Max og Paul til HTM-prøve i Roskilde 1. maj (Foto: Neel Smed)
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en ret stor fan af Anja. Den anden omgang af et HTM specialkursus over 2 x 3 timer var bare yderligere en bekræftelse af, hvor god hun er som instruktør.
Jeg havde fornemmelsen, som jeg har på de rigtigt gode kurser, at forløbet var skræddersyet til mig – og lur mig, om ikke mange af de andre deltagere synes, at det var skræddersyet til dem …
Der var gået 4 uger siden sidst og vi havde haft hjemmeopgaver for og lagt videoer ud.
Først skulle vi i grupper demonstrere, hvor langt vi var – i forhold til vores egne kriterier – med indtagelse af tre positioner på ren verbal kommando. Jeg vidste præcis hvor jeg var. Setup (=P9) er super, ingen andre positioner er ok. Jeg véd præcis hvad jeg skal arbejde med, massiv forstærkning af hver af positioner stationært, før der kommer bevægelse på, og sikring af de gode klassiske tommelfingerregel, at succesraten skal være cirka 80 %. Den erkendelse har jeg nævnt for nylig, men den fortjener at blive gentaget, om ikke andet for at minde mig selv om det.
Så fik vi et par minutter til at forberede en bane med 3 positioner og 3 overgange, ”hjælpen” var nogle kegler og nogle slalompinde lagt på underlaget, og vi skulle gå med rank ryg og hovedet op. Hold da op, jeg måtte tage mig i at kigge efter Max et par gange, men har var med. Jeg tror, jeg havde P5, P1 og P9 med overgange imellem, og det føltes overraskende godt, og jeg fik at vide, at Max havde fuldt fokus på mig!
Så det blev noteret som specialtræning, at gå med rank ryg og hovedet op, så vi får den rigtige fornemmelse i kroppen.
Så kom en runde: Gå dit program med forstyrrelser. Anja var DJ, jeg gik mit program og to af de andre gik ved siden af mig og stillede spørgsmål, men jeg måtte kun svare på den enes spørgsmål. En teknik bl.a. til at afdække førernes svagheder. Jeg synes jeg besvarede roen, og bortset vistnok en enkelt tur ud til siden (ikke en springtur), var Max med – flot af ham og det føltes rart.
Så kom den individuelle runde. Jeg så de fleste af runderne, og det var virkelig lærerigt. Der er ikke én af de udfordringer, der blev kigget på, som ikke var relevant for mig. Det mest fascinerende for mig var at opleve Liv og Mango nørde (som altid positivt ment) med P2 og P4 på virkeligt højt niveau, hvor Mangos tryk skulle være ens på begge Livs ben. Det så virkelig flot ud.
Før mit eget program fik jeg prøvet FS-programmet af et par gange uden musik, og det føles fantastisk. Træstubben er jo væk, det giver nogle gode frihedsgrader ikke at skulle tænke på den, og jeg kan mærke, at Max bliver mere og mere sikker i flowet.
Til det sidste var jeg i tvivl om, hvad jeg ville bruge min individuelle tid på, men det endte med at blive tre overgange. Det var et fremragende valg!
- P9 til P1 lige i starten. Jeg viste, hvordan jeg har tænkt move-on og plads og ro, og ja, hvis jeg tager det stille og roligt er det et superflot skifte.
- Fra P2 til P1 og bak. Kommandoerne er Front, move-on, plads, stå - efterfulgt af bak. Plads og stå er vigtige så jeg får ham korrekt og hurtigt ind i den ønskede position. Derefter skal bakningen udføres ved at jeg siger bak, så bevæger højre fod og derefter venstre fod samtidig med at bakken sætter i gang. Jeg gik i gang med venstre fod samtidig med at jeg sagde bak, så Max næsten ikke havde en chance for at følge med. Det var her, vi kom til at tale om GPS’er, og hvor stressende, det ville være, hvis de sagde ”Drej til højre” præcis når man skulle dreje. De siger typisk ”Drej til højre om 300 meter” og så ”Drej til højre” når man skal dreje. Det er en god måde at tænke forkommandoer til hunden, at fortælle den at den skal være forberedt på at den skal noget lige om lidt.
- Endelig så vi på P1 ro Rykke til højre. Det var principielt helt det samme. Hvis jeg giver kommandoerne systematisk, så laver Max den flotteste sidelænsbevægelse. Så plads, stå, ryk, flytte højre fod, flytte venstre fod.
Tusind tak til Anja for et skønt kursus, og til alle medkursisterne for dejligt selskab.
