Mine tre yndlingshunde :-)
Der var dømt total afslapning i dag.
En dejlig morgentur, som jeg afsluttede med at tage et par fotos af hundene på vejens bænk på stranden.
Morgenkaffe udenfor, mens hundene fik resterne af gårsdagens kødben.
Morgenmaden var kaffe og hveder.
Vi var et smut i Irma i Greve for at handle.
Jeg slog græs.
Jeg fik læst de første kapitler af Sluk!
Det blev også til lidt træning med alle tre hunde.
I det opdaterede HTM-program indgår et cafébord og en stol, og jeg havde tænkt, at Max skulle starte med at ligge dæk under bordet i starten, så han er ”skjult”. Til træning har han siddet ved siden af bordet, og i går spurgte Anita til, om han ikke skulle lige dæk … Jeg kom med et lidt undvigende svar, noget om at han ville være lidt trykket i den position – og det kom jeg da lige til at høre for ;-)
Så i dag besluttede jeg så at træne (!) startpositionen. Der gik under 10 gentagelser, så hentede jeg Kirsten, så hun kunne filme – og resultatet ses her.
Nu skal jeg arbejde med generalisering, og så har vi start- og slutposition i HTM-nummeret. Signaler er "Bord" og "Dæk".
Med Lille Bjørn arbejdede jeg med bakke væk og bakke på højre side, ud fra de tips jeg fik af Johanna (beskrevet i tidligere blog), og selvfølgelig er han blevet knivskarp på dem også.
Megan skulle ikke snydes, og vi trænede lidt sideskift og bakning og snur rundt.
Før
Efter
Aftensmaden er et kapitel for sig, men den korte udgave er: Pighvar :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar