelseskriterium som fx en LP-prøve. Prøven består i at demonstrere, at man har kunnet opbygge en kædeadfærd i to høns. De skal gerne kunne gå rundt i det tidligere beskrevne apparat, og vi skal også i det mindste have forsøgt at komme nogle selvstændige momenter ind i kæden.
Til selve demoen skulle vi beskrive hvad vi forventede (eller håbede), og om vi ville give ekstra klik undervejs.
Desværre gik der kludder i min camcorder netop på det tidspunkt hvor jeg, som den første, skulle op, så I må vente med at se filmen til jeg får den af en af de andre, som optog.

Men I kan få et indtryk ud fra nedenstående video, som indeholder flere dramatiske situationer!

• Først høne nr. 17, som i sidste træningssession før prøven skubber den røde bil i første runde :-( Der blev arbejdet intensivt med netop dette moment og
• derfor kommer næste klip, som viser sidste træningsrunde med nr. 17, som får et klik undervejs, for at skubbe den orange bil, som hun skal
• Så høne nr. 299, som også på sidstedagen stopper op efter at have skubbet til den blå kegle – hun er åbenbart kraftigere betinget på den hvide kegle efter den blå, end jeg har kunnet fjerne – så jeg beslutter lige før lukketid at satse på en ændret diskrimineringsøvelse. I stedet for at vælte den blå kegle (og ikke den røde og hvide) og gå videre, står der nu kun den blå og den hvide, og de skal væltes i rækkefølgen blå – hvid. Jeg prøver en gang, og det lykkes, og så er vi klar til prøven :-)
• Så et lille klip hvor jeg tilstår, at det jeg netop har gjort er helt imod Bobs anbefalinger
• Og endelig overrækkelse af diplomet! Diplomet fik vi nemlig før den afsluttende prøve, også for at understrege at det ikke var en eksamensprøve.

Jeg kan fortælle hvordan det gik til prøven, nu der ikke er en videooptagelse:

• Nr. 17 gik pænt, væltede den røde bil først og så den orange, men gik videre ned ad stigen og scorede. Ingen forstærkninger undervejs, og hvis det ikke havde været for den røde præcis som planlagt.
• Nr. 299 var dagens heltinde. Hun væltede de to kegler som hun skulle, først den blå, så den hvide. Hun gik videre! Hun ruskede elgen og gik videre uden klik, og lavede den sidste diskriminering rigtigt. Superflot og første gang hun gik hele banen uden forstærkning.

Nej, vi får ikke hønsene med hjem, og ja, det er meget tilfredsstillende at have trænet to høns til sådan noget, som de fleste mennesker synes er mærkeligt. Men som for dyretrænere bare er endnu en demonstration af klikkerens fantastiske muligheder.
Jeg synes tiden er fløjet af sted, der er allerede gået 5 dage og jeg har nu to fridage inden sidste del, Teaching, som forløber 19.-23. maj.
Jeg kommer med en samlet opsummering af kursusforløbet når jeg er kommet hjem. Men jeg vil da godt sige, næsten med Bobs ord, at selv om vi måske ikke alle er klar over det endnu, så har vi udviklet os fantastisk meget i løbet af de pt. 17 dage vi har trænet hos ham. For ellers kunne vi ikke så naturligt og enkelt gennemføre den træning, vi netop har demonstreret.
Teachingkurset bliver helt anderledes, for vi skal igen træne to høns, men vi skal fortælle en anden, hvordan vi ønsker dem trænet. Og tilsvarende skal en anden fortælle os, hvordan vi skal træne hendes/hans høns. Så det handler mest om træning af mennesker i forhold til hinanden – og Bob vurderer som det absolut mest krævende af kurserne for ham.
Og så lige et klip af Bob Bailey fra dagens undervisning. Der er flere der har spurgt hvordan han egentlig underviser, og det kan man få et indtryk af på dette klip, som er hans indledende ord inden vores sidste træningssession (den lige efter frokost). I får samtidig et meget tydeligt indtryk af lydniveauet, det er ikke en stille syssel at træne høns.



Selvom der er fridage fra kurset de næste to dage, kan jeg love at der sker lidt forskelligt, som jeg vil berette om på bloggen!!

Chicken Camp - 15. maj 2010

Da dagens træning var slut fik jeg en kort snak med Bob Bailey, som spurgte om jeg var tilfreds med kurset og hvad jeg kunne bruge det til bagefter. Ja, jeg er meget tilfreds – I der læser bloggen er vist ikke i tvivl :-)
Og hvad kan jeg bruge det til?
Først og fremmest kan jeg blive endnu mere bevidst om min egen (hunde)træning, og planlægge den baseret på reel information og observationer. I dag havde hver deltager på kurset 6 træningssessioner à 20 minutter til sine to høns, og hvis man ikke planlægger træningen bliver det helt tilfældigt, hvad der kommer ud af den. Jeg siger ikke at det nødvendigvis skal være skrevet ned, men skal man vide hvad man vil gøre, hvis træningen skal være effektiv og målrettet. Så det er bare med at være skarp på, hvad man træner. Også når det gælder hunde …
Og så kan jeg blive endnu skarpere som instruktør – til at observere, til at spørge og til at foreslå: Din hund gør sådan og sådan, hvorfor klikkede/belønnede du dér, har du overvejet at … osv.

Det er den hidtil mest intensive træningsdag på kurset, med som nævnt 6 træningssessioner.
De to første sessioner styrede vi selv. Lige inden frokost skulle vi hver især i plenum gennemgå hvor vi var med hver af vores høns, og hvordan vi ville løse de aktuelle problemer. Og vi blev indskærpet at hovedsucceskriteriet er at hønerne kan gennemføre en bane på apparatet uden anden forstærkning end klik/godbid til allersidst. For at gøre status skulle vi se, hvordan hønen agerede under tre gennemgange uden forstærkning, så det stod naturligvis på planen efter frokost.
Høne 299 (den unge) gik meget ned i tempo i anden banegennemgang, så jeg droppede den tredje og trænede derefter ekstramomenterne individuelt. Når der kom ekstramomenter på kom der mere tempo på, men det er ikke nemt at komme de nye elementer ind, så det gør vi ét ad gangen. Det er sværere på apparatet (anden kontekst), og hønsene kommer til øvelsen på en anden måde end på bordet, og de skal typisk videre fra øvelsen uden at gå i stå.
Høne 17, den erfarne, havde ingen problemer med tre gennemgange. Derefter kom diskrimineringsøvelsen og scoringen også på, og jeg valgte kun at belønne efter diskrimineringen, og det gik fint.
Efter en fjerde gang fri træning kom der betingelser til femte og sjette runde. I femte måtte vi højest bruge halvdelen af tiden uden for apparatet, og i sjette skulle alt foregå på apparatet, dvs. også alle de ekstraelementer vi ville have med. Hvis de ikke var sikre nok efter runde 5 skulle de ud. Jeg måtte erkende at min øvelse med elgen ikke var kommet så langt som jeg havde håbet, men der blev udtænkt en løsning, hvor hønen i stedet for at bære elgen et stykke skal trække den løs fra søjlen og kaste den ud over siden – så den arbejder jeg med.

Status på mine to høns inden i morgen, hvor der efter frokost er eksamen.
Høne 17: Går banen sikkert og hurtigt uden ekstra elementer. Der er kommet lidt knas med diskrimineringen, 30 % af tilfældene har hun skubbet den røde i stedet for den orange bil … Scoringen til sidst er sikker hver gang.
Høne 299: Opgangen og diskrimineringen af den blå kegle er sikker. Der skal stadig arbejdes med at få hende videre (der er noget med den hvide kegle). Så kommer det med elgen, som jeg som nævnt ikke er helt sikker på. Nedgangen og diskrimineringen af de blå trekant er sikker.
Så der er bestemt noget at træne på i morgen formiddag!

