Normaltid

I morgen går vi fra sommertid til normaltid. Hvad vil det sige at være normal?

For mig betyder det at jeg har følgende faste program:

• Mandag underviser jeg på tre LP-hold
• Onsdag underviser jeg på et rallyhold.
• Onsdag træner jeg med Max på et LP-hold hos Anita.
• Torsdag træner jeg med Max og Lille Bjørn på LP-hold hos Johanna.

Og så kommer der alt det løse.

• I morgen skal jeg træne på rallyhold hos Conni med Megan.
• Og om eftermiddagen er der LP-generalprøve med først Max i LP2 og så Lille Bjørn i LP3.
• Der er planlagt følgende prøver:
• 10. november i Spaniel Klubben skal Megan op i rally championklasse.
• 11. november i Spaniel Klubben skal Megan op i rally championklasse.
• Og Megan og Lille Bjørn i LP3.
• 25. november i Border Collie Klubben skal Max op i LP2 og Lille Bjørn i LP3.

Og resultatmålene er også klar:

• Megan skal på top 10 på denne liste, det bliver svært, men ikke umuligt.
• Lille Bjørn skal have sine første præmier i LP3.
• Og Max skal have sin LP2-titel og have pinde i rally øvet klasse.

Privat er der nu styr på både fødselsdag næste lørdag, og en brunch for forretningsforbindelser mv. 17. november. Jeg har i dag sendt en artikel til Terrier Nyt om DM for terriere 2012.

Alt er normalt.

Strategien virker

Jeg har haft en hektisk uge både arbejdsmæssigt og hundemæssigt, så det er ikke blevet til noget blogning siden i søndags, men nu er det på tide at samle op.

Efter den fantastiske træning søndag drømte jeg også om træningen søndag nat og mandag morgen blev jeg enig med mig selv om det virkelig var en MAGISK træningstime. Jeg kom igennem alt det jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig, og jeg fik SÅ mange ideer at arbejde med og stof til eftertanke.

Mandag stod den på de tre LP-hold i Havdrup.

Tirsdag havde jeg et spændende møde, som bl.a. handlede om etablering af permanente faciliteter til inden- og udendørs hundetræning. Det er noget vi går videre med. Jeg har ofte undret mig over at golfspillere tilsyneladende kan etablere sig alle mulige steder med 18-hullers baner, flotte klubhuse og masser af faciliteter. Det MÅ også kunne lade sig gøre i hundeverdenen!

Onsdag eftermiddag var jeg, som formand for Sydkystens Hundeskole, inviteret til et interview af to piger, der er ved at skrive afgangsprojekt på akademiuddannelse i ledelse. Projektet handler om motivation af frivillige og hvordan ledelsen skal agere for at fremme motivationen til det frivillige arbejde. DET var spændende, jeg blev helt revet med og måtte løsrive mig efter godt to timer for lige at nå hjem og klæde om og have Max med til hallen.

Først startede Anita og jeg vores to parallelle hold i rally, hun et øvet, jeg et begynder. Jeg elsker de begynderhold! Hvis der bare er lidt kontakt mellem hund og fører (og det var der for alles vedkommende), véd jeg bare, at de vil udvikle sig rivende hurtigt, og være klar til en prøve inden forløbet er omme.

Derefter var jeg på et lille luksus LP-hold med Anita som instruktør og i alt tre deltagere.

Max havde været ude og løbe lidt inden rallyholdet, men jeg turde ikke slippe ham inden LP-holdet, for det var helt mørkt, og selv med en lille lygte i halsbåndet var det ikke rigtigt fristende. Så der var lidt piben og anden utålmodighed i starten i hallen, men faktisk ikke ret meget.

Jeg måtte et par gange minde mig selv om, at det var første gange han var sammen med fremmede hunde i hallen, og gulvtæppet var også lidt mere spændende end jeg husker fra sidst. Men ellers blev der arbejdet rigtigt pænt. Vi fik arbejdet med stort set alle LP2-øvelserne. Og jeg fik igen flere punkter til listen over ting at være opmærksom på. Fx at slappe af når jeg går fri ved fod … hvad er risikoen i hallen, spurgte Anita? Øh ja, ingen. Der er to andre hunde, begge venligtsindede og med forstående førere, porten er lukket. Så næste gang tager jeg en ”rigtig” fri ved fod :-)

Der var en enkelt timeout: efter to spring hvor han gik i snus (ikke løb væk) efter springet, fik han et tredje forsøg, hvor han løb væk. Han fik et nej fra mig, og blev stille og roligt sat ud i bilen, hvor han sad i fem minutter. Da han kom tilbage igen fortsatte vi hvor vi kom fra, og der var ikke flere problemer.

Ellers var jeg specielt glad for fremsending (15 meter), stillingskift (4 meter) og apportering. Fællesdækken var for svær, fordi en anden fører raslede med godbidspose og det var FOR fristende.

Så samlet: En rigtig god start på holdet. Rigtig god attitude – som Anita mindede mig om, da jeg ikke var helt tilfreds med noget i næseprøven, var det jo mit fokus, fremfor præcision i øvelserne – og effektfuld timeout.

Torsdag startede en ny runde LP-træning hos Johanna i en hal i Tune. Første hold 19.10 med Max, andet hold 20.15 med Lille Bjørn. Indrømmet, det havde været en hård uge, jeg hvilede lidt i sofaen, fik aftensmad, og det var LIDT af en overvindelse at tage af sted. Men naturligvis forsvandt al træthed da jeg kom frem :-)

Max og jeg kom igennem alle LP2-øvelserne, der var en enkelt timeout, og ellers var der fuldt fokus … en rigtigt dejlig træningsrunde. Og Johannas kommentar ret tidligt på timen: ”Strategien virker!”.

Første del var en flot fællessit og en ok fællesdæk (rejste sig en enkelt gang og lidt pib).

I første runde blev vi dirigeret i stå, sid under gang (rigtigt flot!), indkald (meget fint, kun vendinger etc., masser af kommandoer fra Johanna, og ingen reaktion fra Max). Stillingsskift (4 meter med forstyrrelser) og fri ved fod i søjle mellem to andre ekvipager – almindelig gang, løb og langsom gang, og vildt flot kontakt.

I anden runde, hvor vi trænede individuelt fik jeg arbejdet med spring (flot), apportering (det var her vi tog en timeout, og igen med succes, fuldt fokus bagefter), næseprøve to gange (ok) og fremsending (superflot – over hulahopringe som distraktion).

Endelig sluttede vi af med en flot start på tricket handsup, hvor hundene skal stå op ad en væg med poterne oppe, og næste gang skal kunne holde positionen når Johanna rører ved hunden. Men håndtarget kom vi hurtigt i gang, og den kommer i skabet lynhurtigt!

Så var det Lille Bjørns tur. Jeg måtte huske på, at det var første gang i hallen, så der var en del snusen, og der skulle arbejdes lidt med kontakt. Men bortset fra fællesøvelserne gik det ret godt.

I fællessit lagde han sig kort tid efter første belønning efter 30 sekunder, og havde så en periode på et lille minut.

I fællesdæk klikkede jeg efter 30 sekunder synlig, gik i skjul og han rejste sig direkte. Så arbejdede vi lidt med at gå i skjul, det blev lidt rodet, så jeg afsluttede synlig. Vi prøver igen næste uge.

Vi var kun tre på holdet, så der blev to grundige runder, hvor jeg valgte – til ingens overraskelse! – dirigeret apport og indkald med stå.

Dirigeret apport blev højre apporter med udfordringer, hvor apporten bevist blev lagt, så den skulle være svær at finde. Lille Bjørn fulgte dirigeringerne flot, og arbejdede rigtigt godt for at finde apporterne og gjorde det begge gange. Jeg skal særtræne udgang til kegle, for Lille Bjørn er virkelig som en spændt fjeder, når han har set apporten blive lagt.

Vi arbejdede med springapport (tæt på perfekt), stillingsskift (rigtigt godt), næseprøve og fremsending (fint, da han første fandt ud af det ikke var en hulahopring han skulle stå i :-))))).

Derefter arbejde vi med indkald med stå. Jeg beskrev for Johanna hvordan jeg arbejdede med ekstern belønning bagved, og vi viste tre gode forsøg på skiftende længde. Så talte vi om aftrapning, hvor jeg første viste blank target og hvor Johanna lagde belønningerne, og derefter talte om aftrapning af ekstern belønning herunder introduktion af forkommando (fodsignal). Det bliver rigtigt godt! Det kan godt være det ikke går så hurtigt frem, men "Strategien virker!".

Igen er herlig træningsaften hos Johanna, og en træt fører og to dygtige hunde tog veltilfredse hjem.

Luksustræning med Anita

Anita og jeg havde aftalt at mødes til træning i hallen her til morgen, bl.a. for at gøre status på vores videre arbejde med ideer fra Niina Svartberg kurset sidste uge. Jeg havde Megan, Lille Bjørn og Max med, og de løb løs udenfor hallen da Anita kom. Anita kom uden hund, og så fik jeg den fantastiske luksus at arbejde med både Lille Bjørn og Max under min yndlingstræningsmakkers kyndige og skarpe øjne i 1½ time.

De fire øvelser jeg har fokus på med Lille Bjørn er: indkald med stå, stå, sit, dæk under gang, stillingsskift og dirigeret apport. For hver af dem beskrev jeg, hvad jeg arbejdede med, viste det i praksis og bagefter fik jeg feedback på forløbet.

Indkald med stå. Jeg er begyndt at arbejde med ekstern belønning, madskål med godbidder bag ved Lille Bjørn. Jeg viste det, og modsat de andre gange jag har trænet det løb han hurtigt tilbage til skålen på mit værsgo. Første kommentar var at jeg godt kunne gøre noget for at opbygge værdi i den eksterne belønning … så jeg holdt ham i halsbåndet og lavede en lille leg ud af at lægge godbidderne. Det blev rigtigt godt! Vi talte også om udfasning af ekstern belønning, hvor jeg først vil lægge godbidderne på underlaget og siden bliver det bare et prik på underlaget bagved ham, det skal nok komme til at fungere. Det mest imponerende var at Lille Bjørn blev ved med at komme i fuld fart, selvom belønningerne lå bag ved ham - Anita mente han måske var lidt dum, og det var jeg bestemt enig i :-)))))

Stå, sit, dæk under gang. Jeg har udskiftet sit med it, og bruger hjælpesignal (verbalt) i dæk, hvis han hænger. Det gjorde han så ikke i dag, faktisk indtog han alle positioner perfekt og var 100 % på. Dejlig hund!

Stillingsskift. Jeg skulle vise hvordan jeg arbejder med stå-dæk, og glemte i første omgang den eksterne belønning. Men så fik jeg nogle pæne dæk-stå, og kunne derefter se på stå-dæk. Det langsomme tonefald og den ”pressende” håndbevægelse, det ligner noget på kort afstand, så der arbejder jeg bare videre med.

Endelig dirigeret apportering. Det er dejligt at Anita kan minde mig om ting jeg har glemt, for Johanna havde jo engang givet mig ideer til, hvordan jeg skulle gøre det sværere og sværere for Lille Bjørn at finde apporten, fx ved at skjule den, så han altid vidste at den var der, men skulle arbejde hårdere for at finde den. Så ideen med at bruge godbidder eller andet for at lære ham at løbe tilstrækkeligt ud blev droppet - for han følger jo altid dirigeringen korrekt, og han leder altid efter apporten. Så vi skal ”bare” have arbejdet med at gøre det gradvis sværere at finde apporten når vi træner, så han bliver ved. Så apport gemt bag en papkasse (han så den blev lagt), apport lagt helt op af væggen – og Lille Bjørn fulgte dirigeringen, og arbejdede for at finde apporten, selvom han ikke kunne se den, og klik når han var på vej tilbage. Rigtigt godt!

