Gåsehud

Eftermiddagshimlen over Præstø

I dag gik turen til Rishøjcentret i Køge, hvor Dansk Collie Klub havde arrangeret LP- og rallyprøver, som sædvanlig meget velorganiseret og en fornøjelse at komme til.

Fra ved 8-tiden og næsten indtil jeg gik på banen i dag havde jeg en helt usædvanlig følelse i kroppen, jeg var nervøs og anspændt. Jeg kunne mærke det i maven og Anita kunne se det med samme, det var meget underligt at have den fornemmelse, som jeg næsten havde glemt.

Jeg var nervøs for min egen performance, om jeg kunne være en ordentlig fører for Lille Bjørn.

Jeg lavede noget mental opvarmning inden jeg gik på banen med Lille Bjørn til fællesøvelserne, og faste mentale ritualer mellem øvelserne, og jeg synes det fungerede fint, for ikke at sige rigtigt fint.

Jeg havde en fantastisk fornemmelse under alle øvelserne, men allermest under fri ved foden, hvor jeg bare kunne mærke at Lille Bjørn var MED MED MED. Der kom et par bjæf af glæde undervejs, det har jeg aldrig oplevet til en prøve tidligere.

Jeg var bare så glad, og jeg kan ærligt sige, at det var på grund af vores samarbejde, ikke på grund af resultatet – som jeg ikke var ligeglad med, men som betød ret lidt for mig i dag. Det var Lille Bjørns første prøve efter en lang træningspause med rygproblemer & smertestillende medicin, og at se ham logre igennem en hel prøve og være så arbejdsivrig og energisk gjorde mig blød helt ind i hjertet. Jeg fik virkelig gåsehud under fri ved foden.

Præmieoverrækkelsen var skøn: Vi var kommet til dagens 6. vinder og jeg lyttede til en massende rosende ord fra dommer Marianne Jensen, og pludselig gik det op for mig at det var Lille Bjørn og mig hun talte om. Om at HUN havde fået gåsehund under fri ved foden og hun havde ærgret sig over af vi mistede den sidste øvelse. Det kan man da kalde en empatisk dommer!!!

Og alle de positive tilbagemeldinger jeg har modtaget bagefter, jeg har haft masser af tårer i øjnene, for hold da op hvor det betyder noget, at så mange har oplevet det og kan se, hvordan vores samarbejde er, når det virkelig fungerer. Og hvor meget jeg har rykket mig som fører, så Lille Bjørn kan være bekendt at have mig med til prøverne.

De enkelte øvelser med dommerkommentarer og mine kommentarer i parentes

• Sit i gruppe 25,5/30: Rejser sig ved afslutning (Jeg trådte på hans pote, så jeg kan godt forstå han sprang op)
• Fællesdæk 20/20: Ok (nabohunden forlod ringen undervejs, meget fint at Lille Bjørn blev liggende)
• Fri ved fod 17/20: Hund hænger en anelse et par gange. Et par små skæve pladser, ellers smukt (!!!)
• Stillingsskift: 21/30: Hund mister 1 position og holder desværre ikke [alle?] de øvrige positioner. Ellers fin øvelse. (Bare at få point var en succes, første skifte krævede fire kommandoer, men ellers var han med!)
• Apportering: 24/30: Ekstra kommando ved gang til kegle. Genstand smides ved fører. Skæv plads. Ellers fin øvelse. (Jeg havde valgt de mellemstore apporter. Han gik direkte på dirigeringen, og det var bare så lækkert).
• Springapportering: 16/20: Skæv start plads. Hund holder ikke plads position ved afslutning.
• Stå, sit, dæk: 15/20: Fører tilpasser hastighed efter hunden. En hel del kropskommandoer ved følget og positioner.
• Indkald med stå: 27/30: Lidt lang stå. Skæv plads. Ellers fint.
• Fremsending: 36/40: Hunden ligger med lidt af forpoterne uden for feltet. Skæv plads. Ellers fint.
• Næseprøve søg: 0/30: Desværre for mange søgekommandoer. (Tilskuerne fik en god oplevelse. Lille Bjørn diskriminerede ikke i starten, tog pinden længst til højre, som jeg fik ham til at smide, så tog han den længst til venstre, som han var på vej ind med og som jeg fik ham til at smide, og til sidst fik han den rigtige og kom ind med den. Selvfølgelig alt for mange kommandoer, men sejt arbejde af både hund og fører, Og bedst: Der var én, der bagefter spurgte, hvordan jeg vidste at det var den rigtige næseprøve!!!)
• Helhedsindtryk: 8,5/10: Dejligt arbejdsivrig hund som får flot støtte af sin fører. Hunden mangler endnu lidt afpudsning og præcision. Træn bare videre, det skal nok komme. Ærgerligt med en kikser på dagen.

Samlet en 2. præmie med 210 point, det betyder ikke så meget. Det der betyder noget, er at kunne huske den følelse jeg havde under hele prøven, og medbringe den til de kommende prøver. Det var virkelig en ganske speciel prøve.

Vi tog til Præstø, da jeg kom hjem, og Max fik hygget med Smilla, synes bedet med skovjordbær var det mest fantastisk sted og de voksne nød eftermiddagskaffe og –kage udenfor i det skønneste efterårsvejr.