Nogle af dagens visdomsord.
Når man træner (dvs. planlægger sin træning) skal man overveje hvorfor man vil gøre det, man gør. Er det en fordel for mig, er det en fordel for dyret eller er det en fordel for begge? Så gør det. Det er også ok at gøre noget for at prøve om det fungerer bedre på den måde. Men ”Don’t let the spirit move you!” Hvis man vil lave noget om, skal der være en grund til det!
Vi havde også en gennemgang af at få adfærd kontra at vedligeholde adfærd. Essensen er kort fortalt, at observere dyret: ”Let the animal tell you what works and what doesn’t”. Det er tydeligt, hvis der fx ikke er forstærket for noget “nemt” flere gange, at tempoet går ned, og hvis hønen går den samme bane flere gange uden forstærkning, så er performance ikke så god sidste gang.

På dagens video lidt klip fra min træning i dag:

• Høne 299 første banegennemgang efter frokost.
• Høne 17 første banegennemgang efter frokost.
• Høne 17 banegennemgang med ekstra elementer (diskriminering og scoring).
• Høne 299 banegennemgang med ekstra elementer (2 x diskriminering).
• Høne 299 træning med elg, på Camillas opfordring nogle nærbilleder :-)
• Høne 17 tager den røde (forkerte bil) i diskrimineringen, og Bob Bailey ser det …

Chicken Camp – 14. maj 2010

Dag 3 af Chaining Workshop.
Først tak for alle de søde og humoristiske hilsner jeg har modtaget i Borlänge og en masse positiv feedback på bloggen!
Der er åbenbart mange der kan huske børnesangen ”Poul sine høns”, der er flere der synes jeg er ved at få et personligt forhold til mine to høns (nr. 17 og nr. 299) og Conni venter med spænding på at Megan og Lille Bjørn får numre :-). Sofie nævner ideen om at bruge høns ved klikkerintroduktion for hundeejere, fordi ingen vil begynde at tale til høns og tro, de forstår det, hvad mange tror deres hunde gør!!!
Vedrørende det sidste: Hver morgen er der en halv time, hvor vi kan spørge Bob om hvad som helst – han får løbende spørgsmål om alt muligt dyretræningsrelateret, og for ikke at spilde undervisningstiden med det, er der en halv times fri spørgetid. Og det gav mig mulighed for at spørge om råd ved valg af race, hvis man vil gå i gang med hønsetræning. Anbefalingen er Bantam høns/Seabright i standardstørrelse. De kan trænes et par timer om dagen uden at gå død (= blive mætte). De høns vi anvender på kurset er meget større og kan tåle meget mere, fordi vi skal kunne træne dem en hel dag.

Og ja, man får et nært forhold til hønsene!!! I dag havde vi 6 træningssessioner på i alt 110 minutter pr. kursist, dvs. vi arbejder en lille time effektivt med hver høne. Til hver træningssession har vi træningsplaner, så der bliver virkeligt arbejdet intensivt med at finde ud af hvordan de enkelte høns udfører de enkelte øvelser, hvor der skal trænes mere eller mindre osv. Vi skal arbejde mest med den svageste adfærd, men samtidigt sikre at det, der fungerer, holdes ved lige.

Indimellem får vi både egentlige lectures og gennemgange baseret på hvad Bob aktuelt observerer. Nogle af dagens tips:

• Skelne mellem klik/godbid og godbid. Klikket bruges til at markere den ønskede adfærd, og efterfølges altid af godbid. Godbid (uden forudgående klik), bruges til at opmuntre hønen for et godt forsøg eller lignende, som ikke er lige i øjet (og derfor ikke skal have klikket).
• Prøv selv at arbejde med ideer, før I kommer og spørger, får derhjemme er der ikke en Bob Bailey man lige kan spørge :-)
• Bob beder os være opmærksomme på, hvad vi klikker for. Han anser sig selv for at være bigger og smarter end hønsene, og hvis han ikke forstår hvad vi klikker for, gør hønsene formentlig heller ikke …

Dagens længste lecture er om Behavioral Economics, hvordan får man mest ud af belønningen. Man kan få en masse foræret mellem klikket og godbidden, fx ved at klikke for bevægelse mod bommen, og så placere foderkoppen på den anden side af bommen – hønen får markering for rigtig adfærd, og kan se belønningen og kommer hurtigt hen til den. En hund ville savle og det ville blive en del af belønningsforløbet, der afsluttes med at godbidden spises.
Alle led i en kæde skal have cirka samme forstærkningsværdi, ellers er det meget nemt at få kæden til at bryde sammen, fordi et element overskygger de andre i værdi. Fx ville det være rigtigt dumt at indlægge element hvor hønen skal skrabe, fordi det har så stor værdi for den, at alt andet vil miste forholdsmæssig værdi.
Når vi har en færdig kæde, skal vi ikke bare gå ud fra at den virker med en belønning til allersidst. Det er rigtigt meget adfærd for en belønning, så derfor skal vi under træningen vedligeholde med mindst 1-2 forstærkninger undervejs i kæden, på forskellige tidspunkter, så det er uventet for hønen, hvornår de kommer.
Og åhh ja hvor det bare minder om hundetræning …

På videoen kan man se forskellige klip fra dagens træning.
Først dagens største bommert fra min side. Høne 299 skal op ad stigen og vælte en blå kegle og så videre. Jeg har før keglerne kom på apparatet bemærket en tendens til, at den blå væltes og så den hvide – det er en anden diskrimineringsøvelse – i stedet for at den bare vælter den blå. Så hvad gør jeg i det første klip på videoen: Hønen vælter den blå kegle, jeg gør ingenting, Torun kigger undrende på mig, hønen vælter den hvide kegle, jeg kigger, klikker og belønner. Og banker hovedet ind i væggen. Himmel noget rod!!! Det er dog kommet i orden igen.
Ellers er der høne 17 der diskriminerer (orange bil er hot), noget af en banegennemgang hvor den orange bil skubbes ned, og hønen scorer et mål til sidst (og Bob roser den meget!).
Høne 299 ses i nedgang hvor den diskriminerer (blå trekant, en ekstra øvelse jeg lige proppede ind for at forstærke nedgangen), en opgang til den blå kegle (korrekt!) samt lidt træning med Elgen.

Chicken Camp – 13. maj 2010

Dag 2 af Chaining Workshop blev endnu en fantastisk dag.
Alle havde naturligvis lavet deres hjemmeopgaver, som var at udarbejde en træningsplan for deres to høns. Jeg havde justeret begge mine på et par punkter, da jeg kom i morges, og var inde ved opstillingen for at forestille mig den praktiske øvelse.
Da Bob Bailey spurgte om der var nogen frivillige til at præsentere deres planer var jeg hurtigst – og yes, hvor mange gange får man lige mulighed for at præsentere en plan for en træner på det niveau og få konstruktiv feedback?!
I bloggen fra i går beskrev jeg de to øvelser således:

• Høne 17: Gå op ad stige, rundt om søjle, over bommen, rund om søjle, skubbe orange bil ud over kanten (diskriminering, der er også rød og blå), ned ad trappen, med næbbet skubbe bordtennisbold i mål.
• Høne 299: Gå op ad stige, rundt om søjle, skubbe blå kegle ud over kanten (diskriminering, der er også hvid og rød), over bommen, rundt om søjle, tage elgfigur, bære den ned ad trappen.

Morgenens justering gik på diskrimineringsøvelsen for begge høns. Høne 17 kommer gående over bommen, og hvis den kan se den orange bil vil det naturligvis være forstærkende, så derfor besluttede jeg at bilerne skulle stå til højre for søjlen. Hønen skal ikke gå rundt om den først. Tilsvarende for høne 299, den skal se keglerne, når den går op ad stigen.

