Søndag havde jeg tilmeldt Megan til LP3, når vi nu alligevel skulle af sted. Jeg havde fået en række regler med til prøven fra Camilla:
- Jeg skulle have den optaget på video, så hun kunne kontrollere at jeg gjorde som jeg fik besked på :-)
- Jeg skulle stole på Megan
- Jeg skulle juble efter hver øvelse uanset hvordan den gik
- Jeg skulle KUN have fokus på Megan
Her er nogle kommentarer til de enkelte øvelser.
Fællesdæk (ikke på video). 18/20. ”Ekstra kommando, fører flytter fod.” Kirsten siger Megan lå eksemplarisk. Jeg blev trukket for afslutningen, Megan reagerede ikke på plads-kommandoen.
Fællesid (ikke på video). 0/30. ”Hunden lægger sig inden fører er kommet i stilling.” Kirsten siger Megan lade sig efter at jeg var gået ét skridt :-(
Fri ved fod. 14/20. ”Hunden hænger flere gange, 3 skævsidninger, ekstra kommando, lidt rodet venstredrejning, flagrer i et par omkring vendinger”. Jeg var selv forundret over hvor pænt Megan fulgte, da jeg så videoen. Jeg vendte mig ikke om en eneste gang, for at se hvor hun var, og hun var med alligevel.
Stillingsskift. 18/30. ”4 ekstra kommandoer og hund rykker en kropslængde frem”. Meget frustrerende. 4 kommandoer for at dække Megan af i starten, så er der noget helt galt – men hvad???
Apportering. 0/30. ”Hund apporterer forkert genstand.”
Springapportering. 19/20. ”Skævsidning ved afslutning, ellers nydeligt”.
Stå, sit, dæk. 11/20. ”Hund hænger lidt ved start, de to sidste momenter mistes.”
Indkald med stå. 28,5/30. ”Ekstra dækkommando ved start, ellers nydeligt.”
Fremsending. 36/40. ”Ekstra dækkommando, samt skævsidning ved afslutning, ellers nydeligt.”
Næseprøve. 25,5/30. Ekstra fremsendingskommando, fører taber apport, ellers fint.”
Helhedsindtryk. 7,5/10. ”Et par der arbejder pænt men hvor hunden af og til er lidt ukoncentreret.”
Samlet: 177,5 og ingen præmiering. Og for første gang ikke et eneste 10-tal ...
Jeg sagde i går til Kirsten, at jeg drømmer om en kritik, hvor ordet ”ukoncentreret” ikke indgår i forbindelse med Megan …
Men nu ligger videoerne altså ude, og hvis der nogle anvendelige ideer til hvad der skal til, for at få opmærksomhed fra Megan til prøver, er de mere end velkomne :-)
Under alle omstændigheder er det meningen at Megan i LP-sammenhæng skal pensioneres når årets prøver er gennemført, og vi regner med sidste prøve er ved Spaniel Klubbens LP-prøver 12. september.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar