Viser opslag med etiketten Norwich terrier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Norwich terrier. Vis alle opslag

søndag den 4. marts 2018

Lille Bjørn – superstar

Lille Bjørn og fører 5. juli 2012 på kursus med Kathy Sdao (foto: Peter Steffensen)

Der er personer, der har gennemskuet mig længe før jeg selv blev klar over det …

Lille Bjørn kom til os, før jeg for alvor begyndte at gå op i LP og stod altid i skyggen af Megan i den forbindelse. Max kom til os med et kæmpe forventningspres og så stod Lille Bjørn i skyggen af både ham og Megan.

Første gang jeg for alvor blev bevidst om det, var til en coachingsession hos Anja sidste år Stairway to Heaven, og det førte en hel del med sig.

Jeg skrev for næsten præcis et år siden i anledning af Lille Bjørns 10 års fødselsdag et blogindlæg Lille Bjørn 10 år, som beskrev hans karriere år for år, og for 2017 skrev:

Han debuterede i rally championklasse med 96 point Super Bjørn i championklassen!

Vi håber at få en masse gode oplevelser sammen både i år og de kommende år.

På visitkortet hedder han DKCH KLBCH LP1 LP2 LP3 RBM RØM DKRLCH Wessex Paddington. For os andre er han bare den superseje superstjerne Lille Bjørn!

Vi har bestemt haft en masse gode oplevelser sammen det sidste år!

Jeg er begyndt at gå til træning i Nose Work med ham og det har udviklet sig rigtigt godt, og hvis jeg kan passe det ind, skal han meldes til en officiel prøve.

1. maj 2016 (foto: Johanna Allanach)

I rally kom Lille Bjørn både kom til DM (blev nr. 15), Årets Hund i rally (blev nr. 12) og debuterede i svensk rally (og er blevet RLND). Det er bestemt ikke noget jeg har tænkt mig at stoppe med. Hans udstråling, fokus og logrende hale bliver jeg bare helt blød i hjertet af at opleve, og vi har det så skønt sammen på banen. Så vi fortsætter i championklasse og har allerede meldt til Fortsättningsklass i Sverige.

Som den seneste krølle på halen – siden i torsdags 😊 – er tanken om at Mathilde kan gå juniorklasse med ham opstået. Og det skal nok blive til noget, for det er da skønt at opleve de to sammen!

Sidst med ikke mindst er vi startet i HTM med officiel start 14. oktober 2017 på Samsø. Det er gået over al forventning med de mest fantastiske oplevelser sammen i ringen. Den seneste var 17. december 2017 i Hangar 17, og aldrig har jeg haft så fantastisk en oplevelse i ringen. Jeg skrev dengang ”Det er en god kandidat til den bedste fornemmelse efter en prøve nogensinde, og det er sgu en god fornemmelse!!!” Sådan har jeg det stadig, for helvede hvor var det dejligt!!!!

Som bonus fik vi 3, 4 og 4 Q-point på 3 prøver, og hvis vi består 24. marts 2018 får han HTM1-titlen. Aldrig har jeg drømt så vildt.

Lille Bjørn, Norwich terrier, DKCH KLBCH LP1 LP2 LP3 RBM RØM DKRLCH RLND.

Jeg håber, vi kan have det sjovt sammen mange år endnu.

mandag den 30. december 2013

Norwich og Norfolk terrier – og årets sidste rallyprøver


Norwich og Norfolk terriere er ikke så udbredte i Danmark. I Dansk Terrier Klub har de hver sin racerepræsentant, men heldigvis har der været tradition for samarbejde mellem de to racer, som indtil 1964 var den samme race, men dengang fik hver sin racestandard. For almindeligt dødelige er forskellen at Norfolk har foldeører og Norwich stritører.

Find Lille Bjørn og Max

I dag var der arrangeret en fælles nytårsgåtur i Kongskilde Hundeskov i Sorø. En meget hyggelig tur i den lille hundeskov, hvor vi gik rundt et par gange. Der var 13 Norwich og Norfolk og en enkelt border terrier – Max :-)

Masser af hundesnak og masser af glade, løse hunde. Jeg kan garantere for at Max var den der fik bevæget sig mest – han hilste på alle de andre hunde, løb frem og tilbage - indimellem nærmest som om han hyrdede - og man kunne se, hvordan han smilede.

Efter en times tid i hundeskoven var der kortegekørsel til Lizzies hus i Sorø, hvor Lizzie havde sørget for husly og kaffe og Trine Jørgensen, forhåbentlig den nye racerepræsentant for Norwich terriere, havde medbragt lækkert hjemmebag. En meget hyggelig eftermiddag.

I morgen slutter Sydkystens Hundeskole året af med et brag af en dobbeltrallyprøve. Vi er ret gode til det med at arrangere prøver synes vi selv, men en dobbeltprøve med cirka 100 tilmeldinger er alligevel noget at et arrangement, så der er meget der skal være styr på. Der kommer også en del afbud, bl.a. er det åbenbart populært for tæver at komme i løbetid lige nu.

Men uanset hvad, vil det blive et fantastisk arrangement i morgen, fordi det er i de allerbedste hænder! Jeg plejer at skrive blog den 31. december, men jeg kan da allerede nu afsløre, at jeg nok vil skrive lidt mere om den fantastiske trio jeg sidder i bestyrelse med i Sydkystens Hundeskole: Christina, Lonni og Merete – for det er os fire som team der får Sydkystens Hundeskole og dermed også rallyprøverne til at fungere.

Vi ses i morgen til en dejlig start på årets sidste dag!