Jeg gennemgik først den færdige øvelse for høne 17, herunder at jeg ville bruge baglænskædning, og i hver træningsrunde have fokus på den svageste adfærd (uden at glemme de andre).
Så blev jeg spurgt hvordan jeg ville arbejde med bordtennisboldøvelsen. Og fik point for at svare, at det vidste jeg ikke, men at jeg ville spørge ham :-) Jeg arbejdede jo lidt med den i går, og der synes at være en præference fra hønens side for at hakke i den ene side af bolden, men det var ikke konsistent … Men jeg fik nogle tips (se senere) og ikke mindst blev det understreget, at hønen ikke nødvendigvis skulle sende bolden fremad, den måtte gerne sende den sidelæns. Og jeg skulle i træningen udnytte, at den kom ned ad stigen, dvs. jeg kunne sikre at den altid kom i samme position i forhold til bordtennisbolden.
For høne nr. 299 var det øvelsen med elgtøjdyret, der skal arbejdes med. Jeg fik bl.a. at vide at det generelt er sværere at få hønsene til at gå ned end op med noget i munden (ups), at der specielt skal være fokus på at holde fast, og at man skal hindre at hønen ryster dyret (=dræbe) – det lyder som grundindlæring af apportering med hunde, hvad det jo også er (altså grundindlæring af apportering)!!!

En fuld øvelse er en lang række adfærd, som trænes enkeltvis og sættes sammen. Og vi fik i dagens undervisning en række gode råd, som fx:

• Når vi ændrer på kriterierne, skal vi observere ekstra kritisk, fx om hønen begynder at bruge vingerne, når den skal gå stejlere ned
• Huske at sænke kriterierne, fx gøre bommen kortere, hvis hønen virker usikker
• Husk at fokusere på detaljerne: Hvert eneste element skal fungere godt, hvis den samlede øvelse skal fungere
• Målet for kurset er naturligvis læring etc. jf. gårsdagens blog. Men det er naturligvis helst også at kunne demoe en færdig øvelse. Det er ok hvis hønen kan gennemføre banen uden de ekstra øvelser, så den skal vi huske hver gang, selvom det måske er sjovere at træne de ekstra elementer.
• Det er vigtigt at planlægge og gøre noter i forbindelse med træningen, for man kan ikke huske det hele bagefter, og får blandet sine eller makkerens høns’ adfærd sammen.

På fotoet ses min træningsplan for dagens seneste træningsrunde. Først tester jeg Nr. 17 på hele banen; hun går forkert ved den første søjle, så jeg starter hende forfra, klikker hende før søjlen og belønner på den rigtige side, og derefter får hun en ekstra forstærkning mod slutningen af bommen og belønnes på venstre side af den anden søjle. Nedgangen til fodbolden går fint begge gange og hun scorer som hun skal.

Hvilket minder mig om en anden af dagens succesoplevelser. Vi har normalt træningsseancer på 2 x 20 minutter, hvor jeg starter med 20 minutter hvorefter Torun har 20 minutter. Inden for de rammer disponerer vi selv vores træning. Lige før frokost blev der lige plads til 2 x 8 minutter og jeg gik i gang med høne nr. 17 og fodboldøvelsen, som drillede – dvs. jeg kom ikke videre. Så fik jeg lige hjælp af Bob Bailey! Han placerede sig for enden af bordet, hvor jeg stod ved siden af hønen, og efter 10 gentagelser hvor bolden mest røg til venstre for hønen, men også nogle gange til højre og en enkelt gang ligeud, fik jeg spørgsmålet – hvordan så hønen ud før hvert af de tre udfald? Fisk … Jeg stillede mig for bordenden og pludselig var det bare tydeligt, hønens hoved drejede lidt afhængig af hvordan den ville slå, så jeg kunne forudse hvordan den ville ramme – og yes, nu var det nemt at afgøre hvornår jeg ville forstærke og hvornår ikke!

Træningsplanen på fotoet viser desuden at jeg fortsatte med høne 299, og havde to pæne nedgange fra stigen, en god udgang til bom (på Toruns råd klikkede jeg mens hønen var bag søjlen og i bevægelse, og belønnede på starten af bommen), en superb blå diskriminering af kegler, god opgang til blå kegle og så lidt rodet arbejde med elgen, hvor jeg er for dårlig til at iagttage og klikke på en gang.

Endelig arbejde jeg igen med høne 17 og diskrimineringen med bilerne. Jeg fik lige genopfrisket lærdommen fra det første kursus: Hvis hunden vælger noget andet end det rigtige, så fjern muligheden for belønning, og afvent ro, og giv så mulighed for belønning igen. Min høne er meget utålmodig, og vil gerne hakke efter de andre biler, når den orange ikke er der – så det er fokusøvelsen lige nu.

Der er lidt klip fra den nævnte træningsrunde på denne video.

Mon ikke vi alle stiller med en opdateret plan for hver høne i morgen :-)))))

Dagens afsluttende kommentarer fra Bob Bailey gik på, hvad der gør at der ikke kommer resultater så hurtigt som mange forventer: Man forventer for meget på én gang! ”Don’t ask for too much at first!” Der skal være noget adfærd, som kan belønnes meget, og så kan man kræve mere.

Og som altid passer alt det ovenstående også på hundetræning – mine kursister kan glæde sig!

Chicken Camp – 12. maj 2010

Dag 1 af Chaining Workshop med Bob Bailey er næsten slut – der udestår lige lidt hjemmearbejde, se nedenfor.

Kursustedet

Det er bare en fantastisk fornemmelse at vende tilbage til kursusstedet og bare føle at man er hjemme igen. Jeg var der som en af de første, og efter at have sagt god morgen skulle jeg lige ind og mærke stemningen i træningslokalet:

Morgenstemning, og headbanger skiltet

Jeg har lært så meget på dette sted og en masse gode oplevelser popper op i erindringen, det er virkeligt forstærkende for mig at komme på kursus hos Bob Bailey!
I løbet af dagen tænkte jeg flere gange, at dette bare var DEN bedste kursusdag jeg kan komme i tanke om, at jeg har deltaget i.

• For det første er kurset som sådant rigtigt spændende. Vi skal arbejde med at træne kæder af adfærd. Det vi tidligere har arbejdet særskilt med, skal nu indgå i en kontekst. Hvor vi tidligere fx kæmpede med at lære hønsene diskriminering er det nu noget vi bare gør som et delelement. Og hvor det hele før var meget tilrettelagt for os, skal vi nu selv træffe en masse beslutninger og selv vælge øvelser. Det er pludselig blevet meget virkelighedsnært.
• For det andet får vi en fantastisk repetition af det tidligere, herunder får vi igen en gennemgang af grundøvelserne fra det første kursus: den mekaniske præsentation af foderkoppen, først uden foder, siden med foder og til sidst med tilladelse til at klikke. Det er lidt rustent for mit vedkommende, og det kunne være jeg skulle overveje om min hundeklikning også er lidt rusten :-)
• Og så bliver det for mig en fantastisk repetition af alt det grundlæggende i hundetræning. Der er mange ting der er faldet på plads i dag.
• Og sidst men ikke mindst er Bob Bailey en blændende pædagog, der kan få en kursusdag på 9 timer forløbe, så en masse teori passes ind, så man liiige får svar på alle de spørgsmål man er lige ved at stille eller tænker, man ville kunne have stillet i løbet af den næste ½ time.

Træningslokalet

Én af de ting, Bob Bailey understreger er vigtigheden af at anvende enten makker eller video i sin træning. Og det er også tydeligt i træningslokalet, at det bliver taget alvorligt, for stort set alle har stillet videokamera op.

