Turen går til Kolding – og noget om alder

I morgen går turen til Kolding, til rallyprøver i DKK Kreds 4.

Så går rallysæsonen for alvor i gang, havde jeg nær skrevet, for i virkeligheden er det årets 5. officielle prøve, efter dobbeltprøverne 11.2 og 18.2.

Det bliver 15. og 16. gang jeg skal op i Kreds 4. De første gange var tilbage i 2011, hvor Megan og jeg tog til Tønder for at deltage i to prøver. Der var et DM i 2014 med Megan og Lille Bjørn og senest Hund i Fokus prøverne i september 2017.

Det bliver Lille Bjørns prøve nr. 92 (nr. 36 i champion) og Max’ nr. 122 (nr. 68 i champion).

Det var statistikken 😊

Det er en vigtig prøve for begge hundene - ikke fordi vi skal opnå specifikke resultater, men fordi vi er tilmeldt. Alternativet var, at vi ikke var tilmeldt, og så betød prøverne jo ikke noget …

Jeg har tidligere skrevet om min målestok for succes, glædesbarometret, og målet er at jeg med hver af hundene skal have en fantastisk oplevelse i ringen.

Prøverne starter kl. 14:30, jeg har aftalt at jeg henter Amanda, Osseau og Dumle 11:45, og så får vi en hyggelig dag i det jyske. Som det fremgår af programmet er der dommeraspirant til prøven, og det er vist ikke den store overraskelse, at det er Amanda, som er i gang også på den front. Jeg har til gengæld lovet at tage mig af alle 4 hunde, når vi har været oppe i championklasse, som ligger først.

Meget typisk for Amanda (og mig) er, at vores største bekymring på dagen er frostvejret og hundene i bilen. Men det finder vi ud af!

Træningen i går og prøven i morgen illustrerer for mig meget fint det spænd, der er i rallysporten. Mathilde på 10, Amanda på 24 og Paul på 65 deltager på lige fod i en sport med hunde i alle aldre.

Vi vil helst ikke tale om de ældre hundes alder, måske fordi det minder os om, hvor gamle vi selv er? Lille Bjørn bliver 11 år om en uge. Selvfølgelig holder han mange år endnu, og jeg håber han kan være aktiv til det sidste ligesom Megan.

Jeg har – i hvert fald ikke bevidst – gjort mig nogle tanker om hundenes alder, når jeg lægger konkurrenceplanerne. Eller har jeg?

Jeg véd med sikkerhed, at jeg vil have så meget som muligt ud af mine relationer med Lille Bjørn og Max som muligt, mens vi begge kan.

Jeg er sikker på, at det er med til at holde mig ung!

Ingen DM-kvalifikation …

På sejrsskamlen i Esbjerg (Foto: Amanda Jakobsson)

Tirsdagens LP- træning gik sådan nogenlunde ok med Max. Han går i baglås, hvis det ikke bliver succes første gang, og vi var nødt til at sænke kriterierne mange gange. I stillingsskift er jeg startet helt forfra, for det fungerer slet ikke. I den dirigerede apport er det også ret forfra med markering af den udlagte apport. Stoppet i indkaldet er blevet meget uskarpt. Og fremsendingen er også blev slap i koderne (han vil smide sig direkte i feltet). Der er meget andet der fungerer godt, men det er bundniveauet der skal hæves.

Lille Bjørn var meget på, jeg tror virkelig det skærper ham at ligge og se på den første time. Det vi har specielt fokus på et afslutninger med nogen i munden, stillingsskift (de to første skifter i sammenhæng) og fremsendingen – der kommer lidt for ofte tøven i udløbet.

Susanne er som altid dødskarp og ofte som et ekko af mig selv (jeg véd det jo godt, hvorfor gør jeg det ikke???).

Onsdag startede en ny runde rallyhold i Osted. Anita og jeg har det fantastisk hyggeligt med disse hold, hvor mange deltagere er gengangere men alligevel med lidt udskiftning hver runde. I denne runde har jeg også Amanda med som føl på det andet hold.

Inspireret af titlen på Tom Peters and Robert H. Watermans In Search of Excellence fra 1982 har vi holdene tilrettelagt, så der kommer fokus på de detaljer, der gør de bedste bedre. Udover baneforløb kommer deltagerne nu også til at arbejde med små detaljer i forbindelse med de enkelte skilte og specifikke udfordringer.

I dag gik turen til Esbjerg og rallyprøver i DKK Kreds 4 med Susan Wheadon som dommer.

Morgensol på Solrød Strand

Megan og Max klar til afgang

Hjemmefra 6:20, hente Amanda og Osseau på vejen, og fremme lidt i 9. Banegennemgang for champion var 9:30, så det passede perfekt.

Vi kom for at få DM-udtagelser og resultatet var 0 ud af 3 mulige. Ja, selvfølgelig ærgrede vi os, men jeg fik specifik ros fra Amanda, fordi jeg ikke virkede irriteret eller sur over resultaterne, og det var jeg bestemt heller ikke.

Osseau var oppe som nummer 5 i championklasse, og han virkede lidt ukoncentreret. Der var mange pæne øvelser, men også nogle normalt sikre der bare ikke fungerede. Øv.

Megan var oppe umiddelbart efter som den sidste i championklasse. Lidt hæng i starten, lidt hæng undervejs, 3 ommere og lidt snus. En klassisk Megan. Bestemt ikke nok til DM. Øv Øv.

Jeg forlod ringen uden af få feedback, fordi jeg skulle gøre Max klar til ekspertklasse og hvor han skulle ind som den første i æresplads.

Vi stod klar i ærespladsen (sit ved siden af), Max dækkede og jeg fik ham op, og netop da lød dommerens fremad – puha. Efter cirka 10 sekunder begyndte Max at kradse sig, jeg fik ham på plads og resten blev gennemført korrekt. Pia Hansen-Schwartz, som sad lige ud for, var sikker på at han var blevet bidt eller generet at et insekt, men uanset årsagen så røg DM-muligheden inden vi havde gået det første skridt på banen.

Vi gik som sidste ekvipage ekspertklassen, og jeg synes Max var lidt ukoncentreret, men ingen ommere, og efter min vurdering kun nogle langsomme reaktioner. Susann mente at Cirkel i gang omkring fører var udført for sent, og øv, men det betød jo heller ikke noget, når vi alligevel havde mistet kvalifikationen.

Det ville være synd at sige at Amanda og jeg var spændt under præmieoverrækkelsen. Vi regnede ikke 3 IB’er for usandsynligt. Det viste sig at alle i ekspertklasse havde bestået, og Max fik sørme 87 point. Så udover ærespladsen er han blevet trukket 3 for Cirkel i gang omkring fører og ellers intet. Godkendt!

Så kom præmieoverrækkelsen i Championklasse, jeg blev kaldt op som den første IB’er, men det viste sig at være Osseaus bog. Der var yderligere 3 IB’er før jeg blev kaldt op – 75 point og 2. vinder!!! 1. vinder fik 83 point.

Det betyder at jeg udover 3 ommere til 9 point er blevet trukket 16. Det er vores dårligste resultat i år (9 prøver), og den eneste forklaring Amanda og jeg kan komme på er, at jeg er trukket 10 point i en øvelse. Jeg synes ikke det var nogen 10’ere, men i forhold til en DM-kvalifikation var det selvfølgelig ligegyldigt.

Opsummering: Flot arbejde af Max og Megan, ingen DM-kvalifikation i år, en hyggelig tur med Amanda og Osseau. Og vi vender tilbage til DM 2015!!!