Helle is Always Sitting On Your Shoulder

Det har været en lidt hektisk uge efter weekendkurset med Helle Damkjær.
Og jeg er sikker på at jeg vil tænke tilbage på det kursus masser af gange, og vil påbegynde en ny tidsregning regnet fra det kursus.
Mandag-tirsdag var jeg gennem et PRINCE2 Foundation kursus, som blev bestået tirsdag eftermiddag. Onsdag-torsdag arbejdede jeg, og fredag stod den på klikkerinstruktøruddannelse, også med skriftlig eksamen.
Mandag aften er træningsaften hos Charlotte Lyngholm, men jeg valgte at lade Megan blive hjemme. Hvis hun var lige så træt som mig efter weekenden fortjente hun bestemt at holde en friaften :-)
Lille Bjørn og jeg havde en fantastisk aften. Han var totalt tændt på den gode måde:

• Meget flot fri ved fod med gode venstre vendinger både i almindelig gang og løb
• Rigtig god fællessit, hvor Charlotte gik rundt og forstyrrede, og hvor jeg belønnede med 10-15 sekunders intervaller
• Et flot indkald fra dæk – bortset fra en ekstra indkaldskommando (for Lille Bjørn bliver liggende!)
• En tæt på perfekt LP1 næseprøve
• Et meget flot LP1 spring
• Og nogle flotte stillingsskifter dæk-sit og sit-dæk

Torsdag havde jeg en superkort træningsrunde med først Lille Bjørn, så Megan. Længden var bestemt af succesraterne.

Lille Bjørn:

• Et perfekt LP1 spring. Jubel og stop.
• Indkald med stop: Lille Bjørn stilles, jeg går 10 meter væk med kong, kalder, og alene med håndtegn tilbyder Lille Bjørn perfekt stop. Stor jubel og vild leg!
• Apportering: Jeg satser en fuld øvelse. Lille Bjørn i plads, belønnes for at sidde da apporten kastes. En anelse tyvstart, som jeg accepterer. En meget flot apportering. Lille Bjørn kommer ind i plads og jeg tager apporten mens han står, meget flot efter vores kriterier
• Endelig træner vi aflevering i kurv: Jeg lægger to gule kødben, Lille Bjørn henter det ene og lægger det i kurven, jeg roser og peger på det andet, som så hentes og lægges i kurv. Vild jubel!!

Det var fire øvelser, som alle fik 100 % succes i første omgang, så jeg stoppede straks og nød fire succeser på 5 minutter!
Derefter arbejde jeg lidt med Megan, noget rigtig god fri ved fod med vending, et perfekt stå under gang og nogle superflotte stå-dæk på tre meter.
Masser af succes og Megan får lidt mere træning i weekenden, nu hun har stået i skyggen af Lille Bjørn i ugens løb.

Klikkerinstruktøruddannelse 27. februar 2009

Dag 8 på klikkerinstruktøruddannelsen så på papiret lidt kedelig ud, men det var den naturligvis ikke :-)
Først og fremmest startede dagen med den skriftlige test (=eksamen), med 50 spørgsmål om bl.a. klassisk betingning, operante procedurer, crossover, kæder, stimuli og signaler. Det var en blanding af multiple-choice opgaver og fri tekst opgaver. Beståelseskriteriet er mindst 40 rigtige, og vi får svar i løbet af den kommende uge. Lidt spændende :-)
Så havde vi træning af egen hund i øvelser, som skal demonstreres ved den praktiske prøve den 20. marts. Jeg havde planlagt et kort træningspas – Helle is Always Sitting On Your Shoulder!!! – og trænede disse fire øvelser:

• Hund stå og kaldes ind i plads: ingen problemer
• Indkald med stop: Hvor det helt klart er mere distraherende for Lille Bjørn at være på udebane, for stoppene bliver ikke rigtigt gode
• Apportering: hvor jeg fik to superflotte afleveringer ved at acceptere at Lille Bjørn ikke satte sig i plads til sidst, men stod i plads, og så kunne jeg tage apporten!
• Bakke rundt om fører: som jeg er gået i stå med, men hvor Christina anbefalede (og Mette har haft succes med) at starte Lille Bjørn længere til højre end i pladspositionen, så der kommer et længere forløb før han når det døde punkt lige bag mig.

Karen Ulrich havde et spændende indlæg om forstærkningsmønstre.
Efter frokost startede træning med fremmed hund: hver instruktør havde medbragt hunde, som vi kursister på skift skulle træne i en specifik øvelse, som den ikke kendte på forhånd. Jeg fik fornøjelsen af Christinas Komma, som på fire klik tilbød et perfekt buk … Kåd som jeg var spurgte jeg, hvad Komma så skulle lære :-) Og træerne vokser ikke ind i himlen, for når jeg belønnede bukket var Komma allerede i dæk. Så jeg skulle time klikket til lige før Komma tilbød dækket, og så fik jeg lige præcis et fastholdt legebuk – jackpot, og den fornuftige fører stoppede!!!
Indimellem havde vi lige fået yderligere en træningsrunde med egen hund, hvor Mette og jeg begge valgte at prøve et fuldt program for 20. marts. For Lille Bjørn og mig er det:

• Fremsending til target 10 meter
• Hund stå og kaldes ind i plads
• Indkald med stop
• Apportering
• Aflevere i kurv
• Bakke rundt om fører
• Dreje hoved til venstre
• Gentage adfærd 4 gange uden belønning (dæk-sit x 4)

Bortset fra indkaldet og bakningen ser det meget fornuftigt ud; så vi regner bestemt med at gøre en god figur den 20. marts.
Dagen sluttede med at drøfte detaljer omkring prøven den 20. marts.
Jeg skrev indledningsvis, at dagens program virkede lidt kedeligt på papiret, det er nok fordi jeg elsker teorien, som der naturligt nok ikke er meget af efter eksamen. Men det var rigtig interessant at iagttage (og selv prøve) fremmedes træning af nogle veltrænede hunde. Hundene tilbyder en masse adfærd, og der er gode muligheder for at overveje strategi for startindlæring og den videre træning – det er ikke alle der kommer så hurtigt i mål som jeg var så heldig at komme med Komma :-)

Er de 20 minutter ikke snart gået?

