Glæde og vemod

Træt Max efter Nose Work

Igen til aften måtte jeg foretage en prioritering, og denne gang var det let. Jeg deltog i det første af de to hold hos Johanna, meldte afbud til det andet og kørte i stedet til Jersie for at deltage i Lonnis Nose Work hold. Det var let, fordi Max og jeg skal debutere i en officiel Nose Work på søndag, så formen skulle lige pudses af.

Megan 10 år (foto: Charlotte Lia)

 

Inden jeg omtaler træningen lige det vemodige. Vi er 4 dage henne i Megans penicillinkur, og desværre kan vi ingen forskel se. Hun kan stadig ikke holde sig om natten, og vi aftaler nyt besøg hos dyrlægen i morgen. Det er meget begrænset hvad vi vil gøre, vi vil bestemt ikke begynde på forløb, som kan gøre hende ked af det, bare for at hun skal leve længere. Hun har levet et langt og godt liv, er stadig rask, frisk og rørig, og mentalt er jeg så klar, som jeg kan blive, til at træffe den endelige beslutning. Megan har måttet kæmpe med en fører, som skulle lære så meget for første gang med hende, og hun har tilgivet mig alle mulige underlige og også dumme ting. I bund og grund tror jeg, at hun har været tilfreds med mig, og vi har nået rigtigt meget sammen. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil kunne se mig selv i øjnene bagefter og sige, at jeg var den bedste fører hun kunne få til at hjælpe sig på den sidste rejse.

Det var så tæt på at jeg havde taget Megan med til aftenens træning, men jeg synes alligevel det ville blive for meget. Hun kunne have trænet lidt, men vi skulle være hjemmefra i 4 timer, og det synes jeg ville være for meget for hende. Så det blev Max og Lille Bjørn der fik lov at dele den ene time hos Johanna.

En rigtigt rallybane

Lille Bjørns var på første halvdel, hvor vi havde fokus på starter. En fuld bane hvor vi var tre der skulle gå på skift, hver fører havde tre numre (123, 231 eller 321) og fører 1 skulle gå 1, skilt og ud, fører 2 2 og ud, fører 3 3 skilte og ud, fører 1 2 (fortsætte, der hvor de var stoppet) osv. Dvs. vi gik alle tre samme bane, men med en masse afbrydelser, hvor vi løb ud og belønnede og startede igen. Jeg kunne endnu engang konstatere, at Lille Bjørn er gevaldigt på og går rigtigt godt, med ikke ret meget opvarmning.

Max var på anden halvdel, hvor vi skulle gå forskellige korte sekvenser, som Johanna introducerede. Til sidst skulle alle 6 udføre forskellige øvelser med forstyrrelser, fx at vi spillede violin, eller dirigerede, eller … mens vi gik øvelserne. Max havde et rigtigt godt øje til Pixi, men smuttede kun én gang, hvor Johanna jog ham væk, og siden var han hos mig og arbejdede supergodt, selvom han kastede mange blikke i Pixis retning.

Så gik turen til Jersie, hvor Lonni havde forberedt tre sektioner med 5 kilder hver og 1, hvor hun selv stod, med 1 kilde – et klasse 1 udendørs søg. Jeg startede hos Lonni med Max, Lene og Doppler var nummer 2, og så kunne vi som sædvanlig følges ad gennem de tre sektioner.

Søget hos Lonni gik fint, Max scannede hele området, vendte tilbage til udgangspunktet og lavede en smuk markering. Vi talte lidt om, hvordan jeg kunne styre hans søgemønster, og det prøvede jeg af ved to af de andre søg.

Det er ikke så nemt, for det er hans naturlige søgemønster at søge bredt og så fokusere på det rigtige område og markere præcist og længe. I det første søg fandt han uden videre de 3, så holdt jeg en pause, hvorefter han fik nr. 4 og med lidt hjælp fra Lene, fik vi også sporet os ind på og lavet en fin markering af det høje søg (Max kunne ikke nå det).

Det andet område var relativt stort med tre bord/bænkesæt på græsset, diverse kasser og udstyr op ad bygningen mv. Igen blev der søgt bredt, men markeringerne kom i en lind strøm. Det sidste kunne vi ikke lokalisere, så jeg fik et tip af Lene (et af de tre bord/bænkesæt) og så kom der lige en flot markering.

Det sidste område var op ad en mur, hvor Max havde lavet én markering som opvarmning inden det første søg. Han fandt 3 relativt enkelt, men virkede lidt træt (det tror pokker efter det program!), ville ikke drikke vand, og så gik vi ind og fandt det 4. men ikke det 5.

Jeg er virkelig imponeret af hans markeringer. Jeg var meget længe om at markere et af fundene, men han pressede insisterende snuden ned, og selvfølgelig var det rigtigt …

Jeg har fået anskaffet Nose Work resultatbogen i dag, og vi er bare klar til søndagens prøve.

En dejlig træningsaften med både Lille Bjørn og Max.