Viser opslag med etiketten Mest læste blogs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mest læste blogs. Vis alle opslag

lørdag den 25. november 2017

De mest læste af mine blogindlæg

Foto fra mit mest læste blogindlæg

Jeg blogger jo en del :-) Filmbloggen er der ikke meget aktivitet på, der er lidt mere på Mad- og vin-bloggen, men suverænt mest på Hundebloggen. Jeg har lige tjekket, hvilke indlæg der er de mest læste, og her kommer top 10 nedefra :-)

10 Max 6 år - tillykke!!! (14. jun. 2017 768) - En hyldest til Max på hans 6 års fødselsdag. Vi har allerede nået fantastisk meget sammen og forhåbentlig venter der mange store oplevelser.

9 DM i rally 2017 (8. jun. 2017 784) - Indlæg i anledning af at de endelige kvalifikationslister for DM i rally 2017 var klar, og at Lille Bjørn var kvalificeret, og at Max var 3. reserve.

8 Max til DM! (3. aug. 2017 785) - Bekræftelsen af at Max var kvalificeret til DM i rally 2017.

7 Rallystatistik (3. okt. 2016 837) - Lidt statistik vedrørende racer og hunde til rallyprøver i 2016.

6 Dejligt kursus og uventet fødselsdagsgave til Max ... (14. jun. 2017 979) - Om et spændende arbejdsrelateret kursus, og at Louise og jeg var udtaget til NM i 6+ med Billie og Max.

5 Megan 14 år - tillykke!!! (2. jun. 2017 1.191) - En hyldest til verdens bedste Megan på hendes 14 års fødselsdag.

4 Om lidt, om lidt er vi borte (Laila Stender Bonde)... (16. sep. 2016 1.216) - Et spontant indlæg, da jeg fik den triste nyhed om Lailas meget uventede og alt for tidlige død.

3 Den sidste dag – og den første (8. jun. 2017 1.353) - Om Megans sidste dag og om den første dag uden Megan.

2 Afbud til DM (26. jul. 2017 2.194) - Om hvorfor jeg meldte fra til DM i rally 2017 med Max, selvom han blev inviteret.

1 Farvel Megan (7. jun. 2017 6.759) - Det tristeste blogindlæg nogensinde og jeg græder stadig når jeg læser det. Om den dag vi sagde farvel til Megan.

I går skrev Mia som kommentar til mit blogindlæg Skalaer: "... er der områder, der har haft din interesse, som du ikke har nørdet med? :-)"

Svaret er nej! Jeg kan lige komme i tanker om – der har uden tvivl været andet - frimærker, programmering, film, Mozart, projektledelse, Skagensmalere, vin (og gourmetmad) samt hunde. Det er sådan, jeg er skruet sammen. Hvis jeg interesserer mig mere end overfladisk for noget, så vil jeg gerne i dybden med det, og ja, så bliver det nørderi, hvilket for mig er et absolut positivt udtryk.

At være passioneret er godt, det er først hvis det kammer over og bliver til fanatisme, at det ikke er godt. Jeg sætter meget stor pris på passion, engagement, vilje til at fordybe sig. Jeg bryder mig ikke om fanatisme og intolerance, og jeg hader, når nogen synes, at det, de interesserer sig for eller tror på, er det eneste rigtige.

Som jeg har skrevet om tidligere er det med hunde ikke noget, jeg er opvokset med. Heldigvis har hunde nu i mange år været en vigtig del af mit liv, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden hunde, de mange aktiviteter, der følger med at have hunde, at træne og konkurrere med dem, og de mange dejlige relationer, der er fulgt med.

Der er ikke sat nogen slutdato for mit hundeengagement :-)

mandag den 21. december 2015

Sidste træning før jul - og de mest læste blogs


I morges havde Anita jeg aftalt at mødes i hallen i Køge til en sidste gang træning inden jul.

Med tre hunde og seks forskellige discipliner er det ekstra vigtigt at jeg får tilrettelagt træningen struktureret og afbalanceret.

Jeg må erkende, at overvejelserne vedrørende Lille Bjørn og HTM1 er resulteret i, at det er valgt fra. Jeg holder fokus på rally i hvert fald de første måneder af 2016.

Max’ og FS1 er bestemt ikke skrinlagt, men jeg vil hellere have HTM og Rally til at fungere bedre, end at jeg vil brede mig for vidt – jeg vil uden tvivl fortsat træne FS, men ikke have det som konkurrencemål foreløbig.

Så dagen stod på rallytræning med Megan og Lille Bjørn, HTM-positioner og lidt rally med Max.

Det udvikler sig alt sammen positivt.

Specielt fik jeg styr på den sidste del af HTM2-programmet, og fik ros for masser af belønning undervejs, da jeg skulle lave en demo at det fulde program.

Nu er der træningsfri et par dage.

Sidst år udskrev jeg en konkurrence, hvor jeg bad læserne om at kåre årets blogindlæg. Det har jeg valgt at droppe i år. Dette er blogindlæg nr. 200 i år, og man skal være mere end almindeligt nørdet for at give sig i kast med den opgave.

Så jeg har valgt at nævne de 10 meste læste blogindlæg og kort kommentere dem.

10 Something Happened To Me Yesterday (20.2) - som handler om min udvikling i forhold til, hvad der betyder noget.
9 Hvor længe var Jeppe i Paradis? (8.1) - hvor jeg har ondt af mig selv, fordi Max bliver påvirket af gøen, og bliver sparket i gang igen af Lonni, Anita og Johanna.
8 … men jeg kan så meget andet (6.6)  - om den mest fantastiske hundeweekend, hvor Max debuterede i HTM1 og vandt, bestod FP2, fik 100 point i rally og Megan fik 94 point i rally.
7 With Winning in Mind - en anmeldelse og en udmelding (18.7) - en anmeldelse af Lanny Basshams bog og min implementering af dens principper.
6 Noget om rally (30.1) - et Halfdan Rasmussen inspireret rallydigt.
5 At dømme og at blive bedømt (11.5) - om at dømme i rally og om at være uenig med dommeren.
4 Nedsmeltning (26.4) - om mit livs dårligste LP-prøve, og samtidig den vigtigste, fordi den var vendepunktet.
3 Folk snakker (4.10) - om at min ændrede attitude til prøver bliver bemærket.
2 Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster (3.1) - om et fantastisk kursus hos Lea Nor.
1 Hej far! (17.8) - Max’ første blogindlæg og en kærlig opsang til hans fører, som er lidt tung i optrækket indimellem.