Dag to af weekendkurset med Helle Damkjær blev indledt med opsamling fra dagen før, indlæg om håndtering af prøvesituationen samt forberedelse af hver øvelse i prøvesituationen.
Mit spørgsmål ”Er de 20 minutter ikke snart gået?” citerede Helle flere gange under opsamlingen; jeg stillede det, da Megan og jeg endnu ikke var færdige med den 20 minutters træning, som jeg omtalte i går. Det var virkeligt intense 20 minutter og Helle brugte mit spørgsmål rigtigt fint til at få os til at tænke på denne tidsperiode fra hundens side. Helle fraråder træning i over 20 minutter, groft sagt er alt udover 20 minutter spild af tid, for hunden kan ikke kapere det, eller bliver mindre skarp, ligesom vi selv gør.
Jeg har noteret en række gode råd i øvrigt:

• Tænk hver eneste gang du gør noget over hvad du vil opnå, hvordan du vil belønne og hvor du har belønningen
• "Nej" må kun bruges til to ting: Til at fortælle hunden at det den gør nu, er uønsket adfærd under alle omstændigheder (modsat en fejl i et moment i en øvelse). Eller til at fortælle føreren, at det hun (eller han) gør lige nu ikke er rigtigt
• ”Hov” er en fin kommando til at fortælle hunden, at det den gjorde lige nu ikke var noget, vi vil belønne for
• Fri ved fod og stillingsskift under gang er ekstra vigtige i konkurrencesituationer, fordi det ofte er de to første individuelle øvelser, og dermed er øvelser der kraftigt påvirker dommernes opfattelse af hvor god ekvipagen er samlet set
• Det er vigtigt at gøre så meget som muligt for at få trænings- og konkurrencesituationer til at ligne hinanden helt. Både hvad opgivelser angår, fx andre der dirigerer, dommere der følger med rundt på banen, og i øvelserne, så fx forkommandoer og klartegn indgår som en naturlig del af alle øvelserne

Masser af inspiration og stof til eftertanke.
Så skulle vi ud med hundene, og jeg arbejde med følgende momenter:

• Træning af dirigering fra kegle, med skåle, der hvor der senere skal være apporter, lægger godbid i den skål, hunden skal dirigeres ud til, og dermed få dirigeringen helt på plads inden der bygges apport på.
• Fremsending til kegle, hvor jeg skal have meget bedre belønninger (godbidder) for at få intensitet i momentet. Vi kommer kommando på med det samme. Og ved kombination med andre momenter kan vi så ændre kommando, så det bliver en hjælp for hunden. Helle bruger fx Go – Felt henholdsvis Kegle – Apport: I første del af øvelsen er det jo præcis det samme hunden skal gøre, men de to forskellige fremsendingskommandoer fortæller, at det er to forskellige momenter der kommer bagefter.
• Springapportering. Her manglede Megan også intensitet, så jeg skal arbejde med at belønne tidligere i flowet, fx før optaget. Og i øvrigt træne med så mange forskellige slags apporter som muligt, så Megan ikke studser over en ny apport – her en svensk metalapport.

Efter frokost fortalte Helle om sin grundindlæring af spring. Jeg noterede mig specielt, at hun starter med at placere hunden på den ene side af springet og kalder på den fra den anden side (det nogle vil kalde tilbagespring), fordi kommandoen spring blot skal betyde spring over, uanset hvor hunden er i forhold til føreren, og det er nemmere at indlære spring mod føreren frem for væk fra føreren. Og så noterede jeg det er en god idé ikke at lade spring & tilbagespring komme i et flow, men have en ”afvent”-kommando, så hunden har fokus på føreren, og får besked på om at der en apportering eller et tilbagespring, som skal kommer derefter.
Og så kom dagens afsluttende momenter i praksis indenfor øvelserne Næseprøve, Felt og Fjernkontrol.
I næseprøven trænede vi med ca. 14 næseprøver, heraf én med førerens fært. Det skaber fokus på søgeadfærden (modsat apportadfærden) og styrker også udholdenheden. Megan manglende noget intensitet i øvelsen, men søget er upåklageligt.
I felt arbejdede jeg med fremsending fra kegle, dvs. Megan var placeret lige ved keglen og jeg sendte hende derfra i feltet. Der er slet ingen tvivl om at Megan véd præcis hvad øvelsen går ud på, men føreren skal godt nok arbejde med at gøre feltet MEGET mere spændende at komme ud i!
Jeg noterede mig også lige nogle råd til startindlæringen, hvor Helle hurtigst muligt får target væk, sender hund fra meget kort afstand ind i felt fra forskellige vinkler, og når dette er stabilt øger afstanden til 20 meter, så hunden kan få tempo på.
Endelig sluttede jeg med stillingsskift, hvor jeg havde valgt start af øvelsen samt skiftet dæk-sit. Jeg fik bagefter at vide – for under øvelsen havde jeg naturligvis fuldt fokus på Megan :-) – at Helle havde smidt sig i mudderet pga. noget rod jeg havde fået lavet. Jeg måtte afbryde to gange, fordi Megan ikke indtog dækken første gang. Så dækkede hun, og jeg fik kludret med belønningen, så det virkede som om jeg ville gå, og fik belønnet totalt kikset. Ups ups. Og så fik jeg at vide, at Megan var meget i tvivl om, hvor vidt hun skulle gå med eller ej, så jeg skal bestemt have en forkommando ind her, så denne øvelse, indkald og fællesdæk, som jo alle starter med hunden i dæk, bliver helt forskellige for Megan, når jeg går.
En flok meget trætte kursister (det kunne man se på dem), og en formentlig meget træt Helle (men hende kunne man hverken se eller mærke det på) havde noget afrunding. Ingen af os kursister er gået upåvirkede fra dette kursus. Hold da op hvor har vi fået meget input, og rigtigt mange konkrete råd og anvisninger, som vi nu skal indarbejde i vores træning. Jeg skal selv først og fremmest:

