Chicken Camp – 13. maj 2010

Dag 2 af Chaining Workshop blev endnu en fantastisk dag.
Alle havde naturligvis lavet deres hjemmeopgaver, som var at udarbejde en træningsplan for deres to høns. Jeg havde justeret begge mine på et par punkter, da jeg kom i morges, og var inde ved opstillingen for at forestille mig den praktiske øvelse.
Da Bob Bailey spurgte om der var nogen frivillige til at præsentere deres planer var jeg hurtigst – og yes, hvor mange gange får man lige mulighed for at præsentere en plan for en træner på det niveau og få konstruktiv feedback?!
I bloggen fra i går beskrev jeg de to øvelser således:

• Høne 17: Gå op ad stige, rundt om søjle, over bommen, rund om søjle, skubbe orange bil ud over kanten (diskriminering, der er også rød og blå), ned ad trappen, med næbbet skubbe bordtennisbold i mål.
• Høne 299: Gå op ad stige, rundt om søjle, skubbe blå kegle ud over kanten (diskriminering, der er også hvid og rød), over bommen, rundt om søjle, tage elgfigur, bære den ned ad trappen.

Morgenens justering gik på diskrimineringsøvelsen for begge høns. Høne 17 kommer gående over bommen, og hvis den kan se den orange bil vil det naturligvis være forstærkende, så derfor besluttede jeg at bilerne skulle stå til højre for søjlen. Hønen skal ikke gå rundt om den først. Tilsvarende for høne 299, den skal se keglerne, når den går op ad stigen.

Jeg gennemgik først den færdige øvelse for høne 17, herunder at jeg ville bruge baglænskædning, og i hver træningsrunde have fokus på den svageste adfærd (uden at glemme de andre).
Så blev jeg spurgt hvordan jeg ville arbejde med bordtennisboldøvelsen. Og fik point for at svare, at det vidste jeg ikke, men at jeg ville spørge ham :-) Jeg arbejdede jo lidt med den i går, og der synes at være en præference fra hønens side for at hakke i den ene side af bolden, men det var ikke konsistent … Men jeg fik nogle tips (se senere) og ikke mindst blev det understreget, at hønen ikke nødvendigvis skulle sende bolden fremad, den måtte gerne sende den sidelæns. Og jeg skulle i træningen udnytte, at den kom ned ad stigen, dvs. jeg kunne sikre at den altid kom i samme position i forhold til bordtennisbolden.
For høne nr. 299 var det øvelsen med elgtøjdyret, der skal arbejdes med. Jeg fik bl.a. at vide at det generelt er sværere at få hønsene til at gå ned end op med noget i munden (ups), at der specielt skal være fokus på at holde fast, og at man skal hindre at hønen ryster dyret (=dræbe) – det lyder som grundindlæring af apportering med hunde, hvad det jo også er (altså grundindlæring af apportering)!!!

En fuld øvelse er en lang række adfærd, som trænes enkeltvis og sættes sammen. Og vi fik i dagens undervisning en række gode råd, som fx:

• Når vi ændrer på kriterierne, skal vi observere ekstra kritisk, fx om hønen begynder at bruge vingerne, når den skal gå stejlere ned
• Huske at sænke kriterierne, fx gøre bommen kortere, hvis hønen virker usikker
• Husk at fokusere på detaljerne: Hvert eneste element skal fungere godt, hvis den samlede øvelse skal fungere
• Målet for kurset er naturligvis læring etc. jf. gårsdagens blog. Men det er naturligvis helst også at kunne demoe en færdig øvelse. Det er ok hvis hønen kan gennemføre banen uden de ekstra øvelser, så den skal vi huske hver gang, selvom det måske er sjovere at træne de ekstra elementer.
• Det er vigtigt at planlægge og gøre noter i forbindelse med træningen, for man kan ikke huske det hele bagefter, og får blandet sine eller makkerens høns’ adfærd sammen.

På fotoet ses min træningsplan for dagens seneste træningsrunde. Først tester jeg Nr. 17 på hele banen; hun går forkert ved den første søjle, så jeg starter hende forfra, klikker hende før søjlen og belønner på den rigtige side, og derefter får hun en ekstra forstærkning mod slutningen af bommen og belønnes på venstre side af den anden søjle. Nedgangen til fodbolden går fint begge gange og hun scorer som hun skal.

Hvilket minder mig om en anden af dagens succesoplevelser. Vi har normalt træningsseancer på 2 x 20 minutter, hvor jeg starter med 20 minutter hvorefter Torun har 20 minutter. Inden for de rammer disponerer vi selv vores træning. Lige før frokost blev der lige plads til 2 x 8 minutter og jeg gik i gang med høne nr. 17 og fodboldøvelsen, som drillede – dvs. jeg kom ikke videre. Så fik jeg lige hjælp af Bob Bailey! Han placerede sig for enden af bordet, hvor jeg stod ved siden af hønen, og efter 10 gentagelser hvor bolden mest røg til venstre for hønen, men også nogle gange til højre og en enkelt gang ligeud, fik jeg spørgsmålet – hvordan så hønen ud før hvert af de tre udfald? Fisk … Jeg stillede mig for bordenden og pludselig var det bare tydeligt, hønens hoved drejede lidt afhængig af hvordan den ville slå, så jeg kunne forudse hvordan den ville ramme – og yes, nu var det nemt at afgøre hvornår jeg ville forstærke og hvornår ikke!

Træningsplanen på fotoet viser desuden at jeg fortsatte med høne 299, og havde to pæne nedgange fra stigen, en god udgang til bom (på Toruns råd klikkede jeg mens hønen var bag søjlen og i bevægelse, og belønnede på starten af bommen), en superb blå diskriminering af kegler, god opgang til blå kegle og så lidt rodet arbejde med elgen, hvor jeg er for dårlig til at iagttage og klikke på en gang.

Endelig arbejde jeg igen med høne 17 og diskrimineringen med bilerne. Jeg fik lige genopfrisket lærdommen fra det første kursus: Hvis hunden vælger noget andet end det rigtige, så fjern muligheden for belønning, og afvent ro, og giv så mulighed for belønning igen. Min høne er meget utålmodig, og vil gerne hakke efter de andre biler, når den orange ikke er der – så det er fokusøvelsen lige nu.

Der er lidt klip fra den nævnte træningsrunde på denne video.

Mon ikke vi alle stiller med en opdateret plan for hver høne i morgen :-)))))

Dagens afsluttende kommentarer fra Bob Bailey gik på, hvad der gør at der ikke kommer resultater så hurtigt som mange forventer: Man forventer for meget på én gang! ”Don’t ask for too much at first!” Der skal være noget adfærd, som kan belønnes meget, og så kan man kræve mere.

Og som altid passer alt det ovenstående også på hundetræning – mine kursister kan glæde sig!