En magisk dag i Skurup

Øverst på podiet (foto: Lone Johansson Bauder)

Søndag den 28. august 2022 glemmer jeg ikke med det første, formentlig aldrig. Det var en dag hvor en masse af det jeg har trænet med Otto gik op i en højere enhed, og hvor jeg mange gange i løbet af dagen kunne mærke den vidunderlige følelse, som kommer når Otto og jeg bare er en enhed.

Liv kunne finde på at spørge, hvad dagens bedste øjeblik var 😊 Der er mindst fem jeg lige kan nævne:

• Det minut eller lidt mere der gik, før vi gik på banen til prøve A, dommeren var gået ind på banen for at fjerne en tidsel ved at skilt, og det tog lidt tid. Jeg havde fuldt kontakt med Otto som sad og kiggede op på mig, og jeg bare kunne mærke, at vi var helt klar. Det fortsatte vi bare med. Anita sagde bagefter at hun havde kigget efter mig, for at se hvordan jeg reagerede på situationen, og ja, jeg tog det helt cool, og det gjorde Otto så også.
• Øjeblikket da vi gik ud efter prøve A, jeg var glad og forpustet, for Otto og jeg havde arbejdet med masser af energi og gået en superflot bane, det føltes HELT rigtigt.
• Øjeblikket da vi gik ud efter prøve B. Ligesom på prøve A havde jeg en fantastisk følelse hele vejen, men der var noget ekstra ved denne bane, Otto var bare så meget på, og da vi forlod banen efter en meget lang udgang fra mål til kantbånd, var jeg bare så glad, så glad.
• Øjeblikket, da jeg som fantastisk bonus 1 fandt ud af, at vi havde fået 96 point på prøve B.
• Øjeblikket, da vi stod på sejrspodiet, Otto og jeg vandt prøve B – Ottos fokus og mit smil er ikke til at tage fejl af 💓

Sådan en dag er jeg nødt til at fastholde, ved at skrive hvad jeg gjorde, for der må være en del af det, der har virket efter hensigten, og det ville ikke være dumt at kunne gøre det om igen, igen og igen. Så det bliver langt, og det er lidt privat, men ikke mere end at alle må læse med 😉

Jeg er jo superheldig at have Liv til at minde mig om at overveje hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det og hvad jeg vil opnå med det. Så jeg skrev mine kriterier for søndagens prøver lørdag aften og sendte dem til Liv:

”Skurup 28.8. Ottos kriterier. Hvorfor er jeg tilmeldt? Tanken var en hyggetur med Anita, hvor vi fik to muligheder for at træne med hhv. Girah og Otto i nyt miljø. Hvordan får jeg mest muligt ud af det? Vi skal køre fra Solrød kl. 7, 1. banegennemgang 9:00 2. 12:30, der er cirka 30 til hver prøve, Otto er nr. 8 på den første nr. 4 på den anden. Der er god tid til at varme op, og god tid til at blive rigtigt træt.

P1. Opvarmning når vi kommer, så snart indskrivning er gennemført. Tjekke at der ikke er noget, vi er i tvivl om på banen, vurdere længden og så lægge strategi for hvor der skal leges undervejs. Hvis banen ikke ser meget lang ud, vil jeg rigtigt gerne forsøge at gå den for alvor, for at afprøve det med løbende verbale belønninger (jf. Johannas feedback i tirsdags), det glemte jeg lidt for meget i går, fordi vi måtte bruge godbidder, men hvis det er strategien, så er det værd at forsøge. Det med at der ikke må laves ommere gør det også nemmere (jeg behøver end ikke overveje det); fed opvarmning – verbal belønnet bane – fed leg bagefter. Hvis banen er meget lang lægger jeg strategi for leg undervejs, og skal specielt have fokus på: at Ottos fokus er værd at belønne, og at vi får ro på før jeg går videre.

P2. Umiddelbart det samme, men det kommer også an på hvad der sker.

Jeg kan godt mærke at jeg ikke er helt skarp nu, men nu har jeg skrevet noget, og jeg vender det naturligvis i morgen inden prøven/på vej over med Anita.

Hvad skal der til, for at jeg kører glad hjem og sender nogle gode statusser til dig undervejs? At jeg kommer forpustet og glad ud af banen to gange, og det gør jeg hvis jeg er tro mod det ovenfor. Hvis, hvis drømmer jeg noget à la ÅH-prøverne ved DKK, hvor jeg legede på Lones bane og fik det mest fantastiske fokus på Stines.

PS: Max i går: Jeg tænkte træning og kun træning, jeg var så cool, huskede at holde det lave tempo, huskede alle kommandoer, huskede fodstillinger og skridt i vendinger, dobbelt dit og dat mv. Jeg kunne mærke, at det gav overskud. Jeg kan ikke komme i tanker om en eneste grund til at det ikke skal kunne gentages 4.9. Jo, at jeg begynder at tænke for meget, og der begynder at komme resultattænkning.”

* * *

Anita og jeg havde for længe siden aftalt at vi ville tage til Sverige til dobbeltprøve i Nybörjarklass, for at hun med Girah, jeg med Otto, kunne træne i nyt miljø og med det pres der kommer af at være i ganske uvante omgivelser: i et andet land, næste kun fremmede ansigter, rally på en lidt anden måde end vi kender fra Danmark; man kommer lidt ud af sin komfortzone. 

Valget fandt på en dobbeltprøve i Skurups Brukshundklubb, godt en times kørsel fra Solrød.

Vi kørte fra Solrød ved 7-tiden, ankom lidt over 8, blev budt velkommen af parkeringsvagter – det var et stort arrangement - 8 prøver med i alt 177 tilmeldte - registrerede vores ankomst og fik den første banetegning inden hundene blev luftet.

Bane A (design Eva Hall)

Da jeg havde set Eva Halls bane, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville bruge den første strategi (gå bane med verbal belønning) og så var det nemt derfra: opvarmning af Max, banegennemgang - der var to, fordi der var 29 startende, vi havde start nr. 8 og var med i den første – og så mere opvarmning.

Banegennemgang bane A

Der blev lidt ekstra ventetid før vi kom ind pga. det med tidslen nævnt ovenfor, og så gik vi i gang. Otto var på, vi havde god kontakt hele vejen, jeg var meget hurtig til at komme med støtte, hvis der var tendens til snus eller andet uønsket, og jeg var superskarp med kommandoerne, ikke mindst i de mange sitter.

Jeg havde den fedeste følelse da jeg kom ud, jeg kunne mærke glæde i hele kroppen, det var en af de bedste prøver vi har gået og hvis dagen var endt der, var jeg kørt glad hjem! Jeg skrev umiddelbart efter til Liv (følelsen skal fastholdes i nuet): ”Fed følelse. Otto holdt fokus hele banen. Flotte sit foran 1 2 3 bagud og sit foran bagom sit og næsten alle flow. Jeg er supertilfreds 😍”

Heldigvis kom der mere. Anita & Girah gik også en superflot bane. Det var fantastisk at dele oplevelserne, at tale om de fede prøver bare baseret på følelser, og først derefter tænke bedømmelser. Og helt ærligt, vi havde ingen anelse om hvordan det var gået. Havde Anita & Girah lavet et tydeligt sidestep? Havde jeg vist tydelig temponedsættelse i de tre øvelser med langsom gang? Vi kunne se mange potentielle fradrag.

Men, sørme om vi blev glade for, at vi ikke dømte os selv!!! Eva Hall havde givet os begge 90 point, det rakte til en delt 6. plads ud af 29, og det var den skønneste bonus. Mine 10 points fradrag:1 snus skilt 1, 2 snus skilt 2, 1 skæv skilt 4, 3 for hoppen skilt 6 og 3 for tempo i skilt 10. ”Glad hund. Trevligt ekipage.” og vi følte os som verdensmestre.

Klokken 12:40 var der banegennemgang på Lena Sundlöfs bane

Bane B (design Lena Sundlöf)

Umiddelbart da jeg så banen tænkte jeg, at det var en god kandidat til leg. Der var igen de to øvelser med mange sittter (123 og 124) plus højre spiral, dobbelt slalom og 8-tal, en lang bane. Så strategien blev: Hvis vi kommer til dobbeltslalom, og det ikke kører, så går vi i legemode. Det kom så ikke til at ske.

Opvarmningen bestod i at gå ind på opvarmningsområdet, Otto var træt og der skulle ikke laves noget.

Da vi var i gang med højrespiralen (skilt 3) havde jeg bare den følelse at, af vi kunne gå uendeligt. Anita sagde bagefter, at hun kunne se det inden, der var den flotteste kontakt! Hvad skal jeg sige? En om muligt endnu bedre følelse end bane A, vi gik så flot. Otto synes det var langt og der kom lidt signaler til sidst om, at vi godt måtte stoppe snart, men masser af ros og han holdt fokus – jeg har sjældent haft så dejlig en følelse indeni efter en prøve. Den var bare god!

En mand kom hen og roste os bagefter, han sagde det var dejligt at se Ottos glæde og den evigt logrende hale. Jeg kunne ikke have fået en større ros! Min korte status til Liv: ”Anden bane endnu federe 😍”.

Vi var oppe som nr. 4, Anita & Girah som nr. 8, og de gik også en superflot bane. Der var lidt rod i næstsidste øvelse, hvor Girah var megatræt og Anita var tæt på at glemme at tage to skridt, men hold da op hvor så det godt ud – skilt 1-3 og 5-12 er det smukkeste jeg har set dem gå.

Igen var der den skønneste bonus. Ottos resultat kom hurtigt op: 96 point og en foreløbig førsteplads efter 8 ekvipager. Noget senere kom Girahs, flotte 87 point og en femteplads. Ottos rakte til en delt førsteplads ud af 27.

Jeg havde selvfølgelig Otto med til præmieoverrækkelsen, og udover en fin lille pokal fik vi også lov at vælge først på præmiebordet, og det legetøj var et perfekt valg ifølge Otto!!! 

Vores dommerseddel var dejlig læsning: Vi er trukket 1 for en skæv plads ved startskiltet, og 3 for en førerfejl i skilt 1, hvor jeg gik før Otto var inde i pladspositionen. INTET fratræk på resten af banen. ”Bra handling. Fint samarbete. Bra tempo.”

Min opsummering til Liv var simpel. ”Jeg har lige genlæst kriterierne, jeg var 100 % tro mod dem! En fantastisk dag, jeg svæver 😍”

Meget stor tak til Skurups Brukshundklubb for et særdeles velorganiseret arrangement, som kørte som smurt. Der har jeg bestemt lyst til at komme igen.

Vi landede i Solrød ved 17-tiden, ret brugte, og med to meget trætte hunde. Men hold da op en fed dag! Som jeg sagde til Anita før vi kørte fra Skurup: Tænk hvis vi på forhånd havde sagt, at vi ville komme hjem med 4 godkendte resultater, med 87 point som det dårligste, det ville vi have grinet af. Men vi gjorde det, for hulen hvor er vi gode.

Tak Anita for det allerbedste selskab 💓

Tak Liv for uvurderlig opbakning 💓

Uge 11 - anden del

 

Max' og Paul på banen (video: Liv)

Torsdag står Ninna for fitness-træningen. Jeg var ikke helt klar til træning pga. noget med det venstre knæ, men jeg trænede det jeg kunne, og da timen var omme, havde jeg gennemført stort set det hele; der var noget med nogle hop og spring, som jeg erstattede med noget andet, og diagonalløft blev til dovendyr. Så skøn træning alligevel.

Vi træner foran Hastrupskolen ved granitskulpturen af en hane. Vi har diskuteret om det var en høne eller hane, men det er fastslået at det Ernst Eberleins Hane 😊

 

Torsdag aften var der generalforsamling i Sydkystens Hundeskole. Ingen dramatik, jeg var eneste deltager, og en enig bestyrelse havde godkendt beretning og regnskab, og alle der var på valg genopstillede og blev genvalgt.

 

Fredag eftermiddag havde Liv, Karina og jeg en aftale i WorkingPaws Hallen i Stestrup, hvor vi skulle træne nordisk. Vi brugte Helle Gadebergs bane fra 13. marts, som vi hver gik to gange. Helt almindelig træning, hvor vi skulle formulere kriterier ret detaljeret.

Min første banegennemgang med Max blev ikke helt skarp, jeg blev (igen) overrasket over hvor meget underlaget trækker (9 snus talte Liv), og glemte dermed aftalen om at lave mikrostop, når Max kiggede væk. Der var også en sit til sidst i stå, gå rundt om fører, stå plus diverse småtteri.

I anden runde gjorde jeg som jeg havde fortalt jeg ville, og Liv og Karina havde fået lov at stoppe mig, hvis de synes der var grund til det. Det gik meget bedre, og det med mikrostop virkede meget fint! Det skal jeg forfine. Stå-rundt-stå fungerede fint, vi fik set på mine håndtegn, og når jeg gjorde det rigtigt satte Max sig ikke 😉

Max gik totalt skarpt, der er nogle detaljer jeg skal arbejde med, men følelsen var lige som den skulle være. Fed træning!!!

 

Lørdag gik turen til Hvalsø, og rally med forstyrrelser hos Camilla. Det var mine baner fra Bornholm i søndags, som blev brugt, henholdsvis ekspert og øvet. Vi skulle gå banen normalt med efterfølgende feedback – alle de andre kursister havde fået anvist områder på banen og ved siden, hvor de skulle træne, så der var masser af forstyrrelser.

Max gik blændende. Der var et enkelt sted hvor jeg måtte afbryde, fordi han gik totalt i snus, men det kom vi fint omkring. Og der var et sideskift bagved som blev noget rod. Camilla sagde i feedbacken, at jeg IKKE havde brugt håndtegn – hvad jeg ellers altid gør – så Max var usikker på, hvad han skulle. Undskyld igen Max!

Smuk sidestep (foto: Camilla)

Ottos første runde var ikke særlig fed. Han var væk en del gange, og da vi kom til skilt 9, midtvejs på banen, stoppede jeg og gav ham line på. Camilla synes det var gået meget bedre, end jeg umiddelbart følte. Han var hurtigt tilbage, han var blevet distraheret af de andre på banen, og han udførte i øvrigt øvelserne flot.

Da den sidste ekvipage gik banen, ”snød” jeg og gik banen 6-7 skilte bag dem. Det gik så fedt, og der var masser af belønninger og leg. Og jeg rankede godt nok ryggen da en anden kursist spurgte, om det var den samme hund som i første banegennemgang 😊

Triplerally :-) (foto: Camilla)

Til allersidst gik Otto og jeg banen normalt, mens to andre ekvipager gik banen parallelt med, og dermed var forstyrrelser hele vejen igennem. Og hvad gjorde Otto: Han gik som den superstjerne han er en blændende bane.

Så jeg kørte naturligvis hjem i højt humør efter to stjernetræningstimer.

Lørdag aften var det kickoff for endnu et underudvalg til DKK’s Rallyudvalg, et sponsorudvalg for landsholdet i Rally. Kirsten synes det var noget mærkeligt noget at holde møde 20-21 en lørdag aften, men sådan er det når fire travle mennesker skal koordinere kalendere. Et meget konstruktivt og inspirerende møde, jeg blev revet helt med af de spændende perspektiver i rally 😉

Svensk rally

I dag havde Liv og jeg tilmeldt en rally Mästerklass i Skanör-Falsterbo Brukshundklubb og det blev en dejlig dag! Et pragtfuldt sted, jeg gik mine første svenske rallybaner dér tilbage i december 2017 og det var som at komme hjem i dag. Når man møder en anden deltager, som spørger om jeg ikke er Paul Lysholdt, og kan huske, at jeg har givet hende 100 point i Danmark for 8 år siden, så kommer det stor smil på!

Banen bliver udleveret ved indskrivningen, den kan ses her:

En meget tilforladelig bane, men der var lige den specielle apporteringsøvelse som øvelse 1, og der var et par lidt tætte øvelser. Vi havde Ida Lindgrens rallybog med, så vi kunne tjekke nogle øvelser, vi var i tvivl om. Der var også en øvelse (Hund runt förare) som vi ikke var i tvivl om, men jeg spurgte under banegennemgangen, og opfattede at den var den danske øvelse i øvet klasse. Vi kom dog i tvivl, da Liv efter banegennemgangen så en anden varme op, og lave øvelsen med stop, som den danske begynderøvelse. Vi tjekkede, og ja, den var med stop …

Jeg ved ikke præcis, hvor det gik galt for Max og mig … Da jeg tog linen af løb han hen til hegnet og tissede. Jeg fik ham på plads igen, men jeg brugte ikke nok tid på at få fokus igen.  Vi gik i gang, og første øvelse – startskiltet – hang han lidt, et klart udtryk for at det er svært. Jeg skulle have støttet ham bedre dér.

Så kom apporteringsøvelsen, som var mislykkedes et par gange under opvarmningen (note til mig selv: hvorfor har du kun trænet den på venstre side?), men naturligvis lige i skabet her. Næste øvelse, cirkel om fører, den kom lige efter at jeg havde fået apporten op, jeg fik ikke givet signal ordentligt og Max var på vej ind til venstre, men vi fik reddet den, og så kom skilt 413, hvor Max satte sig i stedet for at stå.

Tonsvis af faresignaler, som jeg ikke rigtigt lyttede til, vi kørte løs. Der var et par øvelser der mislykkedes, og der var en masse der gik fint, men jeg var ikke i boble og jeg havde ikke den rigtige følelse. Jeg støttede bare ikke Max godt nok, og det er noget skrammel.

Da jeg kom ud, strøg vi hen og fandt to stykker legetøj, og så legede vi et godt stykke tid, og jeg kom tilbage på jorden og kunne tale med Liv om prøven, og hvad jeg havde gjort forkert.

Det var bestemt ikke en prøve i den gode ende af skalaen. Men jeg vidste også at jeg pr. refleks havde gjort en masse rigtigt, og så dårligt havde jeg det heller ikke med prøven. Jeg var ikke tilfreds med at jeg ikke havde gjort det noget bedre, og det er der jo ikke noget nyt. Og som Liv sagde, heller i dag end til kvalifikationsprøverne 😉

Præmieoverrækkelsen var en fornøjelse. Ok, det er ikke det fedeste at blive kaldt op som nr. 16 ud af 20, men for det første fik jeg pæne point: 70 point med 3 10’ere. Det vil sige at der INTET er trukket for udover de tre forkert udførte øvelser.

For det andet fik jeg dommer Lena Sundlöfs dommerpræmie, en bog om desserter, lige i øjet!

For det tredje, så fik jeg nærlæst dommersedlen. Ja øvelse, 3, 6 og 18 er minus 10 hver. Men øvelse 4, 7, 11, 12, 13 og 16, altså 6 øvelser ud af 18, har fået en stjerne = ekstra fint. Stå under gang, synkron højre, snur ind mod fører, øvelse 214, dæk under gang og skift side bagved er alle udført, så Lena synes de fortjente en anerkendelse!!! Så kunne jeg ranke ryggen ekstra.

En fed eftermiddag i det skønneste selskab og i de bedste omgivelser. Tak til Skanör-Falsterbo Brukshundklubb og ikke mindst til dommer Lena Sundlöf for et flot arrangement.