torsdag den 23. juli 2015

To skønne dage

Onsdag morgen

I går havde Christina, Lonni og jeg aftalt at mødes ved Buddinge Centret for dels at træne på fremmed græs, dels miljøtræne i selve centret – igen under overskriften træning med forstyrrelser.

Lille Bjørn arbejdede med diverse LP-øvelser på et ualmindeligt spændende græsunderlag, så jeg måtte virkelig anstrenge mig med at få kontakt. Hvis jeg skal fremhæve tre ting, så bliver det nogle fantastisk stillingsskift dæk-stå på 15 meter, et fantastisk udløb med afdækning i felt og så to virkelig flotte LP2-apporter. Jeg har nu droppet springapport til træning, indtil vi får mere sikkerhed i afslutningerne og det virker.

Max arbejdede primært med rally/HTM-elementer, hvor HTM1-programmet uden håndtegn begynder at ligene noget. Spin, som jeg har kørt kampagne på, kan han nu udføre på 5 meter.

Tempo, Christina, Max, Paul, Morgan og Lonni foran Fakta

Så skiftede scenen fra græsarealet til selve Centret. Masser af underlige forstyrrelser med døre der gik op og i af sig selv, små og store mennesker der gik lige op ad os, førere der blev distraheret af forretninger med tøj, slik, vin mv. (!), fremmede hunde, riste og sørme også en lækker lille gravhund. Føreren var så sød at fortælle, at den var løbsk – og det kunne Max bekræfte. Jeg måtte virkelig arbejde en del for at få hans kontakt igen. Perfekt, det er jo et af de områder jeg rigtigt gerne vil træne med ham.

Jeg tror han var ganske træt efter ½ time og vi var alle tilfredse med endnu en god træningssession.

Sommertræning i Jersie

I går aftes havde jeg mine to LP-/rallyhold i Jersie og det var også en fornøjelse. Det var en ganske lummer aften, der var uden tvivl spor af mindst en løbsk tæve, og alligevel arbejdede alle rigtigt godt.

På rallyholdet har vi talt en del om førerens attitude og det er en skønt at se, hvilken forskel det gør, når føreren kommer ind med rank ryg, et smil på læben og udstråler: ”Vi kan gøre det!”. Og derefter gør det. Jeg glæder mig til at se det samme til de kommende prøver, og er sikker på at det bliver godt.

Torsdag morgen

I dag var vi turister i den nære omegn med besøg først i Holbæk, siden i Roskilde.

Aftenens træning var på Johannas sommerhold 17.30-18.30, hvor jeg havde tilmeldt Max/Lille Bjørn og i dag startede med Lille Bjørn, fordi han skal til LP-prøve 1. august, og Max fik den anden halvdel af tiden.

Jeg erkender åbent, at det, at skrive Performance journal, er fantastisk forstærkende for mig. Jeg har lige afsluttet den for i dag, efter aftenens træning hos Johanna, og kunne glæde mig en ekstra gang over to fantastiske træningsrunder.

Lille Bjørn fik arbejdet med det meste af LP-programmet. 2 bundsolide fællesøvelser. Så fokus på stillingsskift: Vi eksperimenterede med dæk/sit/stå som udgangsposition, og havde fast afstand på 10 meter. Og kunne konstatere at Lille Bjørn tager alle skifter på første kommando og knivskarpt, undtagen når det første skifte er dæk-sit. Mystisk, men sandt. Så vi har aftalt nogle forskellige strategier for knække den nød.

Den anden fokusøvelse var dirigeret apport, hvor jeg nu justerer udgangen (vending altid venstre om) og i øvrigt fortsætter arbejdet med fastholdelse af apport.

Max lavede de flotteste udløb til felt og et fantastisk indkald med stop. Spin på 10 meter og på siden til højre og venstre. Det allerbedste var alligevel højrehandlingen. Han er begyndt at gå ret godt på højre side (HTM-træning!), og nu indbygger vi også sitter, dækker og ståer og twister og …, så spørg om jeg glæder mig til han må debutere i championklasse!!!

Sidste aften med et højtelsket legetøj

Hans favoritlegetøj døde for længe siden lydmæssigt, men det har ikke gjort attraktionen mindre. I dag afgik det endeligt ved døden, men heldigvis har vi gode erstatninger.

Her er det tilladt, hvis læseren er en af dem, der trænede med mig for nogle år siden, at smile eller grine af ham føreren, der ikke rigtigt troede på legetøj som belønning … Han er heldigvis blevet meget klogere.

Ingen kommentarer: