Variation og konsistens

En af de klassiske fejl jeg begår i (hunde)træningen, er at justere lidt i setup’et hvis det ikke lykkes første gang. Med det resultat at hundene bliver forvirrede, for jeg beder om det samme på x forskellige måder, i stedet for at gøre det på samme måde, så hundene har en chance for at forstå det.

Det er så nemt at se, når man bliver gjort opmærksom på det. Bare et lille eksempel: Med Max kører jeg kampagne på øvelse 321 (sit- 90 grader venstre stå, 90 grader venstre sit, 90 grader venstre dæk), som jeg har haft nogen problemer med til prøver, fordi jeg ikke er konsistent i signalerne. Kampagnen handler 100 % om at jeg skal gøre præcis det samme med kroppen, hænderne og stemmen hver gang.

Og – big surprise – Max gør det samme HVER gang.

Parallelt arbejder jeg med Stå med Otto, og til træningen i tirsdags begik jeg så den nævnte fejl. Da, jeg holdt fast i at stoppe og give en verbal kommando, uden at lave mærkelige drej med kroppen og underlige signaler med hænderne, så stod Otto bare stille … både på venstre og højre side.

En lille bitte ting, men jeg tror mange kan nikke genkendende til det principielle.

Det hele kommer selvfølgelige på sammenhængen, for nogle gange er det vigtigt, at man husker den lille variation, der gør, at det pludselig bliver meget tydeligere. Hele balanceringen er et af de mange elementer, det gør det så fascinerende at arbejde med hunde.

Jeg kunne spinde en ende over det med variation og konsistens i arbejdslivet, det må blive en anden gang.

Jeg har en fast facon i hjemmearbejdslivet, som bliver afbalanceret med det private, så det hele går op i en højere enhed. Teoretisk set kunne jeg lukke mig væk ”en normal arbejdsdag” og måske komme ud til frokost, men det ville bestemt ikke passe til mit temperament. Et væsentligt fast element er en middagstur med hundene, og gerne med variation. Jeg elsker at gå på stranden, eller området ved Karlslunde Mose, men med udsigt til en længere periode som hjemmearbejdende er jeg begyndt at finde ”nye” områder.

I dag gik turen til parkeringspladsen på hjørnet af Cementvej og Tåstrupvej, vi gik over til Karlstrup Kalkgrav og gik en tur delvis nede ved vandet, delvis oppe, og i området bagved (blå rute), hvor vi normalt aldrig kommer.

Det synes både hundene og jeg var en fed oplevelse, og Kirsten vil med i morgen.

En ny tradition er blevet, at Kirsten og jeg bruger en lille halv time efter arbejdstid på ugens fitness challenge, som i dag for første gang fandt sted udendørs i det skønneste solskinsvejr.

Aftensmaden var nem, og en gammel kending: Citronrødspætte med persilleolie.

Max og Karlsvognen

En flot udsigt!

I dag var det Max’ tur til at træne Nose Work ved Karlsvognen. Søgene var meget lig dem i går, men det vidste Max jo ikke 😊

Vi startede hos Merete oppe på broen, dvs. vi snuppede lige en kilde på en bygning på vejene, og klarede søget i elevatoren på vej op. Vi havde et stort søgeområde på broen, inkl. to elevatorer og noget trappe i den ene ende, i alt 7 kilder.

Jeg gjorde mig umage for at holde mig i baggrunden, og Max knoklede løs og fandt den ene kilde efter den anden. De sidste tre måtte vi have lidt hjælp til at komme i nærheden af, for det er ikke nemt (læs: det kunne jeg slet ikke finde ud af), at holde styr på, hvor man har været og hvor man har skåret nogle hjørner eller er kommet forbi for alvor, for det var et pænt stort område.

Kilden var en del af indesøget, men Max markerede for en sikkerheds skyld også udefra :-)

Men med lidt hjælp fandt Max det hele, og han var ret uimponeret af miljøet.

Vi tog resten fra en ende af, inkl. et søg med tre kilder, som jeg havde sprunget over med Lille Bjørn i går.

Max har virkelig udviklet sig i Nose Work, Han er på fra start og er mere vedholdende, en fornøjelse at arbejde med, og det var ret lækkert efter en dag, som udover nogle spændende arbejdsmæssige problemstillinger også bød på et møde med Lonni om NM i rally – der er rigtigt mange detaljer at holde styr på og få afklaret – og en meget vigtig administrativ opgave: færdiggørelse af kvalifikationslisterne til Årets Hund i rally 2019.

Der er gjort færdige og sendt til Lonni, hun tjekker for medlemskab mv., og så bliver de publiceret.

Jeg kan godt afsløre, at Max og Lille Bjørn kommer med, for det var klart inden weekenden, de ligger henholdsvis nr. 3 og 5. på juniorlisten. Og uden at afsløre noget epokegørende: Max’ 7. plads i søndags var hans andet top-10 resultat, og han endte som nr. 20 på championlisten. Det er helt urealistisk at der kommer 5 afbud, men det er nu en meget god følelse at være tæt på 😊

En berusende følelse & Lille Bjørn møder Karlsvognen

Du skal lige hjælpe mig op far!