Så blev det Max’ tur, dvs. først blev fik alle tre hunde lov til at løbe frit igen, så kom der line på Max og vi gik ind i hallen, lukkede porten, og gjorde klar til at prøve. For jeg ville gerne prøve et prøvelignende setup, hvor vi prøvede seks LP2-øvelser. Først skulle jeg redegøre for, hvordan jeg ville reagere, hvis han valgte øvelser fra – jeg havde, meget planlagt, valgt frem-/tilbagespring, som første øvelse. Hvis han valgte fra, vil jeg venligt men bestemt sige Nej, og følge efter ham, og når han tog kontakt ville jeg rose ham og gøre klar til at gentage øvelsen. Hvis han igen valgte øvelsen fra ville han komme ud i bilen, Anita og jeg ville planlægge vores rallyhold på onsdag og så prøve igen med Max.

Men, han valgte hverken denne eller de andre fem øvelser fra. Jeg interesserede mig ikke specielt for præcision i øvelserne, men attituden var vigtig – ville han arbejde? Og det ville han i den grad.

Frem-/tilbagespring. Han sprang og løb uden om springet tilbage. Godt forsøg, setup og belønning og nyt forsøg. Hvor han gjorde det flot. Ros. I modsætning til Lille Bjørn, hvor der er masser af halløj ved belønningen, får Max stille og rolig klap og kradsen og en godbid, vi laver lidt småøvelser og så gør vi klart il næste øvelse.

Apportering. Superflot! Han blev siddende da apporten blev kastet, direkte ud, pæn opsamling og pænt tilbage. Der blev tygget lidt, det var alt.

Stå – sid under gang. Han stod lidt skævt i ståen (det var mit signal), men resten var flot.

Fremsending. I første forsøg gik han i snus da han var kommet 5-6 meter ud – samme sted hvor Lille Bjørn gjorde det forleden. Jeg afventede lidt og han løb ud gennem feltet uden at stoppe på min kommando. Jeg kaldte ham tilbage, et trick og en belønning. Og så nyt forsøg. Meget flot, stod fint i feltet og kom på min Plads-kommando (jeg har aldrig kaldt ham ind fra et felt før). Superflot.

Stillingsskift. Dæk, sit (flot), stå (2. kommando) og ned (rykkede lidt frem). Meget fint.

Indkald. Flot. Jeg plejer heller ikke her kalde ham ind.

Stille og rolig belønning mellem hver øvelse og til sidst, så ind i rummet og af med linen, og Anita kunne bare se min lettelse, som jeg ikke gjorde noget for at skjule. Det er kun anden gang jeg træner med Max i hallen, og det er i forhold til træning hjemme i haven trods alt et stort spring. Seks øvelser i rap, prøveleder (selv om han kender Anita alligevel en forstyrrelse) og en fører som mistede lidt fokus på ham undervejs, fordi jeg skulle kommentere nogle detaljer. Det var SKØNT at opleve at han var totalt fokuseret, ganske præcis i stort set alle øvelser (selvom det ikke var fokus!), Det var bare en FED oplevelse.

Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har haft så skøn og givende en træningsseance :-) Tusind tak Anita for en masse gode råd og kommentarer til eftertanke!

Jeg skrev i denne blog for godt 5 måneder siden om Anita: ”Når der bliver lejlighed til det vil Max og jeg gå på et LP-hold hos hende :-)”. Og det bliver der lejlighed til nu, for på onsdag er vi tilmeldt Anitas LP-hold. Vi glæder os rigtigt meget.

Træning af trænere i Bramsnæs Hundeejer Forening

I dag havde Conni (Oldfruen) og jeg fået det ærefulde hver at stå for en hel dags kursus for trænerne i Bramsnæs Hundeejer Forening. Conni og jeg havde aftalt følgende program:

• Præsentation af instruktører og kursister
• Introduktion til klikkertræning (Conni)
• Underviserteknik (Paul)
• Frokost
• Praktisk øvelse i at bygge en færdig øvelse op (Conni)
• Motivation af hunde og førere (Paul)
• Spørgetimen (Conni & Paul)

Dagen startede med en anelse panik. Lidt sent tjekkede jeg indholdet at tasken med projektor mv., og det vitale kabel til at forbinde pc og projektor var der ikke … To strategiske sms’er røg af sted, en til Conni – så hun var klar over, at der ikke var projektor til rådighed – og en til Merete – som bor tæt på og i håbet om at hun måske havde sådan et kabel liggende. Og véd gud, det havde hun! Det passede perfekt med at jeg kørte forbi og hentede det op vej op til Kirke Hyllinge.

Det er svært ikke at blive bare lidt misundelig på Bramsnæs Hundeejer Forening. Der er fine parkeringsforhold, der er ualmindeligt flotte træningsarealer, bl.a. tre, store indhegnende, og et lækkert klubhus med køkken og toilet.

Conni og jeg er ikke vant til at undervise sammen – vi har ikke gjort det tidligere – men naturligvis havde vi afstemt programmet. Alligevel var det fantastisk at opleve, hvor strømlinet vi kunne tilpasse os hinanden indlæg – og fremstå som et par der ikke laver andet end at undervise sammen :-) Og så har vi helt den samme tilgang til træningen.

At vi stod overfor 12 ualmindeligt engagerede instruktører fra foreningen gjorde det bare endnu bedre. For hold da op en spørgelyst og sikken en entusiasme. Så er det RIGTIGT sjovt at være instruktør. Bare tag opgaven efter frokost, hvor Conni og Cocky demonstrerede en bak rundt om fører, og deltagerne fik til opgave at planlægge indlæring af øvelsen. Og det kom der flere rigtigt gode bud på, det er instruktører der kan deres kram!

I forbindelse med afrundingen talte instruktørerne om opfølgningsaktiviteter om 14 dage, meget fint.

Vi fik også en flot frokostbuffet, hjemmelavede delikatesser – så er det svært ikke at være tilfreds med sådan en dag.

Tak for en dejlig dag til Bramsnæs Hundeejer Forening og tak for godt samarbejde til Conni.

Det går fremad

I forlængelse af gårsdagens blog om motivation kom jeg i dag til at kigge på ”gamle” blogindlæg. Hvad skete der for 4, 3, 2, 1 år siden?

Den 18. oktober 2008 debuterede Lille Bjørn i LP1, og det gik ikke ret godt …

Den 17. oktober 2009 var jeg på et fantastisk kursus hos Bianca van der Post

Den 21. oktober 2010 var jeg klar til at pensionere Lille Bjørn

Den 15. oktober 2011 havde jeg en fantastisk dag med Lille Bjørn, hvor han både blev LP2 og fik sin første pind i rally ekspertklasse

Og så har jeg i dag støvet mit indlæg til i morgen om motivation af hunde OG førere af.

Og summen af det hele: Det kan godt være det går op og ned, og nogen gange føles det hele nok lidt håbløst. Men det går fremad, og med fornuftig opdeling af vejen til målet, så skal de nok blive nået!

Niina Svartberg skrev til mig efter kurset i sidste uge bl.a. ”Mycket trevligt att träffa er igen, och förstås extra kul att träffa Lille Björn igen (det kommer att bli bra!) och Max - han kommer att bli bra när du jobbar dig igenom hans tonårshjärna...:-) Full med energi är han, så ditt jobb blir "bara" att kanalisera energin till aktiviteter som du vill att han ska syssla med! :-)”

Og det er jo så sandt som det er skrevet.

Med Lille Bjørn fortsætter jeg med kampagne på indkald med stå. Med fokus på dirigeret apport. Og med at huske at vedligeholde det, vi allerede er gode til.

Med Max er fokus på at han får en masse aktivitet. Han løber løs på stranden, han kommer på længere og længere cykelture både med Kirsten og mig. Han løber løs inden vi træner og efter træningen. Vi leger sammen. Og vi træner kun ganske lidt lydighed.

Og jeg husker skam også at arbejde med Megan indimellem.

Og - sjovt nok :-) - bliver jeg gladere og gladere for alle tre, selvom man ikke skulle tro det var muligt ...