Pauls høns :-)))

Vi bliver mindet om betydningen af observation, observation, observation. Vi får vores høns og skal observere dem. Først får de fri adgang i 15 sekunder til at tage af foderkoppen. Vi skal holde øje med hvordan de tager foderet: hakker de, tager de forsigtigt, er de vedholdende osv. Hvorfor? Fordi det betyder noget, når vi skal belønne bedst muligt i træningen, hvor de skal have én og kun én godbid hver gang vi belønner.
Og vi skal gentage dette to gange med hver af vores høns. Én gang kan være et tilfælde, hvis den gør det ens to gange er det nok dens sandsynlige adfærd. Hvis der er forskellig adfærd de to gange prøver vi en tredje og måske en fjerde.
Målet med kurset er at få os til at blive bedre til at observere, overveje, planlægge, sætte kriterier, udføre osv. Den praktiske udformning af læringsforløbet er at hønsene skal gennemføre en bane som den blå, der ses af fotoet.

Hønen skal gå op ad en trappe til et plateau, højre rundt om en søjle,, over en bom til et andet plateau, venstre rundt om en søjle og så ned ad en trappe. Det er den grundlæggende kæde, som vi skal indøve. I denne kæde skal vi så placere to andre øvelser: en diskrimineringsøvelser og en ikke-diskret-øvelse (dvs. en øvelse hvor der ikke er enten-eller kriterier). Foran på bordet er rekvisitter til disse øvelser. Der er nævnt et par eksempler på øvelserne i min træningsplan nedenfor.
Det er træningsmæssigt interessant, hvordan man udvider kæden. Kæden er ikke stærkere end det svageste led, så man skal som udgangspunkt kunne hvert enkelt led lige godt. Hvis man sætter en ny adfærd inden hønen går op ad trappen, skal man sikre sig, at afslutningen af adfærden naturligt får hønen til at gå videre op ad trappen. Hvis man lægger en øvelse midt i forløbet, skal man igen sikre at øvelsen ikke bevirker at hønen stopper. Og hvis man lægger øvelsen til sidst, skal man sikre sig at hønen efter at være gået ned ad trappen går i gang med den næste øvelse.
På dette videoklip kan I se lidt af min træning fra i dag.
Af dagens repetitioner bed jeg specielt mærke i følgende. Jeg kan naturligvis huske dem alle sammen, men det er ikke dumt at blive mindet om dem :-)))

• Hvis hønen gør noget uønsket, så stop den, lad være med at vente på den selv korrigerer: ”Do not rehearse BAD behavior”.
• Sørg for løbende evalueringer af træningen: "Am I doing better off now than I was before, and if not, why not?" Efter hver session, efter hver periode, efter hver dag, efter hvert kursus.
• "More of the wrong thing doesn’t do it right." Det er ikke et spørgsmål om mængde af træning, men kvalitet af træningen.

Og så det med hjemmearbejdet. Vi bliver hele tiden mindet om "Think. Plan. Do." Og hjemmeopgaven til i morgen er en plan for, hvordan vi for hver af vores to høns vil nå vores mål, inkl. indarbejdelse af de to ekstra momenter. Her er i overskifter hvad jeg har skitseret for mine to høns. Delelementerne er disse:

Høne 17: Gå op ad stige, rundt om søjle, over bommen, rund om søjle, skubbe orange bil ud over kanten (diskriminering, der er også rød og blå), ned ad trappen, med næbbet skubbe bordtennisbold i mål.
Høne 299: Gå op ad stige, rundt om søjle, skubbe blå kegle ud over kanten (diskriminering, der er også hvid og rød), over bommen, rundt om søjle, tage elgfigur, bære den ned ad trappen.

Alt trænes som baglænskædning. De ekstra øvelser trænes først på bordet, og rykkes derefter op på apparatet. Diskrimineringsøvelserne belønnes ved at hønen føres væk fra de andre elementer, der diskrimineres imellem. Øvelsen med elgen skal trænes på bord, så på stige. Der kommer lidt flere detaljer på inden jeg præsenterer, men det er hovedtrækkene.


Jeg glæder mig naturligvis vildt til i morgen!