Jeg vågnede meget tidligt, og Max’ og min championbane i går kørte gennem hovedet en del gange. Starten og slutningen, der er en passage midt i, jeg ikke kan huske. Men følelsen, den var 100 % intakt. Totalt fed, berusende følelse.

Jo, jeg har prøvet det før, og jo, jeg har også prøvet det i forbindelse med rallyprøver før, også med Max. Men i går var alligevel noget helt specielt, det hele gik op i en højere enhed, på en måde jeg ikke kan mindes tidligere. Jeg havde den ro og den selvkontrol, som jeg har arbejdet så meget med, og jeg havde de helt rigtige tanker hele tiden før, under og efter prøven.

Det er den foreløbige kulmination på Max’ og mit samarbejde ❤️

Skønt område til Nose Work

Lille Bjørn er blevet en ældre herre, han passerede de 12½ år for kort tid siden. Han gider ikke rigtigt gå så lange ture, og indimellem virker han gammel. Jeg talte med en om det til en prøve for nylig – det er som om hundene hurtigere bliver gamle, hvis man ikke træner dem længere, når de er vant til at træne.

Kilde i elevator

Et af mange dæksler

På jagt efter kilde ...

Et andet dæksel

Der skal virkelig strækkes ud for at komme til kilden

Det er én af grundene til, at jeg er begyndt at træne Nose Work med Lille Bjørn igen. Vi var til træning til aften ved Køge Nord Station (Karlsvognen), og når man oplever Lille Bjørn sådan en aften, så virker han ikke gammel. Han knoklede på gennem i alt 7 områder med 30 kilder.

Man kan godt se, at han er gammel, når man ser nærmere efter, han skal løftes mere og kan ikke strække sig så meget, men næsen, energien og stædigheden fejler intet og det var en fornøjelse hele vejen.

Køretøjssøg

Køretøjssøg

Køretøjet!

Jeg bliver nødt til at prøve at komme til en Nose Work prøve med ham, så vi får også får den oplevelse sammen.

Apropos ældre hunde, så har jeg leget lidt med tanken om fortsat at træne lidt rally med ham, med henblik på at gå i seniorklasse. Som opvarmning til Nose Work lavede vi lidt bakning, sideskift, stå og holde position, og vi kan det hele på rutinen. Jeg satser på at prøve seniorklasse efter 9. november, hvor han skal op i juniorklasse til Årets Hund finalen. Der er lige noget der skal trænes med fremsending til kegle, nu har er døv, men det er den eneste øvelse, som jeg tror vi skal arbejde særskilt med.

Det er hyggeligt at se frem til at gå rally med ham igen, for det savner jeg altså indimellem!

Guddommelig Nose Work træning

Ingen problemer med trapper

Dagens Nose Work træning med Max foregik ved Køge Nord S-togsstation (Karlsvognen), samme sted som i går, og med de samme 8 søgeområder som i går, da jeg trænede med Lille Bjørn, plus 1 ekstra område. I alt 9 områder med 35 kilder.

Jeg varmede Max lidt op inden med noget rally og Freestyle på parkeringspladsen, og han var virkelig veloplagt og præcis.

Vi startede ved hegnet, 3 kilder, de 2 yderste markeret uden problemer, det midterste lidt sværere, men intet problem heller.

Det ”nye” område var en bænk og en boks ret tæt på hinanden, på bænken arbejdede Max fint fra en ende af, og på boksen kom en superflot markering af en høj, utilgængelig kilde. Jeg skal lige nævne, at det blæste ret meget, men Max var totalt uimponeret og arbejdede forbilledligt.

Så tog vi trappen, lidt for hurtigt til at begynde med, men han vendte om (helt som Lille Bjørn) og lavede en flot markering af første kilde. Derefter tog han systematisk trin for trin, inkl. lidt sving ud på midten for at fange fært, og de to andre kilder markerede han på vej op (uden at vende).

Det fjerde område var et indesøg i den ene ende af den karakteristiske bro, der går over motorvejen og forbinder Køge Bugt-banen (S-toget) på østsiden med København-Ringsted banen på vestsiden. Området var dobbelt så stort som i går og med tre kilder. Jeg satte Max i gang og hvis jeg havde været lidt i tvivl inden forsvandt al tvivl, da han gik i gang med at arbejde her. Det var totalt verdensklasse! Systematisk igang langs den ene side, uden at springe noget over. Jeg gav ham plads til at arbejde, og på et tidspunkt vendte han og så kom en superflot markering. Vi søgte videre til den ene ende, vendte og han søgte over mod elevatorskakten, og naturligvis for at foretage en flot markering. Vi fortsatte, og nu blev det sværere, men han blev ved og pludselig var vi tæt på kilden og igen endte det med en superflot markering.

