Der blev trukket lod om rækkefølgen, og Lille Bjørn skulle starte som nr. 1 af de 4 deltagere.
Vi tog et par opvarmningssøg inden vi gik i gang med udesøget. Det var svært synes Lille Bjørn, som knoklede løs uden at finde noget. I frustration kastede han rundt med en af de flade kegler, som markerede afgrænsning af søgeområdet. Til allersidst fandt han kilden, men det var bestemt ikke rigtigt godt.
Beholdersøget gik helt i fisk. Lille Bjørn lavede en overtydelig markering på den første beholder, men det var ikke korrekt. Han manglede helt tydeligt erfaring i beholdersøg. Han fik lov at fortsætte, men det var ret sjusket. Hans markering af den rigtige beholder var meget tydelig, men den samlede oplevelse ikke rigtig god.
Vi tog nogle af de opsatte søg til selvtræning – faktisk dem alle – og det var til gengæld rigtigt pænt.
Køretøjssøget, der var han rigtig skarp, hvorimod jeg var ret træg, jeg tror han lavede 3-4 markeringer, før jeg fangede pointen – jeg stod også lige der, hvor jeg ikke skulle stå, bag ved ham. Jeg skal stå ved siden af ham, så jeg tydeligt kan se hans markeringer.
Nå det endte alligevel godt, og sørme om vi ikke vandt køretøjssøget og blev samlet nr. 3.
Efter præmieoverrækkelsen gik turen hjem, Lille Bjørn blev byttet med Otto, og lidt efter gik turen til Ringsted og første runde af Foundation fortsætter hos Johanna.
Det var en luksusrunde, hvor kun 3 ud af 6 deltog. Johanna introducerede tre øvelser, to der byggede videre på Foundation øvelser (balje og stik) og en ny (hat), og i øvrigt kunne vi i den individuelle tid tage præcis det op, som vi havde behov for.
Jeg vidste præcis, hvad der skulle kigges på. Der var nogle øvelser, som jeg viste Anita i fredags, som nagede mig, fordi det var så åbenlyst at mine kriterier var uskarpe.
Det blev der rettet op på i dag. Jeg arbejdede i de individuelle runder med fremsending til target (to poter på target og ro), hoved (hoved på min hånd uden at slikke først) og stok, uden at stoppe undervejs.
Sjovt nok – eller heldigvis 😊 – var svaret på det alt sammen, at jeg ikke var skarp nok med kriterierne. Noget der var næsten godt nok, blev accepteret indimellem, og lidt uønsket adfærd blev accepteret indimellem. Så snart jeg var konsekvent, blev der lige lidt nogle tænkepauser hos Otto, men så kunne han også det hele.
Som Johanna sagde: Det er derfor man går til træning 😉
Jeg kørte opløftet hjem, og fik et par stykker med sild og ost. Og med en øl og en snaps, så bliver det ikke meget bedre.
Da jeg tjekkede telefonen for billeder til dagens blog, var der kun to! Det af øl og snaps, og så et, som Kirsten tog da jeg landede mellem de to træningsrunder: Jeg har købt en nissehue, som er adgangsbillet til juleafslutningen i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar