Det har virkelig været en dag hvor der er blevet spillet på hele følelsesregistret. Først tog jeg til Sorø for at være tilskuer til Border Collie Klubbens flotte arrangement i Sorø Hallerne. Jeg havde lovet at filme et par LP2’er, og jeg ville rigtigt gerne se en masse Eliteklasse også, samt et par LP1’er. Og jeg nåede det meste af det, jeg havde planlagt.
Knap var den første fællesdæk gået i gang før dagens bedste nyhed tikkede ind på sms kl. 8:01 ”Så kom vores lille guldklump til verden, den 4. dec 2009, kl. 23.50, 3990 gram og 51 cm. Rimelig meget hår på hovedet og rigtig baby lækker. Vi har det alle godt. :) hilsen Camilla”. 10 minutter før termin fik min yndlingstræningsmakker endelig sit længe ventede barn :-)))) Et kæmpestort til lykke til Camilla og Rune med ønske- og drømmebarnet. Vi håber I alle tre får det fantastiske liv, som I fortjener!
Jeg fik set noget rigtigt flot lydighedsarbejde: Louise Wibroe og Lukka i LP2 var bare powpow, 218 ud af 220 er totalt vildt og meget velfortjent. Jeg filmende Tove Skrædder og Spunk i LP2; de fik flotte 186 point og en 1. præmie; det er ikke nemt for Tove at være LP-entusiast og så bo på Samsø, men hun skal nok nå langt alligevel! Gitte Fischer og Era debuterede i LP2 med 178 point og en STOR 2. præmie. Camilla og jeg gennemførte en generalprøve med Gitte & Era i torsdags, og hold da op en forskel på de to præstationer. Era lå superflot i fællesdækken i dag (rejste sig i torsdags) og fri ved fod var pludselig uden dobbeltspor, og med meget pænere pladser (9 point i dag). Det var ærgerligt med apporten (5,5) og surt med næseprøven (0), men det er meget tæt på en 1. præmie. Bare klø på Gitte!
Jeg fik også set en masse flot Eliteklasse, bl.a. nogle af idolerne i deres superøvelser: Miriam & Texas i fri ved fod, og Birgitte & Chief i stillingsskift.
Allerede 11:30 forlod jeg Sorø, for dagens vigtigste og tristeste punkt stod på programmet: Bisættelsen af Brad fra Solrød Strandkirke kl. 13:00. Brad var en af vores søn Christians allerbedste venner; han var udsendt af University College Sjælland til Vietnam som en del af sin uddannelse. Han døde i tirsdags på meningsløs vis. Brad er et af de dejligste mennesker vi har mødt, altid smilende, glad og positiv, selvom han ikke altid havde det lige let. Solrød Strandkirke var overfyldt med familie, venner, kammerater og kolleger – det er næsten ikke til at bære at skulle tage afsked med sådan et skønt menneske, og han var kun 30 år.
Alle vores tanker går til Brads mor, hans familie og venner.
Og overskriften på bloggen? Jeg kunne ikke lade være, for dagen i dag fik virkelig sat tingene i perspektiv, som det så ofte sker, når nogen der er lidt for tæt på dør i utide.
Så jeg skal huske på, at fortælle dem jeg sætter pris på, at jeg gør det, mens der er tid til det.
Og glæde mig over, at der bliver ved med at komme nyt liv, som vil skabe glæde og bringe verden videre.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Ja puha da. En dag med både en dejlig start på et nyt liv og afslutningen på et alt for kort.
Jeg havde en klump i halsen ved at læse om begge dele.
Send en kommentar