Jeg kunne virkelig mærke pulsen stige, for aldrig har jeg set Max gå så godt. Han arbejdede koncentreret og målrettet hele tiden, og hans markeringer var tip-top. Masser af belønninger og vi kunne være fløjet ned, men tog meget fornuftigt elevatoren 😊

Så kom vi til området med billetautomat, skraldespand, bænk og med tiden et bed af en art. Ikke så meget pjat: op, så han kunne nå kilden bag billetautomaten, markering i åbning af skraldespanden, under bænken, og de 4 kilder i kanten af bedet tog han ligeså fint i rækkefølge.

De 4 kilder på metalgitteret bag trappen/den rullede trappe voldte ingen problemer.

Det gjorde det ene omkring elevatoren, her drillede vinden virkelig, og for eneste gang hørte jeg lidt frustration, men han løste opgaven. De 3 andre kilder voldte ingen problemer.

Det ottende område var venteværelset, men Merete som forstyrrelse. Første kilde var næsten under bænken, som Merete sad på. Den anden i et hjørne, som Lille Bjørn ikke kunne komme ind til, men det kunne Max, så han kunne lave den smukkeste markering. Så blev der knoklet løs, jeg ville ønske det var videofilmet, han arbejdede i området mellem vinduet og træværket, fra den ene side og fra den anden, og til sidst vendte han sig 180 grader og lavede en perfekt markering bag den øverste del af træværket. Jubelen ville ingen ende tage, det var så flot arbejde.

Jeg kunne mærke at jeg var helt høj, jeg har aldrig oplevet noget lignende til træning. Max gjorde alt rigtigt, og det gjorde jeg også 😊

Vi sluttede med blindsøget. Det var et relativt stort område for enden af perronen, og Max, som havde arbejdet uafbrudt i måske 30-35 minutter knoklede videre. Den ene fine markering efter den anden, herunder et lige for enden af perronen med nødtørftig afskærmning og nogle meter ned, men han fik forpoterne op og fik arbejdet sig hen til en tydelig markering. Yes, vi fandt alle 6.

Vi gik tilbage til bilen, jeg var helt forpustet, ikke af anstrengelse, men måske af anspændelse og til sidst overstadighed, for det var guddommelig træning.

Hvad gjorde forskellen? Jeg véd det ikke præcis. Max er helt klart livet op, efter at han er blevet storebror. Vores træningsseancer (når vi ikke er på hold), er relativt korte og altid med masser af leg og sjov. Jeg kom med den helt rigtige attitude til træningen, og jeg gav Max al den plads, han skulle bruge, støttede de steder, der skulle støttes (og det var var ganske lidt), og han gav alt hvad han havde i sig gennem hele træningen.

Det er rigtigt god trend, vi er inde i, og den skal vi bare fortsætte 😊

Nose Work ved Karlsvognen

Dagens runde af Nose Work træningen blev afviklet et nyt sted: Ved Køge Nord Station, S-togssiden (Karlsvognen).

Jeg glemte helt at tage fotos, fordi jeg var så optaget af Lille Bjørns Nose Work arbejde, og det er trods alt det vigtigste 😊

Vi startede ved en metallåge til et indhegnet område, to kilder fundet uden problemer, der skulle arbejdes lidt med det i midten, det blæste også ret meget.

Vi nåede at komme rundt om elevatortårnet med 4 kilder (ingen problemer) inden første søg med Merete, et venteværelse (kan ses på fotoet). Lille Bjørn knoklede med første kilde, som han bare ikke kunne komme ind til. Den anden var under en bænk med Merete som forstyrrelse, og den var der ingen problemer med.

Derefter et område under den rullende trappe/trappen med 4 kilder (nemt for Lille Bjørn), og et område med 6 kilder i noget der skal blive til noget flot bevoksning. De tre kilder havde vi ikke problemer med, men de tre i jorden havde han meget svært ved.

Tre kilder op ad trappen, det kunne være lidt mere drilsk. Lille Bjørn startede nærmest med at spurte op, kom to trin for langt, fik fært, vendte om og markerede! Stjerne. Tempoet kom lidt ned, og de to andre kilder på trappen blev markeret mere normalt.

Hugget fra Merete :-)

Jeg bar Lille Bjørn de sidste trin op, og helt oppe kunne vi så gå i gang med det andet søg hos Merete, et stort område med to kilder.

Lille Bjørn er ikke vant til så lange søg, men han knoklede på fra en ende af, helt systematisk, intet blev sprunget over, og der kom en flot markering. Vi fortsatte et langt stræk, og pludselig afbrød han det systematiske søg – og føreren lod ham gøre det!!!, godt Paul 😊 – og var straks i gang i det rigtige hjørne, om end der skulle knokles lidt for at komme helt til kilden. Superflot arbejde af ham!

Til sidst et blindsøg, hvor vi fandt 4 ud af 6/7 og en god indikation af nr. 5: Lille Bjørn var ved at skrabe en stolpe fri, fordi han mente færten kom derfra, men den var placeret nogle centimeter oppe.

Jeg har høje tanker om Lille Bjørn som Nose Work hund, men han overgik mine forventninger igen igen, han arbejder så flot og med så meget energi, at det er til at blive helt høj af. Og så er det en ren fornøjelse at træne hund!