Nytårsrally

Sydkystens Hundeskole stod for årets sidste rallyprøver i hallen i Køge i dag den 31. december 2012.

Johanna Allanach dømte, og den samlede bestyrelse stod for alt det praktiske, herunder sekretær opgaver og tidtagning. Og det hele gik fantastisk.

Christinas fantastiske kage- og sandwichbord (foto: Conni Hansen)

Med Brogaarden og My Dog som sponsor var det præmier til alle, Conni havde lavet festlige nytårsknallerter med lys og servietter og så havde vi købt crémant som præmier til de første 5 i hver klasse.

Første klasse var championklasse, hvor Megan var oppe som nr. 2. Anita og jeg tippede den til 90 point, og det var præcis hvad vi fik, og det rakte i dag til en 3. plads. 2. pladsen gik til bestyrelsesmedlem Christina og Tempo, som debuterede i championklasse med imponerende 96 point. Og vinder blev den nykårede superrallychampion Bylgja med Sidsel – de vandt med ubeskedne 100 point!!!

Med denne prøve er de første 8 måneder gået af konkurrencen om årets rally champion og der er 54 hunde på listen og meget hård kamp i toppen.

Før præmieoverrækkelsen i championklasse havde Oldfruen nogle specialrosetter der skulle uddeles, til tre nørder der havde fortjent anerkendelse for deres ihærdige indsats med deres hunde, uanset resultaterne ikke altid fulgte så hurtigt med. Jeg er MEGET beæret over at blive belønnet med rosetten som årets nørd nr. 1 – og jeg vil gøre hvad jeg kan for at leve op til titlen også i 2013!!! Tusind tak for det fantatstiske initiativ Conni!!!

Begynderklassen havde jeg set specielt frem til, fordi 5 af de 13 deltagere har været på hold hos mig. Jeg husker første træningsrunde 24. oktober, hvor der blev arbejdet intensivt med helt grundlæggende kontakt. Og jeg husker hvordan ALLE bare udviklede sig fra gang til gang, og til generalprøven 12. december alle bestod to prøver. Og alle 5 bestod heldigvis også i dag, med 85 point og opefter. Jeg er meget stolt af dem alle sammen :-)

I øvet klasse, dagens sidste klasse, var Max oppe, og blev filmet af Lonni:



Det blev til 90 point og 5. vinder.

Alle bestod i øvet klasse (foto: Christina Ulrich Pedersen)

Prøven var afsluttet 13:30, et meget effektivt forløb, og alle kunne tage hjem med forhåbentlig trætte hunde, og langt de fleste med nogle flotte resultater i resultatbøgerne.

Jeg ønsker alle læserne af min blog et fantastisk hundenytår! Vi ses i 2013.

Max dygtig

Lonni & Colombo, Conni & Cocky og Paul & Max

I går trænede Anita og jeg igen sammen. Anita med Osseau og jeg med Max.

Hold da op hvor er det effektivt! Vi var i hallen cirka 1½ time, først vendte vi verdenssituationen, så varmede vi op, og så dirigerede vi hinanden i forskellige øvelser og trænede frit indimellem.

Uha, Max er lækker at arbejde med. Han opfatter lynhurtigt og udvikler sig rigtigt meget i øjeblikket. Det er næsten ikke muligt, men jeg bliver endnu gladere for ham dag for dag :-)

Anita dirigerede os i en fuld LP3 fri ved fod, naturligvis med forstærkninger undervejs. 8½ sagde Anita, inden vi talte om detaljer!

Dernæst en dirigeret apport på 2/3 afstand, som også blev udført superflot.

Og så en masse andet, men de to nævnte var det allerbedste.

Så gik turen til fiskehandleren for at hente rødspættefileter, som indgik i aftenens middag, hvor Christian og hans svenske kæreste Sandra var hjemme hos os for første gang. Det blev en dejlig aften, og det blev sent.

Da vækkeruret ringede kl. 6:30 i morges (det er sent for mig), må jeg indrømme at jeg havde lyst til bare at vende mig om og sove videre. Men naturligvis stod jeg op for at gå i gang med dagens program.

Først skulle Megan op i rallychampionklasse ved Hundekompagniets prøver i Tune. Det gik ok, selv om Megan tydeligt dæmpede da vi gik imod væggen. Megan var oppe som nr. 2 ud af 10 i klassen.

Direkte efter at have været oppe tog vi til Vesterbro for at fejre niece Annes fødselsdag. Jeg havde en aftale med Conni om at hun skulle tage Megans resultatbog og ringe, når det var tid for mig til at tage af sted til Tune igen.

Connis opringning kom lige som vi havde sat os til bords, så det blev et af mit livs hurtigste måltider, inden vi kørte tilbage til Tune.

Max blev luftet, kom ind i hallen, og fik hilst på en masse hunde fra ekspertklasse, som var ved at slutte. Efter et stykke tid faldt han til ro, Ulrike holdt ham under banegennemgangen, vi kiggede på de to første ekvipager, varmede lidt op under den tredje og gik ind som nr. fire. Der var lidt snus og lidt forsinket reaktion, men alle øvelserne blev udført – og Max fulgte pænt med hele vejen.

Lonni, som havde været oppe som nr. 2, syntes det gik fint med os, men var bestemt ikke tilfreds med sin og Colombos banegennemgang, så det var lidt spændende til præmieoverrækkelsen. Der var 8 deltagere, nr. 7 fik 84 point, og så så det jo fornuftigt ud. Det sluttede med at tre instruktører fra Sydkystens Hundeskole tog de første 3 pladser: Lonni og Colombo 90 point, Conni og Cocky 93 point og sørme om Max ikke endte med 95 point og vandt klassen!

Hans forrige optræden i rallyprøven var 22. september, hvor han debuterede i øvet klasse, og forlod banen mellem skilt 1 og 2 … så der er virkelig sket en udvikling må man sige. Jeg kom i tanker om, at bakning og æresplads skal på træningsplanen, for pludselig skal vi da gå i ekspertklasse.

Megan fik i øvrigt 90 point og det rakte til en 7. plads, der er virkelig hård konkurrence i championklassen!

I morgen står den på lidt let træning, og mandag har Sydkystens Hundeskole rallyprøve, og Megan og Max skal op til årets sidste konkurrencer.

Træning med improvisationer

Eftermiddagstur med Megan og Max ved Trylleskoven

Det er fantastisk at have den hal så tæt på. Jeg bliver nærmest ”tvunget” til at bruge den aktivt, og får prøvet en masse muligheder af på en hel anden måde end jeg normalt ville kunne gøre det.

I går trænede jeg med Anita; jeg havde Max og Lille Bjørn med.

Jeg fik nogle gode kommentarer til fællesdæk og dirigeret apport med Max, og så fik jeg igen noget at spekulere over med fremsending og springapport, for der kommer sjove svinkeærinder, som snus i 1. fremsending og knaldapportering i apporten i 1. forsøg ….

Lille Bjørn var en total stjerne i dirigeret apport og positioner under gang, og lavede meget andet pænt, men var indimellem fuldstændig opslugt af en plet på gulvet.

I dag havde jeg valgt at deltage i to fællestræninger. På den første havde jeg kun Max med. Springapporten blev totalt rodet, måske fordi det var første øvelse? Måske fordi der var andre hunde der fik sjove belønninger? Det skal jeg bestemt have arbejdet med – altså både at det sjove legetøj bruges som belønning til andet end fællesøvelser og at der arbejdes med sådanne forstyrrelser på struktureret vis. Fremsending, stillingsskift og fri ved fod var til gengæld rigtigt gode.

Til aftenens træning havde jeg meldt Lille Bjørn til, men havde egentlig besluttet bare at lukke op for hallen, træne en enkelt øvelse og så køre igen.

Det blev til en anelse mere. Jeg var alene i hallen og der lå feltet, og naturligvis skulle jeg lave en fremsending med Lille Bjørn: 100 % perfekt! Mens jeg stod og ventede på at de andre kom ind så jeg at Annie og Tira også lige skulle prøve fremsendingen (99 % perfekt) og sørme om Dina og Amber var de næste der skulle lave fremsending :-) Sande nørder kan ikke se et felt uden at skulle bruge det!

Så havde jeg en blændende gang fri ved fod med Lille Bjørn og sagde farvel til de andre.

Hvorefter Annie spurgte om vi ikke skulle lave fællesøvelser. Og nå ja, dem skulle vi da lige være med til. Fællessit, belønning efter 50 sekunder og efter 90 sekunder, super. Og fællesdæk, belønning efter 2½ minut og til sidst, også super.

Så jeg følger pænt mine træningsskemaer, og der er plads til lidt improvisation, når man kommer i godt selskab.

Juletræning

Albert

Vi gør ikke ret meget i jul hjemme hos os, men da Christian kom hjem til jul blev det alligevel til en god julemiddag og lidt gavegiveri. Og til et større drama med Lille Bjørn som uheldigt midtpunkt. Han hader at blive omklamret, men det var Christian ikke opmærksom på; lige inden Lille Bjørn bed ham, nåede Kirsten at gribe ind – og fik til gengæld to kraftige bid i armene. Lille Bjørn – som ellers var mors yndlingshund – har mistet en del status efter den episode …

Så til gengæld bringer jeg et foto af Albert, Lille Bjørns søn, som stortrives hos sin nye familie.

Otto og Max

Og så var jeg nødt til at forevige Otto og Max, som lå ved siden af mig og sov i morges.

Først og fremmest giver julen mulighed for at indhente en masse af det jeg ikke har nået til hverdag, og da jeg jo har erkendt, at der skal trænes mere, er julen en kærkommen lejlighed til at gøre noget ved det.

I går stod den på selvtræning sammen med Lonni og Johanna, med Max og Megan. Med Max prøver jeg at blande stærke og mindre stærke momenter, fordi han let mister motivationen, hvis det er for svært. Så jeg skal virkelig være omhyggelig med at hæve kriterierne på en måde, så succesraten ikke daler for pludseligt.

En af favoritøvelserne er fremsending, hvor jeg bare fylder på, så vi er tæt på en færdig øvelse. Springapporten ligeså, der er det primært at holde på apporten, vi arbejder med, og afbalancere belønning for ikke at springe når apporten kastes. Og så fik vi lige udnyttet en mulighed for fællesdæk, hvor jeg dels stod på pæn afstand, og fik nogle fornuftige klik, dels kom i skjul tre gange, og han lå eksemplarisk uden at sige en lyd. Den dirigerede apport halter lidt, måske fordi han ikke er helt tændt på apporten …

Med Megan fik jeg også arbejdet med LP, hvor de jeg har fokus på at udvikle dirigeret apport, fri ved fod og positioner under gang, mens de relativt sikre øvelser fremsending, springapport og næseprøve skal give nogle nemme succeser undervejs. Men fremsendingen skal vi vistnok lige have skærpet, for det er nogle mærkelige førstegangsfremsendinger, hvor det i går blev mod støvsugeren i stedet for feltet …

I dag skulle jeg åbne hallen 10:45 for en lejer og sørme om jeg ikke fik en fin buket blomster, en dejlig og aldeles uventet julehilsen :-)

Derefter kørte Kirsten og jeg op på kirkegården og lagde en blomst på Brads grav, han har fødselsdag den 26. december.

Til eftermiddagens selvtræning var det igen Megan og Max der var med, Christina og Lisbet var de andre til selvtræningen. Med Megan havde jeg alene fokus på de svære øvelser: dirigeringen i apporten, stillingsskiftet stå-sit og stå-dæk, sit og dæk under gang samt indkald med stå – som i dag bestod af fire indkald à la LP1. Og hun stoppede ikke en eneste gang, godt!

Vi rundede af med at gå championrallybanen to gange direkte i forlængelse af hinanden, og det gik rigtigt fint … anden gang.

Med Max startede jeg med dirigeringen, og det blev for svært, da han kunne se de andre hunde blive belønnet, så vi tog en timeout.

Generelt havde jeg vist fået gjort dagens træning for svær. Vi arbejdede med stillingsskift; jeg har kørt kampagne på stå, så nu kommer det som et tilbud i mange andre sammenhænge … Dirigeringen tog vi fat på igen, men igen, han dæmpede lidt på selve apporten. Sit og dæk under gang gik fint med minimal hjælp, og indkald med stå arbejder vi stadig med på relativt kort afstand.

Også Max sluttede af med at gå rallybanen, ganske nydeligt. Jeg skal have arbejdet med frontpositionen, og med det fristende 8-tal, men ellers virker det ganske sikkert.

I morgen står den på den traditionelle julefrokost i Præstø, men sørme om Anita ikke spurgte om jeg ville træne om formiddagen, og jo tak, det passede da helt perfekt! Lille Bjørn og Max får fornøjelsen i morgen.

Selvtræning

Fem nørder med hunde (foto: Conni Hansen)

Det er dyrt at have en hal, så bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole har gjort forskellige tiltag for at skaffe flere kunder i butikken. Ét af dem er det simple men geniale koncept selvtræning. Der er en instruktør eller træner der opslår et hold på 1-1½ time, der er mulighed for at op til fem andre kan tilmelde sig for 50 kr., og så er der ellers fri træning i tidsrummet. Det er i en opvarmet hal (11-13 grader pt.), absolut i luksusenden af træningshaller.

Jeg har juleferie + jeg har under 10 minutters kørsel til hallen = der er grundlag for fornuftig træning!

I går var vi seks nørder der mødtes for at træne rally championklasse i hallen. På billedet foroven, som er tyvstjålet fra Connis blog, ses de fem nørder. Her ses den sjette:

Oldfruen i juletræningsoutfit

Ikke så meget pjank: Jeg havde en bane med, på ganske få minutter havde vi sammen fundet skilte frem og stillet banen op, vi havde aftalt rækkefølge (Conni og jeg havde hver to hunde med, de andre én), og så gik vi ellers banerne. I anden runde gik vi samme bane, men startede med hundene på højre side. Og derefter var der fri træning.

Robert og Tira (foto: Annie Larsen)

Under den fri træning var der mulighed for at arbejde med en forstyrrelse i form af Robert aka Neato XV-15, se Annies blog.

Jeg havde Megan og Max med og trænede meget konkurrencemæssigt (bortset fra at jeg belønnede undervejs):

• Megan varmes op, et par tricks, direkte ind på banen, og en drømmebanegennemgang. Efter to skilte ændrede jeg mit kropssprog (blev bevidst om det), og det hele gik fantastisk.
• Så blev Max varmet op, det tog lidt længere tid, men da vi først gik i gang på banen var der ingen slinger. Jeg lavede noget andet ved championskiltene, men gik den fulde bane.
• Så Megan igen, samme procedure og samme grad af succes. Der var lidt tendens til at ville på venstre side, men det er fair nok.
• Max’ anden runde var ligesom den første, bare med længere mellem belønningerne, og det gik igen fantastisk.

Derefter hyggesnak, gensidig kommentering af hinandens udfordringer, og det var bare hyggeligt.

I dag havde Lonni arrangeret to selvtræningstimer fra 12-14. Jeg var egentlig ikke tilmeldt, men da jeg havde lovet at lukke op til hallen tog jeg lige en god halv times træning med Lille Bjørn og Max. For begge havde jeg planlagt at gennemføre de samme fire fulde øvelser i stræk – på det niveau vi er nået til – dirigeret apport, indkald med stå, fremsending og næseprøve.

Lille Bjørns dirigerede apport er blevet ret sikker, og indkaldet udvikler sig også positivt. Fremsendingen er svær, når der er forstyrrelser (så det træner vi), og gentagelse af næseprøven er altid ukoncentreret i andet forsøg …, det må den ikke være. Mange detaljer at arbejde med.

Max skulle igennem samme forløb, men i dag var særlig, fordi godbidsskålene i dirigeringen var erstattet af apporter, og han vidste simpelthen ikke hvad han skulle gøre efter dirigeringen, før jeg viste ham apporten; og pludselig faldt 10-øren og jeg kunne bare stille ham og dirigere.

Indkaldet skrider fornuftigt fremad.

Fremsendingen er hmmm. Han har en forkærlighed for forreste kegle til venstre, så frem med target og så kommer det hurtigt knivskarpt i midten af feltet og med perfekte afdækninger.

Næseprøven er også nydelig.

Jeg skal helt sikkert have meldt mig til flere selvtræningstimer og mon ikke jeg også selv opslår et par?

Juleferie

Udsigt fra Staunings Ø

Mandag sluttede mine to LP-hold. Det første med fulde generalprøver (LP1 og LP2), stjerneholdet med fællesøvelser og derefter tre favoritøvelser pr. ekvipage. To fantastiske hold og masser af fantastiske øvelser.

Bison steak med tilbehør

Tirsdag klokken meget tidligt gik turen til Stockholm og et heldags planlægningsmøde. Vi sluttede med en hyggelig middag på Saddle & Sabre Saloon, hvor jeg fik Buffalo Rib Eye House Specialty, Mashed Potatos, Creamed Corn, Cowboy Beans, Veggies, Red Onions & Saddle & Sabre's Smokey Steak Sauce.

Lille Bjørn og Max i Terrier Nyt

 

Onsdag igen klokken meget tidligt gik turen tilbage til København og direkte på arbejde. Hjemme igen kunne jeg glæde mig over en fin artikel om DM for terriere i Terrier Nyt – jeg har selv skrevet den :-)

Torsdag havde Anita og jeg aftalt at træne sammen, og jeg havde Max og Lille Bjørn med. Max er bare lækker at træne med, så jeg virkelig skal passe på ikke at glemme de andre hunde :-))))) Det skrider stille og roligt fremad med alle øvelser.

Lille Bjørn var lidt rusten, han havde helt glemt stå under gang, men efterhånden som vi kom i gang vendte hukommelsen tilbage. Dirigeret apport bliver mere og mere sikker, og indkald med stop bliver bedre og bedre på kort afstand.

Fredag var sidste arbejdsdag inden 2. januar, den blev kort.

Neato XV-15 i baggrunden

Først på eftermiddagen kørte Megan, Max og jeg til hallen og installerede Sydkystens Hundeskoles nyeste medarbejder, Neato XV-15 (en robotstøvsuger). Og da Kirsten havde gået tur med Otto og Lille Bjørn imens tog jeg Megan og Max med ud på Staunings Ø, en herlig tur i det friske vejr.

Nica og Max

Vi mødte bl.a. Nica, som fik leget lidt med Max.

Nu står den på juleferie.

Endnu et fantastisk hundeår

For et år siden skrev jeg om mit fantastisk hundeår 2011. 2012 har ikke været mindre fantastisk. Jeg har lige skimmet årets 182 blogindlæg, og fik genopfrisket en masse herlige minder.

Først og fremmest om mine tre skønne hund Megan, Lille Bjørn og Max – og naturligvis gamle Otto, som heldigvis stadig nyder sit otium.

Megan har netop passeret de 9½ år, men det er kun meget sjældent jeg synes man kan mærke alderen trykke. Hun må stadig trækkes med mig som fører, men indimellem får vi tingene til at lykkes, og så går det godt. Vi havde en dejlig tur til Spøttrup hvor vi deltog i DM i rally, dog uden resultatmæssig succes. Dagen efter var vi til gengæld virkeligt gode og vandt kredsmesterskabet i Kreds 9  og kvalificerede os formentlig til DM 2013. Megan fik efter to års pause endnu en start i LP3. Og jeg må indrømme at jeg fik lyst til at træne lidt mere med hende i LP.

Min blog resulterer løbende i tilbagemeldinger og årets bedste kom fra Christina og resulterede i denne blog. Jeg genlæste den lige inden noget selvtræning i dag, pudsigt nok med Christina, og hvis jeg virkelig tager mig sammen, så går Megan som en drøm. Og jeg synes selv jeg bliver bedre og bedre til at tage mig sammen.

Lille Bjørn nærmer sig de 6 år, og hans intensitet på banerne kan der ikke klages over. Hans fører skal arbejde lidt mere med præcision i en række detaljer, og så når vi videre. I år debuterede han i LP3 og har været oppe til 9 i alt, men vi mangler lidt det sidste for at få 1. præmier. Han fik sin DKRLCH en herlig 3. juni. Han blev også far for første men forhåbentlig ikke sidste gang. Hans søn hedder Albert.

Sammen med Max deltog Lille Bjørn i DM for terriere og blev Danmarksmester i LP3.

Max fik sin debut i rally 3. juni og fik også sin RBM-titel. Han debuterede i LP1 med 149½ point, ½ fra en 1. pr. Men ved DM for terriere tog han revanche og fik både LP1-titlen og DM i LP1. Og i øvrigt også DM i rally begynderklasse. I andet forsøg i LP2 fik han sin LP2-titel.

Da året startede havde jeg Johanna Allanach som eneste faste træner. Jeg går fortsat hos hende med både Lille Bjørn og Max, og Megan har også været med nogle gange, ligesom hun har været med på nogle af Johannas specialkurser fx  rally kursus for Ekspert & Champion og Kick Ass Champ Class.

I løbet af året har jeg trænet en del med Anita Jakobsson, min yndlingstræningsmakker. Jeg går nu fast på hold hos hende med Max og får ny inspiration og masser af luksustræning.

Sydkystens Hundeskole – hvor jeg er formand og instruktør – har efter en turbulent start på året, fået styrket trænerstaben, har et kæmpeudbud af kurser og har en fantastisk bestyrelse. Instruktører og bestyrelse havde en skøn temadag. Vi har været rigtigt heldige med en opvarmet træningshal i vinterhalvåret, og den skal bare udnyttes til det yderste.

Og så det internationale sus. Jeg har været så heldig at opleve tre af de helt store stjerner på allernærmeste hold. Ken Ramirez på et 3-dages seminar i München; Kathy Sdao på et 2-dages kursus med Lille Bjørn på Fuglsøcentret ; og så Niina Svartberg, som jeg selv havde inviteret til Danmark, og som dels holdt et foredrag om belønningstræning, dels holdt et 2-dages kursus , hvor jeg deltog med Lille Bjørn den ene dag og Max den anden.

Og så bliver jeg nødt til at næve årets vigtigste enetime. Max’ forlod LP- og rallyringen i utide, og det kunne jeg ikke finde ud af at gøre noget ved. En enetime hos Christina Ingerslev  gav mig grundlaget for at gøre noget ved det. Og hold da op en effekt … 5½ uge efter fik han sin LP2-titel.

Det er svært ikke at være tilfreds efter sådan et år!