Usikkerhed

Rådhuspladsen by night

 

Som læserne af denne blog formentlig véd, arbejder jeg som konsulent indenfor projektledelse. Som konsulent indgår man typisk kontrakter med tidsbegrænsning med et relativt kort opsigelsesvarsel. Aktuelt har jeg to kontrakter som begge udløber ved årsskiftet og ikke er blevet forlænget. Så i dette øjeblik har jeg ingen opgaver pr. 1. januar 2013. Til gengæld har jeg forrygende travlt lige nu. For det første skal de to kontrakter afsluttes. Derudover arbejder jeg som assessor på IPMA-certificeringen af projektledere og har fire kandidater til eksamen på torsdag. Og så har jeg sagt ja tak til at afholde en halvdagsworkshop om produktnedbrydning og aktivitetsnedbrydning på tirsdag.

 

Og det er denne vekselvirkning som er spændende og udfordrende: vildt travlt nu og intet efter nytår. Det kunne være dejligt hvis det var jævnere fordelt, men sådan er det normalt ikke tilrettelagt.

 

Selvom ovenstående kræver det meste af min tid, prioriterer jeg stadig både hundeundervisning og hundetræning højt, af flere grunde, men først og fremmest mentalhygiejniske – jeg kobler fuldstændig af fra arbejdet både når jeg underviser og når jeg træner egne hunde.

 

Stjerne LP-dæk

Mandag har jeg to LP-hold. Det første hold er et begynderhold, det andet et stjernehold, hvor vi kører på højt niveau og med finurlige detaljer. Det er nemt for mig at gå meget inspireret hjem fra sådan en træningsaften, for den entusiasme og energi der lægges for dagen er svær at matche!

Onsdag aften har Anita og jeg parallelt henholdsvis et rally øvet og et rally begynderhold. Jeg har tidligere skrevet om det fascinerende ved at have begynderhold: der skal så lidt til for at de rykker meget, og alle fem på mit begynderhold er for længst klar til at gå i gang med rallyprøver for alvor. Og de fire debuterer 31. december, den femte er undskyldt, hun er rejst på ferie.

Derefter går Max og jeg på Anitas LP-hold. Anita må bære over med at jeg roser hende igen igen :-) Hun kender mig ud og ind, hun vælger øvelser til os som skaber fokus på præcis de områder, som vi har brug for, og hun giver feedback som ikke bare er præcis, men superskarp! I min træningsdagbog bliver det til ”Fantastisk træning. Fokus på MIG og detaljer, velforberedt Anita, stærke iagttagelser.”

Så vi får vendt fællesøvelser (Max kan ikke lide dem), fri ved fod (som han synes er sjov), springapport med forstyrrelser (som bare bliver for svær med forstyrrelser), fuld fremsending men fornuftigt opdelt, samt næseprøve.

Jeg kan godt komme meget i tvivl om, hvorvidt Max synes det er sjovt at træne LP, så det får vi (også) talt om efter træningen.

Torsdag var der næstsidste træningsrunde hos Johanna i Tune; det er indendørs med det er koldt. Minus 8 grader udenfor og helt sikkert ikke meget varmere indendøre.

Max var ikke vild med træningen. Der var masser af piv, både separationspiv og kedsomhedspiv. Det er VIRKELIG et problem. I fællesøvelserne er der piv næsten fra start, og hvis der ikke sker noget er der også piv.

Han lavede den mest fantastiske fri ved fod og startindlæringen til indkald med stop var også superb. Men springapport, næseprøve og fremsending fungerede slet ikke på normalt niveau.

Lille Bjørn var totalt overfascineret af gulvtæppet. Fremsending og fællessit gik rigtig godt, men resten var ikke godt. I fællesdækken rejste han sig et par gange. Fri ved fod var nogenlunde, omend med noget snus. Både apport og næseprøve var han ikke vild med, og han ville ikke holde på hverken apport eller næseprøvepind i afleveringen. Positioner under gang blev totalt rodet, fordi han hellere ville snuse og endte med halen mellem benene, fordi jeg godt ville ham til at arbejde. Indkald med stå, der havde vi 4-5 gode forsøg på op til 15 meter.

Og stillingsskift, som var den øvelse vi arbejdede med hos Johanna, gik ikke så dårligt. Lille Bjørn skulle lige i gang, og jeg blev mindet om at jeg havde fået det jeg forstærkede: en hund der rykker frem efter klikket. Så jeg skal overveje ar træne sekvenser, bare et ok eller godt hvis det er noget adfærd, der ikke er til klik/godbid, og huske at træne sekvenser, så vi ikke får et mønster med adfærd efter afbrydelse.

I eftermiddags havde Camilla, Susanne og jeg en paneldebat (Camillas udtryk) om Camillas træning, og jeg lærte en masse, som jeg skal bruge i forhold til Max.

Aftenen stod på julefrokost på l’education nationale, og sjovt nok valgte jeg skaldyrsfadet igen.