• Arbejde med at belønne når der er grund til det, hvilket det er meget hyppigere end jeg er opmærksom på.
• Arbejde med glæden hos mig selv, så jeg bliver den million værd, så Megan til hver en tid vil foretrække mig.
• Arbejde med en masse detaljer, ikke mindst forkommandoer, som kan skabe den tryghed i starten af hver øvelse, som Megan har brug for.

Helle Damkjær er en drøm af en instruktør. Hun var på hele tiden begge dage i 8-9 timer, og gejsten, energien og humøret var bare i top hele tiden. Hver eneste deltager fik meget konkrete og præcise råd i forhold til deres egen situation og niveau. Og der blev sagt meget, som måske ikke lige var det vi havde drømt om at høre, men – i hvert fald for mig eget vedkommende – alt sammen var meget præcist iagttaget, og alt sammen sagt på en måde, så jeg kun kunne tage imod det som en sand guldgrube af input til mit videre træningsarbejde.
Tusind tak Helle for et fantastisk kursus!

Dygtig hund – dødkedelig fører

Charlotte Lyngholm har virkelig lavet et scoop ved at engagere Helle Damkjær som gæsteunderviser på et par weekendkurser for konkurrencehundeførere. Jeg deltager i kurset 21.-22. februar, og jeg er bare nødt til at komme af med indtrykkene fra dag 1.
For at starte med hovedkonklusionen: De 20 minutters træning jeg havde i eftermiddags var de mest intensive og de mest lærerige jeg nogensinde har oplevet! Charlotte stod og grinede smørret i baggrunden, for hun har sagt alle tingene til mig før, og mange gange: Men at stå sammen med Helle Damkjær fra lydighedslandsholdet, og få så direkte, præcis og konkret feedback var bare fantastisk. Jeg fik at vide, at jeg har en meget dygtig hund, og at jeg er en dødkedelig fører … Jeg er enig i begge dele, men jeg fik også en masse konkrete eksempler på, hvad jeg undlod at belønne, som burde belønnes, og hvordan jeg skulle belønne, så Megan synes jeg er en million værd og er at foretrække frem for noget andet i verden.
Generelt handler det om, at Megan udfører en masse ting rigtigt flot, og jeg tager det for givet, i stedet for også at forstærke det. Fx hendes fantastiske pladser og hendes opmærksomhed generelt.
Og når jeg roser er det for forbeholdent, det skal være så sjovt at blive belønnet at Megan ikke ønsker andet end at blive hos mig, og det indebærer bl.a. en masse fysisk kontakt og hoppen, som Megan er helt vild med.
* * *
Lidt flere detaljer.
Kurset var annonceret som et ”kursus til dig som hundefører, som har målet, nu eller på et senere tidspunkt at gøre din hund til elitechampion.”
Helle Damkjær gav en ualmindeligt spændende introduktion til sig selv og sin baggrund fra bl.a. traditionel heste- og hundetræning. Og hendes træningsfilosofi mv. noterede jeg en masse guldkorn fra, om bl.a.

• At have 100 % fokus på hunden når der er brug for det, fx gennem hel konkurrence
• At være bevidst om at der ikke er noget der er pinligt eller noget der er dårligt, med mindre hunden er bange/man slår den
• At få potentialet ud af de hunde vi har, ud fra en erkendelse af at ikke to hunde er ens
• At danne vores eget billede af hvordan den perfekte øvelse for os ser ud
• At skelne mellem hverdagslydighed og konkurrencelydighed. Helle skelner skarpt mellem de to, og har reserverede ord til konkurrencelydighed, som kun bruges der, og ikke i øvrigt bruges af andre end hende
• At passe på med at dræbe gejsten i hunden
• At have forkommandoer til alle øvelser, så hunden er klar inden øvelserne starter
• At komme af med håndtegn i alle øvelser, hvor der ikke i højere klasser må bruges håndtegn
• At blive glad når hunden yder sit bedste – bed ikke hunden om at sætte fødderne på loftet
• At sørge for at motivere hunden og sikre at motorikken er i orden

