Årets ...

På årets sidste dag holdt Sydkystens Hundeskole for fjerde år i træk rallyprøver, og for tredje år i træk en dobbeltrallyprøve.

Som sædvanlig udsolgt længe inden og som altid en top hyggelig prøve.

Jeg havde selv fornøjelsen at dømme den ene ring, og der var masser af flot hunde- og førerarbejde. Jeg vil godt have lov at fremhæve en præstation: Amanda og Osseaus 97 point og 3. vinder i championklasse; når Amanda strammer sig an kan hun få Osseau til at præstere fantastisk :-)

De nysgerrige kan se alle resultaterne her.

Årets Hundepriser blev annonceret ved samme lejlighed. De gik til:

• Initiativgruppen bag Hundesport mod Cancer
• Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat ved Rikke Christensen-Lee
• Johanna Allanach.

Jeg har skrevet blogindlæg på det sidste om årets dit, dut og dat. Så det vil jeg ikke gentage i aften.

Jeg har valgt at lave en liste over åres mest brugte tags i mine 206 blogindlæg i år, og skrive en kort kommentar til hver.

Nr.	Tag	Antal	Kommentar
1	Max	128	Fars stjerne i rallyekspert og HTM og ham jeg glæder mig allermest til at arbejde med i 2016
2	Megan	72	Fars stjerne i rallychampion
3	Lille Bjørn	68	Fars LP-stjerne og kommende rallyekspertstjerne
4	Rallytræning	42	Med tre rallyhunde er det svært at undgå
5	Anita Jakobsson	38	Min yndlingstræningsmakker og meget mere
5	Johanna Allanach	38	Min yndlingstræner og inspirator
6	HTM	32	Min nye passion
7	LP-træning	27	Et fokusområde med Lille Bjørn i 2015, men ikke-eksisterende i 2016
8	Rally	19	Med tre rallyhunde og stor konkurrenceiver er det svært at undgå
10	Christina Ulrich Pedersen	18	Skøn rallytræningsmakker og inspirerende kollega i bestyrelsen af Sydkystens Hundeskole
11	Anja Christiansen	17	Min verdensklasse coach og min yndlingstræner i HTM
12	Lonni Gulmark Prirsching	13	Skøn træningsmakker og inspirerende kollega i bestyrelsen af Sydkystens Hundeskole. Og vores ”vi ordner verden over nogle øl og et par flasker rødvin” efter DM var uovertruffen!
13	Amanda Jakobsson	12	Min yndlingstræningsmakkers datter og herlig træningsmakker
13	FS	12	Er nok kommet med i slipstrømmen af HTM, men det skal nok blive et fokusområde i 2016
13	Lone Sommer	12	Mange skønne træningstimer i vinters og forhåbentlig også næste år
16	HTM-træning	10	Se HTM
17	Sonja Ordell Johannessen	9	Et nyt og meget inspirerende trænerbekendtskab, som fik mig tændt på FP3/TP.
17	Sydkystens Hundeskole	9	Jamen, den skal da bare være med.
19	Conni Hansen	8	Inspirerende at træne rally og HTM med, og nu hjemvendt til Sydkystens Hundeskole, vi kommer til at træne meget sammen i 2016.
19	HTM1	8	Se HTM
19	LP	8	Se LP-træning
19	Susanne Bach	8	Min mest inspirerende LP-træner, og forhåbentlig kommer vi til at have noget med hinanden at gøre, selv om jeg ikke er til LP længere.

 
Årets quiz 2016. Bliver det den sidste? Ingen har svaret endnu, så måske er tiden bare løbet fra den slags.

Jeg ønsker alle mine bloglæsere et fantastisk nytår!

Nytårshilsen fra Megan

Sådan vil jeg godt se far :-) (Foto:Johanna Allanach)

Hej alle,

Jeg har aldrig skrevet blogindlæg tidligere, men nu hvor jeg er over 12½ år må det da snart være på tide! Min far har travlt med at skrive om, hvor fantastisk det går med Max og Lille Bjørn, men jeg synes nok han kunne skrive lidt mere om mig.

Jeg ville godt have skrevet noget om turen til Bornholm, men jeg talte med Max om det, og så fik han lov til at skrive Hej far!

Jeg gider ikke skrive en masse om fortiden, det er jo ikke en nekrolog; jeg vil gerne fortælle om det, der er sket i år. Jeg har været inde og tjekke min fars træningsdagbog – ja, nu kalder han den Performance Journal, fint skal det jo være – og jeg kan se at vi har været til 22 rallyprøver i år.

Det kan godt være jeg er over 12½ år, men jeg elsker stadig at træne rally og konkurrere rally og jeg er stadig ret god til det :-)

Vi har været til 20 officielle prøver, DM og Årets Hund.

DM var femte år i træk og vi blev nr. 19.

Årets Hund var første gang og vi blev nr. 11.

Til de 20 officielle prøver er det blevet til 4 IB’er og 16 bestået, og heraf 4 gange i 90’erne. I Hillerød 20. september fik vi 98 point og blev 4. vinder. Jeg kunne altså have fået mit første supercertifikat, men blev slået på tid af en ung border collie, øv.

Men dér er far altså forandret … tænk, han sagde, at sådan er vilkårene. Der bliver ikke taget hensyn til os gamle og døve hunde, vi skal bare konkurrere på lige fod med de unge. Ja, så må det være sådan, men far er altså blevet lidt blød efter den prøve 26. april, hvor Lille Bjørn var RET slap, og efter at han er begyndt på det dér coaching og mindfulness.

Selvom jeg ikke er helt sikker på, at det ikke er noget der virker?!.

For jeg kan altså godt mærke, at far ikke er helt den samme.

I går havde han mig og Max med til træning i rally. Max skulle først træne noget HTM – det fik jeg aldrig lov til for alvor :-( - men jeg fik lige så meget tid som Max på rallybanerne. Og tænk, far skrev i sin blog i går, at han var mest imponeret over mig (hedder det ikke imponeret af?).

Ja, jeg synes ikke jeg kan tillade mig at være imponeret af mig selv, men jeg kunne godt mærke, at far vidste, hvad han ville, og hold da op, hvor er han blevet god til at holde øje med mig, og lave tydelige signaler med hænderne og lave bevægelserne LANGSOMME. Jeg er jo ikke 11 år længere og kan ikke finde ud af de hurtige håndbevægelser, som far plejede at bruge – og som kommer af og til, når han glemmer, at det er mig, der er på banen.

Far drømmer om, at jeg skal både til DM og Årets Hund i 2016. Jeg vil godt afsløre, at jeg godt vil hjælpe ham med det. Han skal bare blive ved med at træne mig, for det synes jeg er smaddersjovt. Huske at jeg ikke er så hurtig længere. Og huske at jeg næsten ikke kan høre, så han må godt være meget tydelig med sine hænder.

Det kan godt være at andre synes jeg er gammel, men helt ærligt, jeg er ikke fyldt 13 år, jeg fejler ingenting – og jeg gider altså ikke bare ligge derhjemme og fise den af, mens de unge fyre er ude og få alle de lækre godbidder.

Jeg har snuppet billedet fra min fars blog i går, jeg synes det er dejligt at se far så glad, og vi havde altså også nogle dejlige timer sammen.

Jeg bliver nødt til at skrive noget til mor også. Jeg véd godt at hun siger, at hun ikke vil have en spaniel igen, når jeg ikke er mere – jeg håber altså, der går mange år endnu!!!

Men mor, du skal vide, at far bare fortjener at få en spaniel igen; det vil glæde mig så meget i hundehimlen, hvis han kan bruge noget af det, han har lært af mig, på en anden spaniel.

Jeg vil godt ønske alle læsere af min fars blog et godt nytår, og jeg håber at vi ses derude i 2016.

Kærlig hilsen

Megan

Årets sidste træning

Bibelsk?!

 

I dag havde Anita og jeg aftalt at træne i hallen i Køge 9-11 til årets sidste træning.

Fokus var på HTM, så jeg havde Max med, og da Megan havde trænet i går aftes, blev det Lille Bjørn der kom med som anden hund.

Træningen var formidabel. Jeg startede med Lille Bjørn og trænede noget rally. Så skulle Anita arbejde med sit HTM-program. Max og jeg skulle arbejde med vores. Og så blev der lidt FP/rally i den sidste halve time.

En hel del af træningen foregik uden hund, for der er rigtigt mange detaljer, der skal være styr på, inden hunden kommer på. Der sker en hel masse justeringer af programmet undervejs, og det er rigtigt fornuftigt træningsmæssigt, hvis føreren har styr på sin del af adfærden før hunden blandes ind i det …

Da jeg startede med HTM, for ikke ret længe siden, var jeg overordentlig omhyggelig med planlægningen, men er blevet lidt sløset … uha!

Så jeg gav mig selv den opgave, at få lavet den detaljerede beskrivelse af HELE Walking the Dog, så jeg véd, hvad jeg vil, og så træner ud fra det. Jeg kan godt forstå, hvis Max står af indimellem, når jeg lige får improviseret et forløb, som jeg ikke har tænkt rigtigt igennem.

Det var to fantastiske træningstimer, og jeg var helt høj, da jeg kørte hjem.

Var det den bedste træningsseance nogensinde?

Jeg véd det ikke, for hvordan skal jeg rangordne utallige træningstimer over næsten 12 år?

Men jf. Chaplin-citatet den 24. december ”We think too much and feel too little” er jeg sikker på, at den rette mavefornemmelse under og efter en træning, fortæller præcis hvordan det er gået.

Så dagens trænings VAR fantastisk.

Anita og jeg har trænet sammen i over 8 år, så vi kender hinanden ret godt. Vi har også fulgt hinanden ret trofast i rally, LP og nu HTM/FS/FP. Vi har trænet hos stort set de samme trænere hele vejen. Vi har trænet hos hinanden. Så vi kan virkelig give hinanden ærlig og anvendelig feedback.

Til sidst, da vi var færdige, med træningen, kom vi til at tage hul på en diskussion om dels hvor mange, der nu kaster sig over HTM/FS, dels hvor mange nye instruktører der over de seneste 1-2 år annoncerer egne hold.

Der er rigtigt mange at vælge imellem, og jeg er sikker på, at der er rigtigt mange dygtige imellem. Jeg kan bare glæde mig over det store udbud, og vælge til og fra ud fra mit aktuelle behov, og hænge ved hos dem, der bliver ved med at give mig noget. Det er, hvad jeg har gjort de sidste 12 år, og det vil jeg blive ved med. Jeg tror den største fejl man kan begå som hundefører er KUN at have en træner. Alle trænere har deres specifikke baggrund, og selvom jeg naturligvis anerkender at man kan være en god underviser uden at have praktisk erfaring på det niveau, der undervises i, så virker det altså mere overbevisende at undervise i noget, som underviseren selv har erfaring I.

Hvis jeg skulle til noget holdundervisning, og der var til at få plads :-) – ved jeg bestemt godt, hvor jeg ville træne, hvad enten det var med en ny hund eller med en af de ”gamle”: Grundtræning hos Johanna. Rally hos Anita, Conni og Johanna. HTM/FS hos Anja, Johanna og Sonja.

Med årene er jeg desuden blevet mere og mere tilhænger af selvtræning, sammen med nogen med samme interesse og passion for en disciplin, og på et niveau så vi kan give hinanden feedback, der kan bruges.

Jeg er selv med til at arrangere Sydkystens Hundeskoles Hundedagene 2016, så jeg har stået overofr det fantastiske luksusproblem at skulle vælge mellem kurser mellem tre af mine yndlingstrænere: Anja Christiansen, Christina Ingerslev og Johanna Allanach. Valget er faldet på to kurser med Anja, fordi HTM/FS er mit hovedfokus 2016, men sikke nogle fravalg, jeg har foretaget.

En afsluttende kommentar om ”den bedste træningsseance”. Min følelse i går var helt klart af det var tre fantastiske træningstimer. Det jeg først og fremmest tænkte over på vejen hjem var, at det måske var mine bedste træningstimer med Megan nogensinde. Med min ”nye” træningsattitude var der bare masser af succes, og Megan var virkelig skarp. Det giver noget særligt helt inde i hjertekulen når Megan og jeg har sådanne oplevelser sammen efter så mange år.

Tarvelig højrehandling aka genial træning

Glad fører med slidte bukser og træt hund efter endt træning (foto: Johanna Allanach)

Jeg var til den mest fantastiske træning i aften. Den blev aftalt juleaften, Johanna stod bag, og resultatet blev at 7 rallynørder mødtes i Ringsted til aften og trænede sammen.

Som bonus fik jeg mulighed for at træne HTM med Johanna en time inden, så det var virkelig en aften ud over det sædvanlige, med tre timers træning på virkeligt højt niveau og med masser af sjov.

Mit luksusproblem var, hvem jeg skulle have med udover Max. Han kunne naturligvis ikke selv dække alle tre timer, så det endte med at Megan fik fornøjelsen, og det var et glimrende valg.

I HTM’en fik jeg efter lidt opvarmning vist det ”færdige” HTM2-nummer og fik som altid nogle fine tilbagemeldinger: noget sidelæns bevægelse, nogle ændrede overgange, og så lidt om koreografien - hvor jeg har fået nogle spændende ideer at arbejde videre med.

Da der var gået godt tre kvarter kunne jeg godt se, at Max begyndte at virke lidt træt – der også blev arbejdet igennem :-) – så det passede perfekt med at Megan kunne starte inde til rallyen.

Vi var som sagt 7, og udover at Johanna havde forberedt to fulde baner, havde vi hver især fået en hjemmeopgave. Min lød: ”Paul: sekvens med 4-6 skilte med tarvelig højrehandling”, det endte med denne:

Bemærk at tunnel, spring og felt ikke indgår i banen.

Vi blev delt i tre hold (Amanda og jeg udgjorde det ene), og så skulle holdene cirkulere mellem de forskellige baner, hvoraf halvdelen var på den første time, resten af den anden time. Det betød at jeg på langt de fleste baner kunne gå med både Megan og Max, og det var virkelig effektivt.

Max gjorde det rigtigt godt, og vi fik arbejdet en del med højrehandling, som føles bedre og bedre. Bl.a. gik vi hele Amandas ”sekvens med kegler” = keglehelvede flot på højre side.

Megan var jeg mest imponeret over. Hun var samlet på en lille time, og hun gik meget flot. Det var kun til at blive glad af, at se hende arbejde så flot gennem banerne, inkl. Gittes ”sekvens med en masse sitt'ere”. Ikke så meget med opvarmning, ind og gå banerne/sekvenserne, ud i bilen, og ind igen når det var hendes tur.

Tre timers skøn træning, to meget trætte hunde, og en virkelig fornøjelig aften, som også kostede mig mine hundetræningsbukser, som det kan ses – Kirsten nægter at lade mig bruge dem mere.

Tak til Johanna og alle de andre, som var med!

Tout le monde a ses raisons!

”Alle har deres grunde”. Octave (Jean Renoir) i La Règle du jeu.

Hundedagene 2016 arrangeres af Sydkystens Hundeskole 28.-29. maj 2016 i Roskilde. Holdene blev opslået i aftes og der er allerede kommet over 40 tilmeldinger. Lækkert.

Jeg har selv tilmeldt et heldags HTM-hold hos Anja, og et halvdagshold i Rally hos Johanna og har måttet fravælge et par spændende kurser med Christiana Ingerslev.

Det er ren luksus.

Vi havde absolut ikke nogen planer for dagen i dag, så det blev til nogle ture med hundene, lidt oprydning i haven, lidt god mad (!) og så fik jeg lige sat tid af til at gense en af mine favoritfilm, Jean Renoirs La Règle du jeu (1939/1959). Klassesamfund, relationer/venskaber/kærlighed på tværs af klasser, og mekanismer der fungerer på tværs af det hele: Spillets regler.

Renoir kaldte selv filmen for ”drame gai” (muntert drama) eller ”fantaisie dramatique” (dramatisk fantasi). Den er fuld af humor, men hele tiden med tragiske undertoner. De medvirkende kan tit ikke skelne mellem, hvad der er alvor og hvad der er sjov. Festen bliver anledning til at relationer dannes, skærpes og opløses. Det lyder enkelt og banalt, men det er dybt fascinerende at følge.

Den måde filmen opbygges på, fx jagten, som tilsyneladende bare er en jagt, men samtidig får de væsentligste konstellationer til at fremtræde tydeligt, og giver forudanelser om filmens slutning.

Festen med bl.a. en dans til Camille Saint-Saëns’ Danse Macabre og dramatiske hændelser omkring dette nummer. Det er fantastisk – for at bruge et fortærsket udtryk.

Her faldt jeg også helt ud af rollen som seriøs cineast, for jeg kom til at tænke på Liv og Mangos HTM-nummer til Danse Macabre :-)

La Règle du jeu er ingen genrefilm. Der er ingen pointer; der er iagttagelse og grundlag for erkendelse. Det er "bare" en film.

Hvis jeg skulle identificere mig selv med en af personerne i filmen, tror jeg det skal være Marquis Robert de la Chesnaye (Marcel Dalio). Han lever sorgløst med sin passion for spillemaskiner, han har også dybe følelser, men han kan bevare facaden, fordi det er spillets regler.

Det er en fascinerende film, der kan sætte tankerne i gang.

We think too much and feel too little

Julemarch i Vallø skov (Foto: Susan Dahlgren)

 

Det er skønt med juleferie. Jeg sover lidt længere og møder på morgenturen mennesker og hunde, som vi normalt aldrig møder. Alle tre hunde går løs og leger/er sammen med 6-7 andre hunde og leger og hygger. Det er fantastisk.

Dette foto er fra tirsdag morgen, seks af de ni hunde er med på billedet.

Onsdag morgen, tidlig eftermiddagstur, det begyndte at regne og på vej hjem var der pludselig en regnbue.

I dag stod den først på Julemarch i Vallø Slotspark og skov. Det var et arrangement til støtte for Hundesport mod Cancer, det var Birgit Dahlgrens idé, og hun stod for alt det praktiske – herunder var mormor og børn involveret i kagebagning.

Resultat: 29 deltagere à 50 kr. + kagesalg for 600 kr. = 2.050 kr. til HMC. Superflot og tak til Birgit for initiativet.

Jeg deltog med Max og Megan og udover turen fik vi som bonus – især Max – leg i hundeskoven ved parkeringspladsen bagefter.

Vi holdt juleaften i weekenden, så her til aften hyggede Kirsten og jeg med noget totalt ujulet: Vagtelæg, rejecocktail, jomfruhummerhaler, kyllingeleverpaté og chokolademousse. Champagne og rødvin som akkompagnement, ikke dårligt.

Derefter så vi Chaplins The Great Dictator, en af de klassikere, jeg ikke har set før.

Overskriften på bloggen er fra barberens afsluttende tale, jeg kan godt lide citatet.

Kan jeg lide filmen? Hmmm. Nok egentlig ikke. Jeg ER ikke den store Chaplin fan og hans sentimentalitet er også udpræget i denne film. En blanding af slapstick, kynisme, sentimentalitet – en interessant film, men ikke en stor film.

Kommunikation for begyndere

Typisk Johanna-bane - siden kom der 4 kegler og et spring til ...

Jeg skrev tidligere i dag et blogindlæg med titlen ”Sidste træning før jul - og de mest læste blogs”. Der er flere, der læste det, som at jeg beskrev min sidste træning før jul, så jeg fik bekymrede mails både fra træner Johanna og medkursister Susanne og Gitte, om jeg ikke kom til aftenens rallytræning.

Jo naturligvis gjorde jeg det, … utroligt at folk ikke kan forstå, hvad ”sidste træning før jul” betyder :-)

Dagens tema var meget apropos kommunikation.

Vi blev delt i to hold, som hver skulle udtænke en sekvens på seks rallyøvelser. Som hjælpemidler havde vi en ”bane” bestående af 4 kegler og et spring. Efter at sekvensen var udtænkt skulle vi, uden at bruge rallyudtryk og kun verbalt, beskrive sekvensen for det andet hold. Som derefter skulle gå banen.

Interessant og ikke så nemt, faktisk ret svært.

Kommunikation er alfa og omega og kræver at både afsender og modtager er tunet ind på samme kanal, ellers opstår der misforståelser. Det gælder mellem mennesker, og det gælder mellem mennesker og hunde.

Derefter blev der skiftet hold, så der var én fra hver af de oprindelige hold på hvert af de nye hold. Og så skulle vi – efter passende træning (ren kommunikation, ikke gå banen) – gå en bane bestående af skilt 1 fra bane 1, skilt 1 fra bane 2, skilt 2 fra bane 1 osv.

Simple, but not easy!

Endelig kom der en stribe øvelser, hvor vi skulle gå på forskellig vis, og udføre øvelser som Johanna gav undervejs, eller hvor en anden fører udførte den først.

Igen lyder det enkelt, men i praksis ikke altid så nemt, og det gjorde alt sammen, at førerne blev udfordrede og dermed også samarbejdet med hundene.

Max fik arbejdet en del med de øvelser, som vi skal have finpudset inden champion-debuten, og sørme om ikke både bakning og positioner under gang på højre side begynder at ligne noget. Han føler sig helt sikkert mere og mere tryg på højre side.

Der var også nogle situationer, hvor han tydeligt blev påvirket – da en ny hund kom ind på banen, midt under det hele, da vi skulle lave noget op mod en væg, da jeg mistede fokus fordi jeg ikke kunne huske næste skilt. Perfekt at få arbejdet med disse stressmomenter, og opleve at han meget hurtigt er på igen.

Forrygende træning med masser af gode momenter og masser af grin. Perfekt sidste træning før jul!!!