Motivation

Hvis jeg skal være helt ærlig – og det plejer jeg at være i min blog – så kunne jeg efter sidste uges foredrag og kursus med Niina Svartberg mærke et af mine heldigvis sjældne anfald af demotivation. Godt på vej mod specifikke mål og så alligevel så langt endnu.

Heldigvis er der en effektiv kur: At undervise i LP; og opleve at ALLE står med præcis de samme udfordringer, bare på vidt forskellige niveauer. Mandag har jeg tre LP-hold, med et spænd fra deltagere, der (forhåbentlig!) snart skal debutere i LP1, op til Eliteudøvere, der skal have sikkerheden, så der kommer 1. præmier i hus. Det er det samme de alle arbejder med – i det mindste inde i mit hoved:

• Planlægning af den enkelte træningssession
• Fastlæggelse af kriterier
• Timing af belønning
• Frekvens af belønning

Og det er det samme jeg arbejder med i forhold til mine kursister, hvis det skal udtrykkes lidt sofistikeret :-) Og det skal det, for jeg skal sammen med Conni (aka Oldfruen) stå for en træning af trænere dag i Bramsnæs Hundeejer Forening på lørdag. Mine to indlæg handler om underviserteknik og motivation af hunde og førere.

Sidstnævnte handler om hvordan man motiverer hunde, og at hundeførere (naturligvis?) skal motiveres på præcis samme måde som hunde! Det er en anden form for belønninger, men principperne er de samme.

Jeg savnede lidt tid til at træne egne hunde, men en uventet fridag i dag (planlagt i går), resulterede i at jeg i eftermiddags kunne tage en time i hallen og træne. Jeg havde Max og Lille Bjørn med, vi trænede en lille time inkl. to gange fri leg udenfor. Det var dejlig, effektiv træning.

Det er første gang jeg har trænet med Max i hallen, og det var meget fokuseret. Næseprøve, LP2-spring, dæk, apportering, fremsending og lidt stillingsskift. Jeg var specielt tilfreds med næseprøven – flot søg, kom tilbage med rigtige uden ekstra kommando – fremsending og sit-stå i stillingsskift.

Lille Bjørn lavede en flot næseprøve, fremsending, spring og dirigeret apport og ikke mindst indkald.

I sidstnævnte arbejder vi med ekstern belønning bagved ham. Og det virker som om han begynder at forstå det --- Vi har fået nogle meget bedre stop.

Søndag har jeg planlagt lidt formiddagstræning, ellers er intet planlagt træningsmæssigt de næste tre dage,

Refleksion og afslapning

Der var dømt hundetræningsfri weekend efter den forløbne uges intensive arbejdsmæssige og hundemæssige aktivitet.

Jeg fik samlet mine noter om foredraget onsdag aften og kurset torsdag/fredag og opdateret min blog.

Lørdag formiddag tog vi til Tivoli som fredag åbnede for Halloween, og det var meget imponerende. Der er pyntet med mange tusinde græskar på meget kreativ vis, og det er hyggeligt at gå rundt i haven i solskinsvejr.

Frokosten fik vi på Italia, som er i familie med La Vecchia Signora i Grønnegade. Vi fik pizza og calzone bagt i stenovn og en halv flaske rødvin til – superlækker frokost.

Søndag kom vi igen i Tivoli, denne gang fordi vi skulle spise frokost med vores søn Christian og hans kæreste Sandra, som vi skulle møde for første gang.

Vi fik en herlig frokost hos Brdr. Price i Tivoli, og tror og håber vi ikke faldt igennem i forhold til Sandra.

Vejret var ikke med os i dag, men hvad betyder det, når man er sammen med to unge mennesker, som er glade for hinanden?!

Til aften har jeg læst en masse evalueringer af både foredrag og kursus. Masser af positive tilbagemeldinger, og også en række gode forslag til forbedringer. Det er fuldstændig som hundetræning: Det er dejligt at få at vide at man gør det godt, men det er også rigtigt værdifuldt at vide, hvad der måske skal ændres for at gøre det endnu bedre.