Derefter skulle vi parvis træne ”at få hunden til at synes du er en million værd”. Jeg var i par med Grete (med Tolleren Sida), som skulle prøve at virke mere tillokkende på Megan end mig, men det lykkedes hun heldigvis ikke med. Til gengæld kunne en pose Frolic i en andens taske friste Megan mere end jeg kunne :-(
Så fik vi noget introduktion til fri ved fod, bl.a. skulle vi med vores menneskemakker som henholdsvis fører & hund prøve at gå fri ved fod, og det var temmelig lærerigt. Det er nogen gange helt uhyggeligt lidt forskel mellem at gå, så hunden skal gætte sig til det videre forløb, og gå, så hunden naturligt følger med.
Inden frokost fik vi en kommenteret gennemgang af nogle videoer af fri ved fod, stillingsskift under gang og indkald med stå og dæk, som var eftermiddagens praktiske program.
Efter en lækker frokost fik vi introduktion til indlæring af indkald med stå ved anvendelse af target. Og så noterede jeg at en af mine favoritforfattere Niina Svartberg er en guru for Helle. Hun omtalte Niinas ”Kampanj”, hvor hun træner samme moment måske 10 gange daglig, men stopper hver gang, der er succes.
Så kom eftermiddagens praktiske øvelser, hvor vi hver fik 20 minutter sammen med Helle, og skulle arbejde med de momenter indenfor fri ved fod, stillingsskift under gang og indkald med stå som vi selv ønskede, hver især.
Jeg har noteret en masse detaljer men essenser er for mig følgende:

• Specifik og helt neutral ”det var ærgerligt”-kommando ved ”fejl” = du tilbød ikke det, jeg ville belønne for
• Meget mere glæde og entusiasme fra min side ved succeser
• Man giver ikke hunden kommandoer, man giver tilbud – hvis hunden tager imod tilbuddet får den betaling, hvis den ikke gør, var det ærgerligt = ingen forstærkning
• Skarpere skelnen mellem momenter, fx indtage position vs. blive i position
• Man skal afbryde, hvis hunden ikke tager imod tilbuddet første gang, og starte forfra

Efter at alle havde fået deres 20 minutter sluttede vi af med fællesdæk og fællessit. Jeg har herfra især noteret mig, at jeg skal have indøvet en forkommando til begge øvelser. Specielt fællessitten er oplagt, for hvordan skal hunden vide at det er en fællesssit modsat fx start på fri ved fod eller noget andet, hvor hunden skal starte i plads?
Jeg glæder mig helt vildt til at vi skal i gang igen i morgen!

Sikken herlig dag i går!

Megan og jeg havde tid hos Maja Guldborg kl. 8.30, for at følge op på om det går fremad med Megan. Og det er heldigvis gået rigtigt meget fremad! Selvom Megan formentlig har haft smerterne i lang tid, har det ikke udviklet sig til noget alvorligt, og der er nu kun småting tilbage. Det var en fantastisk lettelse.
Det videre forløb hos Maja er, at Megan og jeg kommer på kontrolbesøg den 2. juni. Vi fortsætter med de øvelser, som jeg beskrev i en tidligere blog, men kan nøjes med to gange om dagen og vibrator to gange om ugen – det er blevet et hyggeligt ritual for Megan og mig. Den 2. juni har jeg også bestilt tid til Lille Bjørn, for en sikkerheds skyld.
Alle mine store forventninger til Maja Guldborg er blevet indfriet og mere til. Det er rigtigt rart og betryggende at komme hos hende, og resultaterne er bare fantastiske.

Så kom jeg hjem efter arbejde og kunne glæde mig over februar nummeret af Spaniel Nyt. Lotte Evers & Jan Buk, de to redaktører, har fået bladet op på et meget flot og professionelt niveau. Og dette nummer indeholder en masse lydighedsstof, absolut ikke hverdagskost i den sammenhæng:

• Lydighedsprøver bliver nævnt i lederen
• Kristine Møller Jeppesen har skrevet en meget interessant artikel om at være til finale i Årets Hund i lydighed
• Mine pokaler til årets lydighedsspaniels er beskrevet på en side
• LP-prøven den 26. september i Køge er annonceret
• Og sidst men ikke mindst bringes min artikel ”Megan – Fra hvalp til lydighedschampion”.

