Viser opslag med etiketten Lyngby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lyngby. Vis alle opslag

lørdag den 29. juni 2019

Kulinarisk tur til Bornholm del 2, gamle hunde, rally og debut i Nose Work 2

Django, Anita, Osseau, Amanda, Dumle, Max, Paul, Lille Bjørn (foto: Grafiko.dk)


Torsdag på Bornholm startede med den traditionelle morgentur til Rønne og retur. Det er hyggeligt at møde nogle af de samme mennesker dag efter dag, og en fantastisk mental start at smile og hilse på alle og ønske god morgen 😊


Morgenmaden på Fredensborg er virkelig flot, og jeg fik nok taget lidt mere end jeg burde, men på den anden side får jeg gået rigtigt meget, så det er ikke noget vægtmæssigt problem.



Vi var i Nexø og kigge lidt, omkring Svaneke og endte i Listed til øl/kaffe/kage og jeg ville bare smage deres Tarte Flambée … den var skidegod!





Til aften havde vi booket bord på hotellet til den store fiskebuffet, som vi prøvede nogle gange for mange år siden. Det er en overdådig buffet med skaldyr, fisk, salater mv., kager og oste. Vi prøvede en masse forskelligt, og det var bestemt en god oplevelse.

Aftentur

Morgentur

Fredag gik turen hjemad, via Oxie, hvor vi fik en dejlig frokost hos Christian, Sandra og børnebørnene.

Turen til Terslev Hunde- og Kattepension tog noget længere end vi havde forventet, pga. myldretid, ferietrafik og trafikuheld, men hundene blev hentet og de siger de har haft det godt!


Det var allige3vel godt at komme hjem, synes de begge.

Jeg fik gjort papirer mv. klar til prøverne lørdag inden jeg gik ret tidligt i seng.

Lørdag ringede vækkeuret kl. 03:30, for jeg havde en aftale kl. 05:00 ved Trylleskoven med Amanda, Anita og Camilla. Anita, Amanda og jeg havde bestilt en fotosession hos Camilla, fordi vi synes vi havde brug for nogle minder, mens tid er. Vi har kendt hinanden i 10+ år, og selvom vi forsøger at fortrænge det, så bliver hundene ældre. Max er den yngste af vores 5 hunde, han er kun 8 år. Django er den ældste, han bliver snart 15 år…

Det var en vildt hyggelig fotosession i det skønneste vejr. Jeg glæder mig MEGET til at se resultaterne, billedet for oven er fra allersidst, hvor vi alle skulle fotograferes sammen.

Jeg tog hjem og fik morgenkaffe, og følte mig lidt træt, men det gik hurtigt over, og så tog Max og jeg til Lyngby, hvor Old English Sheepdog Klubben arrangerede deres traditionelle LP- og rallyprøver, i år suppleret med Nose Work.

Jeg havde oprindeligt tilmeldt Max i NW1, og siden tilmeldt rally, da jeg fandt ud af at Ditte skulle være dommer, det er ikke så tit jeg har mulighed for at gå hos hende. Da Max fik sin NW1-titel fik jeg ham rykket til NW2.

Det passede perfekt tidmæssigt. Championklasse startede kl. 11, vi var 7 i klassen, og Max var på som nr. 1.


Der var noget helt galt, han brød sig bestemt ikke om arealet. Vi fik en 13’er på første øvelse fremsending til kegle, fordi han satte sig begge gange – tydeligt tegn på at han dæmper – og der kom yderligere 3 ommere og 4x1. Det postive var at jeg holdt hovedet koldt og støttede ham fint. De 74 point rakte til en 4. plads, en fin rosette og et stykke legetøj.

Der var god tid til Nose Work, så jeg fik set lidt rally og præmieoverrækkelsen i NW1.

Jeg var i perfekt balance til Nose Work prøven, fuldstændig rolig og efter banegennemgangen var det bare at line op og være klar. Vi var nummer 3 i gruppe 1, som skulle starte med Indesøg og Beholdersøg hos Johanna.

Jeg var meget tilfreds med mit førerarbejde. Jeg fik støttet Max perfekt, lod ham gøre arbejdet, fik ham på sporet, når han røg ud af søgeområdet og det føltes virkeligt godt.

Vi fandt begge kilder uden problemer ved begge søg, og jeg var slet ikke i tvivl om Max’ markeringer.


Køretøjssøget og Udesøget var hos Hanne. Køretøjssøget gik fint, igen to tydelige markeringer, som var korrekte.

