En drøm blev opfyldt for to år siden, da Max blev DKRLCH
I tirsdags var Kirsten og jeg til forpremiere på Woody Allens nyeste film Café Society. Jeg har ikke haft overskud til at skrive om den (endnu?), men jeg er vild med den. Jeg vil ikke forsøge at gengive handlingen, som umiddelbart er ganske enkel, men i virkeligheden ret kompliceret.
Stemningen er fantastisk. Sidste halvdel af 1930’erne i Hollywood og New York, romantik og kærlighed, og først og fremmest en hel masse drømme, som ikke bliver til noget – drømme er drømme, som en af personerne siger – men alligevel er det drømmene, som holder personerne i gang. Når den mandlige hovedperson kan sige til hende, som han ikke fik, at der ikke er gået en dag, uden at han tænkte på hende, så er det vemodigt men åh så menneskeligt. At drømme og ikke opnå det, man drømte om, og så alligevel drømme om det.
Men som du, kære læser (som nogen skrev i gamle dage), véd, når du har læst bare nogle af mine mange blogindlæg, så er det stort, at nå sine mål. Men det meste af tiden går med at arbejde med at nå sine mål, og det skal være sjovt hver eneste gang, ellers er det bare surt arbejde.
Jeg er en af mange, som har deltaget i en masse konkurrencer, for at kvalificere hundene til Årets Hund i rally. Den oprindelige ambition var, at alle hundene skulle kvalificeres, med tiden blev det mere og mere realistisk, og ved allersidste kvalifikationsprøve fik Megan det beståede resultat, som var nok til at hun kom med som nummer 3 af hundene. Tjek!
6. november skal alle hundene til Herning til finalen. Jeg skal følges med Amanda og Osseau, som kom med på en reserveplads, hvilket for mig ikke gør finalepladsen mindre værd. ALLE, der kommer til finalen, har kæmpet for det, og fortjener pladsen!
Vi skal afsted klokken meget tidligt om morgenen (mit gæt er at jeg skal køre hjemmefra ca. 4:30), ikke en optimal forberedelse til en finale. Hvis en af hundene havde mulighed for at vinde, havde jeg overvejet at tage over dagen inden. Men det er ikke muligt at vinde for nogen af hundene med de point de har, så vi kommer over for at være en del af finalen, gå efter at vinde prøverne på dagen og vinde den officielle konkurrence, som afholdes parallelt med Årets Hund i finalen. Og have en fantastisk dag sammen med en masse af de andre rallynørder.
Det er Årets Hund og det er STORT.
Det var ikke en åbenbaring, at komme på Nose Work introduktionskursus i går, og alligevel, ret tæt på. Jeg blev meget tændt af at se Megan arbejde så intensivt i så lang tid, så jeg drømmer om at hun holder sig frisk, så vi også kan komme til at konkurrere i dén disciplin.
En anden drøm er at alle tre hunde skal debutere i Nose Work til den samme prøve, ligesom de gjorde til Færdighedsprøve 1.
Mine drømme i HTM fejler ikke noget. Jeg har tidligere skrevet, at jeg gør status efter årets sidste tre prøver. Lur mig, om jeg ikke allerede har besluttet, at arbejde videre med Max uanset resultaterne. Men én stor ting er der sket: På vej hjem fra træning mandag hørte jeg for første gang i lang tid den Whisky-medley, som skulle være musikken til vores næste HTM-nummer.
Jeg gad næsten ikke høre det til ende, det er ikke MIG den musik. Så jagten på næste HTM-nummer er i gang. Det positive er, som Anita skrev til mig: ”det er godt at det har ligget så længe så - sæt nu at du var gået i gang og så fandt ud af efter et par måneder at det ikke skulle være det”.
Walking the Dog er mig, og jeg skal finde et andet nummer som er ligeså meget MIG.
Kirsten og jeg har haft nogen snakke om ferier med og uden hunde.
De næste tre dage er stikket hevet ud og vi tager til Århus på romantisk hotel, med spændende restaurationsbesøg booket og planlagte besøg på ARoS og til Den Gamle By. Og uden hunde.
Det sidste er lidt grænseoverskridende for mig, men jeg forventer at klare mig igennem, og er sikker på at vi får nogle dejlige dage i Århus.
Mandag skal vi besøge opdrætteren, som vores næste hund måske skal komme fra, men det er en helt anden snak … og forhåbentlig ikke bare en drøm :-)