Et pragtfuldt nummer!!
Og så om aftenen var jeg med både Lille Bjørn og Megan til træning hos Charlotte Lyngholm.
Det var to træningsomgange til 5 = "Kom hjem og var glad – og det smittede”.
Fokus var begge steder glæde, og at bruge legetøj som belønning.
Lille Bjørn var totalt ustyrligt glad, og lavede nogle fantastisk pladser, fri ved fod og 2-skridt til højre. Frisbee’en med piv er et superhit som belønning.
Så sad han i 15 sekunder på 4 meters afstand i fællessit, og lå 30 sekunder på 8 meters afstand i fællesdæk, sidstnævnte med en tilsvarende gentagelse.
Alle øvelserne blev succeser: apportering (han holder fast nu …), spring (både LP1 og LP2) og til allersidst en drømmefremsending. Først 10 m med target med flot tempo, perfekt stå og perfekt dæk. Og så fra kort afstand en stå uden target!
Så blev det Megans tur. Der var godt nok opsparet noget energi, men på en god måde. Vi skulle også starte med pladser og fri ved fod med legetøj som belønning. Pladsen gik fint, men fri ved fod blev til en del løberi for mig, for at få Megans interesse, men den kom og nu skal jeg bare arbejde videre med at få hende rigtigt tændt på forskelligt nyt legetøj.
I fællessit var jeg ude af hallen i 5 sekunder, og tog 30 sekunder på 10 meter, og der var ingen problemer (!!).
Fællesdækken: Jeg gik ud af hallen, var der lidt, tilbage på 10 meters afstand i 1 minut, og Megan lå bare superflot.
Så lavede vi nogle stillingsskift mens de andre lå dæk. Vi var altså hinandens distraktioner, og samtidig distraherede Charlotte med forskellige kommandoer, som hundene ikke skulle reagere på. Vi fik lavet nogle flotte stillingsskift, jeg valgte det sikre på dagen: Dæk-sit 10 m. Sit-stå 10 m. Stå-sit 2 m. Stå-dæk ½ m, for det skulle altså bare være succes
Så var der igen engang fællesdæk, hvor Megan rejste sig da jeg var ude i 15 sekunder, men efter ny afdækning kunne jeg gå ud, komme ind og belønne efter 20 sekunder (10 m).
Så trænede vi tempo i Apport udlagt. Først ved at jeg skulle holde Megan, mens apporten blev lagt, og så ved at jeg bakke fra keglen, så hun fik tempo i tilbageløbet. Der kom pæn fart på.
Så var der en superspringapportering. Og endelig en fremsending med supertempo, da jeg lige havde gjort feltet interessant ved at tosse rundt derude.
Det er bare superdejligt at være i gang igen med Megan, og si skal træne leg inden weekendens kursus med Helle Damkjær :-)

Masser af succes med Lille Bjørn!

I eftermiddags – efter nogle dejlige gåture i det fine vejr – tog Lille Bjørn og jeg lige en kort, intensiv træningsomgang i haven. Træningen med ham skal være med få gentagelser og masser af succes, og det er jo min opgave at tilrettelægge det. Og i dag gik det bare op i en højere enhed, 8 øvelser/detaljer fik vi arbejdet med, og de fleste med 100 % succes, dvs. vi skal til at hæve kriterierne.
Jeg er begyndt forfra med feltet, som tidligere beskrevet, og det går stærkt med at komme op i omdrejninger. Jeg havde lagt feltet et nyt sted, og allerede efter 4 forsøg var vi kommet ud på 7 meter, og Lille Bjørn spurtede uden kommando direkte tilbage på target! Til sidste i træningen kom vi gående fra et andet sted i haven, og jeg stillede mig ca. 8 meter fra feltet og kiggede på det. Pludselig knaldede Lille Bjørn derud, og efter to flotte gentagelser, stadig uden kommando, stoppede vi og jublede :-)
Aflevering i kurv var med Kirsten som tilskuer og mellem nogle afgnavede kødben, men det ænsede Lille Bjørn ikke. Jeg er stadig nødt til at fjerne den første genstand, han lægger i kurven, for ellers samler han den op; det skal jeg havde arbejdet lidt mere med, men resten kører meget flydende.
Kirsten har ikke set elefanten, så den demonstrerede vi lige. Lille Bjørn kommer hurtigt op på baljen med alle fire ben, og han kom 270 grader rundt inden vi stoppede, han er bare helt tryg på baljen selvom han skal krumme sig lidt sammen for at kunne stå på den.
Spring er heldigvis stadig en rigtig favorit. Jeg skal have øvet mig på min egen placering ved frem/tibagespring, for ellers kan han finde på at løbe uden i stedet for at springe tilbage, men 2 ud 3 gange var ok. LP1 springet er bare lige i øjet.
Bakke rundt om føreren er vi som tidligere nævnt gået lidt i stå med, så jeg fandt targetsticken frem – som jeg kun har prøvet en gang tidligere, hvor han ville lege med kuglen for enden. Nu kan jeg bruge den efter hensigten, og fik nogle bevægelser længere tilbage end tidligere. Det arbejder vi videre med i morgen!
Apporteringen havde også et godt fremskridt. Lille Bjørn vil gerne holde apporten når han er foran mig, til han får slip kommandoen. Han vil også holde apporten, når han sidder i plads. Men når jeg bukker ham ned smider han den. I dag prøvede jeg en hurtig kombination: først fastholde den foran mig, så lagde jeg apporten mellem ham og mig, der var måske 1 meter imellem os, han tog den og gik ind i plads, og jeg kunne langsomt bukke mig ned, røre ved apporten, få hånden ind under, og give slip kommando. To gange! Vold jubel begge gange.
Endelig indkald med stop, hvor han nu er superstabil, hvis jeg varmer op med kast med kongen, og derefter bare bruger håndtegn og smider kongen derefter. Jeg startede begge indkald med Lille Bjørn i stå, for han er ikke vild med at dække i det kolde græs, så jeg ville ikke udfordre skæbnen.
15 skønne træningsminutter, sikken en masse vi nåede, og masser af succes!
Det var bare en træningsomgang til 5 = "Kom hjem og var glad – og det smittede”.

Lille Bjørn i centrum!

Mens Megan holder tvungen træningspause er Lille Bjørn rigtigt i centrum. Jeg har fået flere morsomme bemærkninger om, at jeg får slidt hans ben helt ned, hvis jeg træner ligeså meget som med Megan :-) Men så meget træner jeg altså heller ikke. Her er den sidste uges træning.

4. februar i Jersie
Det var koldt, hvilket er ok, men også vådt, og det er ikke noget Lille Bjørn bryder sig om. Så bortset fra fællesdækken, hvor vi slet ikke fik nogen succeser trods nogle lave kriterier (men altså ikke lave nok), indgik der ikke dæk i dagens program; til sidste ville han heller ikke sidde, og det begrænser jo mulighederne lidt …. Fri ved foden synes jeg efterhånden kører rigtigt godt, men en af erfaringerne fra ugen er at jeg skal have en til af og til at følge mig i denne øvelse, for jeg kan ikke se om Lille Bjørn er i plads uden at der kommer noget underligt kropsdrejning ud af det. Vi gik og løb nogle pæne L’er og tog alle 2-skridtsøvelser (belønning mellem hver) og vendinger (belønning til sidst).
Stå og sid under gang (LP2) begynder at ligne noget, men jer mangler at få den sidste del af håndsignalet af dem begge – jeg ved godt vi må bruge det i LP2, men jeg vil gerne have øvelsen klar til LP3.
Både fremsending og Indkald med stå var ikke lige i skabet, se mere om disse øvelser nedenfor under 11. februar.
Vi sluttede med øvelsen hvor Lille Bjørn skal kigge til venstre, den er nem og sjov og bliver nu 100 % succes hver gang, og det er sådan vi skal slutte.

6. februar hjemme og i Jersie
Vi trænede lidt i haven: Aflevering i kurv, hvor der er ved at komme godt flow i at belønne for at den første genstand er hentet ved den anden genstand, så den bliver interessant. Så arbejder vi med at bakke rundt om fører, hvor vi hænger fast i et punkt sådan cirka lige bag mig :-( Endelig har vi leget lidt med en lille balje og shaping, og nu kommer der meget hurtigt 4 poter op på baljen, og Lille Bjørn begynder at dreje rundt på baljen. Jeg vil se om jeg kan få et hurtigt snur på baljen, jeg kan se Lille Bjørn nyder øvelsen.
Om eftermiddagen trænede vi i Jersie. Det blev for meget. Lille Bjørn er ikke specielt god til gentagelser, og nogle af øvelserne fik jeg kørt for langt. Og så brugte jeg noget kyllingebryst som belønning, og det var bare alt for lækkert, og blev mere en distraktion end en belønning. Bortset fra fri ved fod kom der ikke rigtige succeser i LP-øvelserne. Så jeg slutte med aflevering i kurv, dreje hovedet til venstre og baljeøvelsen så der kom nogle sikre succeser. Og har skrevet i loggen, at jeg nok var for ambitiøs, siden det ikke lykkedes med LP-øvelserne, for de sidste tre ville Lille Bjørn jo meget gerne udføre, og de blev gode.

8. februar hjemme
Vi trænede lige ½ time i haven midt på eftermiddag; solen skinnede og det var 3-4 grader, men græsset var lidt vådt. Vi trænede igen en blanding af LP-øvelser og eksamensopgaver til klikketræneruddannelsen. Jeg har i loggen skrevet som opsummering: ”Glad for de kreative øvelser, og for første gang af LP'erne, men det med at pladserne bliver helt skæve (> 90 gr.) er underligt. Men generelt glad H og mange succeser.” Det med de helt skæve pladser tror jeg nu nok hænger sammen med at der var vådt … Men ellers fik vi en superfremsending til target i felt med højt tempo og flot stop. To fantastisk indkald med stå, en gang med kong og en gang uden. Nogle gode LP1 og LP2 spring (men altså med dårlige afslutninger). Og begyndelsen af et flow i sit-stå skiftet.

9. februar hos Charlotte Lyngholm
Her træner vi stadig indendørs og selvom der kommer lidt snus er Lille Bjørn bare på 90+ % af tiden, og meget veloplagt!
I Stå, sid, dæk under gang skal vi træne at vi uanset hvor hunden er i forhold til os skal kunne give Stå, Sit eller Dæk kommando rent verbalt, og så gør hunden det! Vi indøver hver del for sig. Stå er svær, fordi Lille Bjørn stadig skal have håndsignal på, men der kommer nogle pæne hvor jeg bakker, og giver Stå. Sit går lidt bedre, men det er dæk der går bedst, vi småløber, og først er der håndtegn på, men Lille Bjørn fanger det og laver nogle flotte dæk under hurtig gang.
I apporteringen arbejder vi stadig med selve afleveringen, hvor Lille Bjørn kan holde den længe, men smider apporten når min hånd nærmer sig. Vi bruger forskellige fremgangsmåder, også for at variere det for Lille Bjørn, som dog er blevet lidt gladere for gentagelser i denne øvelse. En variant er at jeg sidder på hug med venstre hånd fremme og Lille Bjørn skal lægge apporten i min hånd. En anden at jeg giver Lille Bjørn apporten i munden og han skal holde fast indtil slip kommandoen, og det fungerer fint, vi er op på 4-5 sekunder uden problemer.
I Sid i gruppe har jeg sat kriterierne lavt, 6 skridt og 10 sekunder, og det går fint. I næste omgang lægger han sig allerede efter 8 sekunder (ak ja, de gentagelser), og vi må lige om igen så jeg kan lave en ordentlig afslutning.
Endelig slutter vi med et superflot LP1 Indkald.

11. februar i Roskilde
Jeg havde fået mulighed for at træne sammen med Charlotte Lia, Karen Frost og Susanne Bach i et ridehus, og det blev en rigtig god oplevelse både for Lille Bjørn og hans fører :-)
Vi starter med noget fri ved fod almindelig gang i L-form. I starten kigger jeg lidt rigeligt ned, men da det bliver kommenteret går jeg ok, og Lille Bjørn følger rigtigt pænt med. Vi kommer op på 8 omkring og 8 meter. Pæne 2-skridts øvelser med belønning mellem hver og alle vendinger med en belønning til sidst.
Stillingsskift, kun sit-stå. Efterhånden kommer der lidt flow ind, så jeg på 1 skridts afstand med håndtegn og verbal kan få Lille Bjørn i stå.
Apportering. Vi gør ligesom hos Charlotte, og det begynder at fungere lidt bedre.
Så kom de to øvelser, jeg gerne ville have kommentarer til: fremsending og indkald med stå.

Fremsending
Mål: fremsending fra 10 meter mod target midt i felt, stå på kommando ved target, afdækning på target.Derefter det samme uden target.Resultat: Lille Bjørn så ikke target blive lagt, skulle have nogle ekstra kommandoer, for at løbe derud, og begyndte så at snuse omkring target på stå-kommandoen, hvorefter øvelsen blev afbrudt. I næste forsøg (igen med "felt"-kommando) løb han ikke ud.Det gjorde vi: Lagde target, belønnede over target for interesse, gik ud af felt med Lille Bjørn og vendte om lidt udenfor, ventede på at han selv skulle søge mod target, og belønnede så vildt (leg med kong)! Flere gange. Til sidste havde vi tre gode gentagelser i rap og stoppede. Målet er at han skal blive helt tændt på feltet, og bare søge derud. Det er alt for tidligt jeg har kommet kommando på.

Indkald med stå
Mål: Hund i sit, fører 15 skridt væk, vifte med kong, kalde ind, stoppe med håndtegn (højre hånd) og kaste kong med venstre som belønning.Resultat: Jeg gennemførte det som beskrevet, men stoppet var ikke så hurtigt som det kunne have været.Jeg prøvede derefter samme øvelse med hund i dæk fra start, og hvor jeg kastede kongen. Det gav meget bedre stop, men Lille Bjørn er ikke ligeså tændt på kongen, som han har været. Så jeg skal gøre ham glad for et andet stykke legetøj, som jeg så kan bytte med: kaste kong, hund stopper, tager kong, som byttes for det sjovere legetøj.
Endelig sluttede vi med fællesdæk. Lille Bjørn skulle ligge mellem Spot og Freja (som ligesom alle øvrige hunde skulle sitte). Ok afdækning, 10 skridt ud, 40 sekunder klik/godbid. Igen ud på 10 skridt, 60 sekunder og klik/godbid. Jeg afsluttede efter at have dækket ham af igen ved at gå ind i plads og belønne ham i dæk. Det var voldsomt stor succes!! En gentagelse og af denne øvelse, er stort, og at komme om på et minut er bare lækkert.
Det var virkelig en succesfuld træning. Der var svære distraktioner med de fremmede hunde og underlaget, og alligevel god koncentration. Fællesdækken var en stor triumf.

A Star Is Born

Marianne Jensen spurgte for et stykke tid siden, om jeg ville være prøveleder ved noget afsluttende træning for tre ekvipager, som skulle op i LP Eliteklasse i dag i Sorø. Det ville jeg meget gerne, og træningen fandt sted i søndags. En af ekvipagerne var Vivian Nielsen og hendes skønne Gos D´atura Catala (katalansk hyrdehund) Sorra. Hunden er født 20. juni 2006 og jeg har lagt mærke den til ved nogle LP3-konkurrencer, hvor den har været imponerende. Til træningen i søndags var den fantastisk. Jeg skrev til min yndlingstræningsmakker om oplevelsen:
”Gos'en Sorra har du sikkert lagt mærke til tidligere, jeg har beundret den og føreren Vivian Nielsen flere gange. Hun var tilmeldt LPE i oktober på Bornholm, men følte sig ikke klar. Det var hun bestemt i dag. Det var fanme LPE på tårnhøjt niveau, og der blev klappet flere gange. Der var et par øvelser som hun skulle lave om (felt, næseprøve, springapport), men samtlige karakterer var i øvrigt 8-8½-9-9½. Hendes fri ved fod er super, stillingsskift under gang, indkald med stå, stillingsskift og fremsending er på højt niveau. Sorra er en totalt glad og meget charmerende tæve på godt 2½ år. Det var virkelig at opleve en stjerne blive født. Herligt at få lov til at være med til det.”
Og i dag debuterede Vivian og Sorra så i LP Elite. For første gang i karrieren fik de ikke en 1. pr. i LP; det blev til 0 i ”Indkald med stå og dæk” (Sorra bremsede bare ikke hurtigt nok) og ”Fjerndirigeret apportering” (Sorra rejste sig fra pladsen til at begynde med, og fik en plads kommando, en ren førerfejl, fordi Vivian i sagens natur er urutineret i denne meget svære disciplin). Men så er alt det dårlige vist også sagt! 215,5 point og en 3. pr. ved en debut i Eliteklasen, det er der mange der godt kunne tænke sig. Med 10 i ”Sid i gruppe” og ”Fjernkontrol”, 9 i ”Dæk i gruppe” og ”Fremsending” og 8,5 i ”Fri ved fod” og ”Næseprøve” er der godt nok også lagt et solidt fundament for at opnå noget stort i Eliteklassen. [se video: del 1, del 2 og del 3]
Jeg kan kun ønske Vivian og Sorra al mulig held og lykke fremover i LP!

* * *

Det var i øvrigt en god fornemmelse at komme til en prøve uden hund, for så kunne jeg holde 100 % fokus på at se lydighedsprøver, at optage nogle af øvelserne og få talt med en masse lydighedsfolk.
Det var dejligt at se tre spaniels til prøven, så nu er de første resultater registreret i konkurrencen om årets lydighedsspaniels.
Og så har jeg lyst til at nævne nogle resultater, som jeg specielt hæftede mig ved:

• I Eliteklassen vandt Birgitte Brüel og Fuglsang's Chief One med 284 point. Et stort til lykke til denne superdygtige og meget sympatiske ekvipage. Jeg har beundret dem ved mange prøver, og det er en fornøjelse af se at de ligger på et stabilt og højt niveau. De sidste 10 prøver på hundeweb ligger på resultater mellem 260 og 288 (gennemsnit 278), ved NM fik de 270,25, det er overordentligt stabilt.
• Og så er der to LP2 resultater der skal nævnes. Conni Hansen og Peia med 205,5 (og 2. vinder!) og Tove Skrædder og Spunk med 190. Conni er en af de mest seriøse hundepersoner, jeg kender, og det er bare så fortjent at hun opnår de flotte resultater. Det er en fornøjelse at se samarbejdet mellem Conni og Peia, og jeg er glad for at jeg var til stede og kunne optage denne prøve, så Conni kan studere de mindre fejl der trods alt var [del 1 og del 2]. Tove og Spunk kender vi fra et kursus hos Charlotte Lyngholm, og det aftvinger bare respekt at Tove, som bor på Samsø, og kun har sig selv at træne med, kan opnå så flotte resultater, Jeg er glad for at jeg også fik optaget hendes prøve, så hun kan studere den nærmere. [del 1 og del 2]

Som sagt var jeg ikke aktiv deltager i dag, men jeg kan forstå på det jeg oplevede og det jeg har hørt, og at det var en særdeles veltilrettelagt og velfungerende prøve. Det er dejligt at der er klubber der kan og vil binde an med disse store arrangementer, og kan gøre det på professionel vis. Tak for det!

Lille Bjørn hos Charlotte Lyngholm 2. februar

Hold da op en skøn træningstime Lille Bjørn og jeg havde hos Charlotte Lyngholm til aften. Der var kun 5 deltagere, og alle gjorde alt så godt, at vi nåede en forfærdelig masse. Vi var naturligvis inden døre og det var koldt, men jeg har sjældent oplevet Lille Bjørn så totalt topmotiveret, man skulle næsten tro han var på stoffer, men det var altså kun resterne af noget kyllingekød og T-bone steak :-)
Det gav lige lidt uro i de første øvelser, fordi Lille Bjørn simpelthen var alt for optaget af belønningerne, men da der først faldt lidt ro over feltet gik det strygende.
Stå, sid, dæk under gang – kører alle fint (ja, vi må ikke træne dem i forlængelse af hinanden, men det kom jeg til), jeg er ved at trappe håndsignalet af ved ståen, og i alle tre når jeg passerer Lille Bjørn på tilbagevejen, men han er virkelig ved at blive stabil i alle tre.
I Stillingsskift træner vi sit-stå, og der kommer ikke meget flow i den øvelse. Den skal jeg træne med mindre attraktive belønninger, for min hånd virker som en magnet også uden godbidder, så jeg får slet ikke nogen afstand på. Til næste gang skal vi træne stabilisering og øge afstanden.
I apporteringen træner vi kun aflevering til hånd, først højre hånd, og derefter venstre hånd, så vi får det rigtige mønster i forhold til den færdige øvelse.
Frem/tilbagespring er en favoritøvelse, men jeg fik placeret mig dårligt ved første forsøg, så Lille Bjørn løb forbi springet tilbage. I andet forsøg var det superflot.
I springet (LP1) kom Lille Bjørn for langt frem i afslutningspladsen, så vi trænede lige at han blev sat af på den ene side af springet og skulle kaldes i plads på den anden, og så var der ikke flere problemer med det :-)
Fællesdækken er lidt udfordrende, fordi det helt klar er en øvelse hvor Lille Bjørn ikke gider gentagelser, så jeg var lidt forsigtig. Han lå mellem en Ridgeback og en sheltie, Ridgebacken satte sig ret hurtigt, men Lille Bjørn lå 30 sekunder på 9 skridts afstand, og fik så belønning. Han rejste sig efter 20 sekunder i anden omgang (for tidligt), så jeg gik tilbage og fik ham i plads, dækkede af, og efter 10 sekunder på 6 skridts afstand gik jeg ind, belønnede ham i dækken, og derefter i pladsen. Og masser af ros.
Fremsendingen synes jeg går rigtigt godt fremad. Vi havde lidt rod med snusen før jeg fik ham i plads, og så et udløb hvor han stoppede efter 4 meter, vendte om og styrtede ind i plads :-) Det så meget morsomt ud. Derefter stormede han på kommando 10 meter ud i feltet, blev stoppet på target og derefter dækket af lige i centrum. Superflot og stor jubel!
Endelig som afslutning en LP2 næseprøve, hvor Lille Bjørn nu sidder pænt ved starten, også når jeg vender mig (der blev dog lige tilbudt en enkelt dæk), og så ellers et flot søg og en meget fin plads med den rigtige genstand, som dog blev smidt før jeg fik den.
Samlet en superdag, hvor jeg kom hjem og begejstret fortalte om hvor dygtig Lille Bjørn havde været. Han arbejder godt og stabilt, med god koncentration det meste af tiden, og jeg synes der er ved at være god facon over de fleste LP2-øvelser.