Udesøget blev dagens sværeste, Vi fandt én kilde, og der blev arbejdet ihærdigt for at finde den næste, men uden succes.

Men ærligt talt, 7 ud af 8 kilder ved vores debut i NW2, det var lidt over mine forventninger, og jeg var supertilfreds, naturligvis især med Max, men også med min egen disciplinerede indsats. Jeg kunne virkeligt mærke, at jeg var en supergod fører.

En 2. pr. med 85 point, det er mere end godkendt!

Jeg må indrømme, at jeg var en anelse træt, da jeg kom hjem, og fik en morfar i haven.


Jeg har fået gjort alt klat til i morgen, hvor jeg skal dømme rally hos Brogaarden (PRO-NUTRITION CUP). Det tegner til en meget varm dag, og jeg er glad for at jeg ikke selv skal have hund med.

I morgen er sidste feriedag i denne omgang, og der er godt nok sket meget på de ni dage. To dage i Vejen herunder middag på Ti Trin Ned, fem dage på Bornholm, med masser af kulinariske (og andre) oplevelser, et dejligt besøg hos svenskerne, en vidunderlig fotosession, og en uforglemmelig debut i NW2.

En dejlig ferie på alle måder!!!

torsdag den 13. juni 2013

LP-træning i Kgs. Lyngby

Foto: Annie Larsen

Vi var 7 der havde aftalt at mødes ved Lyngby Svømmehal i dag, for at træne på det areal, hvor der skal være LP-prøver den 22. juni.

Jeg havde regnet med at gennemføre alle LP3-øvelser med både Lille Bjørn og Max. Sådan kom det slet ikke til at gå …

Græsset var nyslået og Lille Bjørn var meget optaget af det, men jeg fik god kontakt inden alle øvelser, og han lagde flot ud med to fine fællesøvelser.

Så blev det Max’ tur. Han gik direkte med i sitten, anden gang var det ok, belønning efter 20 sekunder, han lagde sig efter belønningen, og så igen ok til sidst. Ikke godt. Han gik også næsten direkte fra dækken, og Charlotte fik os dirigeret gennem et lidt nemmere forløb, som inkluderede at hun belønnede, så samlet lå Max vel et par minutter, med en god belønningsrate, og et ændret billede af øvelsen.

Så ville jeg lave fremsending med ham, og han lavede et flot udløb på 20 meter og strøg igennem feltet og hen til Caro. Da han gjorde et anden gang røg han hen på en tilskuerplads og Lille Bjørn kom ind i stedet.

Lille Bjørn havde noget med græsset 5-6 meter fra fremsendingen til feltet, hvor jeg måtte hente ham to gange, men så lavede han den flotteste fremsending og afdækning.

En meget nydelig springapport, et superflot indkald (igen et fantastisk stop), og en meget smuk sekvens med 6 stillingsskift.

Så var det Max igen, og igen fremsending. Igen strøg han hen til en anden, og så var det timeout i bilen. Jeg tror nok det var heromkring det begyndte at småregne, der var lidt opbrudsstemning, så jeg gennemførte hurtigt følgende med Lille Bjørn:
  • en flot dirigeret apport (jeg havde selv lagt dem, uden at han havde set det),
  • nogle meget flotte positioner under gang
  • og endelig en næseprøve, jeg kunne bare se på hans halvhjertede søg, at han ikke kunne snuse; så hen og få noget vand, og nyt forsøg, og så lavede han det flotteste søg og optag og blev belønnet under indløbet.
Det eneste jeg glemte med Lille Bjørn var fri ved fod, men det han i øvrigt lavede var virkelig godt, han var tændt på en meget fin måde, og det har åbenbart ikke skadet at han ikke har trænet så meget den sidste uge.

Max fik chancen igen, da de andre var gået. Jeg havde stillet op til dirigeret apport, fremsending og næseprøve, men så kom der nogen der skulle lufte en masse hunde lige hvor jeg havde stillet op, så jeg pakkede sammen igen.

I stedet fik vi lavet en superflot sekvens med 6 stillingsskift. En flot stå og sit under gang, og lidt arbejde med teknikken i dæk. Og så to indkald, hvor det første ikke var skarpt nok, det næste ok.

Fri ved fod og springapport har vi til gode, jeg gad ikke stille spring op på det tidspunkt, kl. var næsten 21 og det regnede fortsat.

Men jeg kan godt mærke, at jeg – for min egen skyld :-) – bliver nødt til at tage til Lyngby igen inden den 22. juni, og køre et forløb igennem med Max. For det i dag var ualmindeligt ukoncentreret.