August 2020 – rally en masse

August 2020 har været en måned, der i den grad stod i rallyens tegn, både som arrangør, dommer, udøver og tilskuer.

Hvis jeg starter med det sidste, må jeg indrømme at det er sjældent, at jeg sidder på sidelinjen, og bare nyder at se på rallyen. Men det havde jeg mulighed for i dag til DKK Kreds 1’s prøver i Ølstykke, hvor jeg skulle op fra morgenstunden i begynderklasse og ud på eftermiddagen i championklasse.

Efter championklasse var der seniorklasse med to deltagere: Amanda og Dumle samt Tina og Jay. Der var en masse følelser med, for Amanda skulle jo have gået med Osseau, som døde for en uge siden. Vi, der oplevede prøven, fik en vidunderlig oplevelse: Jeg har ALDRIG oplevet Amanda og Dumle med så magisk kontakt, de gik fantastisk. Bagefter spurgte jeg Anita, hvornår hun begyndte at holde vejret, jeg gjorde det da de gik ud af slalom med rundtur … Anita gjorde det, da de gik ind i den 😉 De satte ikke en pote eller en fod forkert, der blev trukket for én langsom sit, de fik 99 point og deres første seniorcertifikat, og vi var flere, der ikke havde helt styr på tårerne. Det var så smukt. 💓💓💓

Som arrangør har der været en masse i forbindelse med DM, som afholdes næste søndag. Jeg tror, der er styr på det meste, og resten kommer der styr på. Det eneste jeg, og mange andre, er kede af, er at der ikke må komme tilskuere. DM er noget ganske særligt, og det er ikke det samme, hvis man ikke må have en ledsager med, mange gange en ægtefælle eller en anden, som plejer at være med.

Jeg har haft fornøjelsen at dømme ved fire prøver i august: Den 2. for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, den 9. for DKK Kreds 2, den 16. for Hundesport mod Cancer og den 29. for DKK Kreds 2. Jeg elsker at dømme, men jeg har ikke været så god til at skille rollen som dommer og rollen som udøver. Det var kun prøven 2. august, hvor jeg ikke selv skulle op …

Og det leder så til det, jeg egentlig ville skrive om: Otto og Max i rally i august 2020.

Jeg har haft dem begge med til 6 prøver.

Otto debuterede 1. august i Osted med en fed prøve, flot attitude og 96 point. Siden er det blevet til 5 fine prøver. I går, efter den 5. af månedens prøver, ”kom jeg til” at nævne for Liv, som var dommerelev, den negative pointtendens. Jeg fik lige nogle velfortjente verbale øretæver, som Anita bakkede op lidt efter, da hun hørte om det, og som Amanda ville have været endnu skarpere med, hvis hun havde hørt det, fortalte hun mig i dag.

Så her er den ærlige historie. Jeg har lovet, at jeg ikke vil gå til prøver med hundene, når jeg selv skal dømme og/eller er arrangør. Derfor var jeg almindelig deltager 1. august, så jeg kunne have fuldt fokus på Otto og Max.

Prøve 2. og 3. var på Bornholm 8.-9. august. Otto var for første gang på tur for alvor, overnattede et fremmed sted. Det var en meget varm weekend, Anita, Amanda, Dumle og Osseau overnattede hos os lørdag til søndag, der var mange forhold, der kunne være svære at håndtere for en hund på knap 14 måneder … Jeg skulle også dømme midt på dagen 9. august. Hvad gjorde Otto? Bestod med 96 og 92 point, var totalt fokuseret, og fik sin RBM-titel.

Hvad tænker den snu fører så? Hundesport mod Cancer. Tre dommere i tre ringe, igen en varm weekend, jeg skulle op med Max først på dagen og med Otto sidst på dagen. Mette og Mathilde luftede ham indimellem, men det var bestemt ikke helt normale forhold. Og hvad sagde Otto? Han gik som normalt, med skønt fokus og logrende hale og vi fik 92 point, og 6 points til årets hund.

Det blev endnu værre i går i Løserup. Vi ankom 7:45 og tog afsted ved 16-tiden, og Mette og Mathilde luftede hundene. Men det var en lang dag i bilen for Otto, og han skulle op som allersidste hund på dagen hos Anita, efter at jeg havde dømt øvet klasse færdig.

Nej, det var bestemt ikke fair betingelser, men Otto var ligeglad og gik en flot prøve, som man kan se på Mettes film ovenfor. Vi fik 90 point, og – for at citere Anita - erfaring i at håndtere en ommer, for det oplevede vi for første gang.

I dag var vi kun os selv. Otto var varmet perfekt op. Vi fik en ommer på dæk (som i går), og jeg har gennemanalyseret hvad der skete, og det er mit håndtegn der er helt forkert. Bortset fra det var der 5 1’ere, og vi fik nydelige 92 point.

Så, hvis jeg forestillede mig et krydsforhør med Amanda, Anita og Liv, og de spurgte mig, hvad jeg var utilfreds med, ville jeg nok komme ret meget til kort. En hund på 14 måneder, der går 6 rallyprøver på en måned, under fra ok til helt unfair betingelser, og performer stabilt med 90-96 point og ikke mindst med top god attitude, hvad hulen kan jeg forlange mere??? Intet, intet som helst.

Max har været oppe i championklasse til de samme 6 prøver. Vi går godt hver gang, men der har været nogle ærgerlige misforståelser, typisk fordi jeg bliver anspændt, selvom det er blevet meget bedre. 1.8 og 8.8 blev det til 77 point, men 8.8 var alligevel til en 7.v. og 4 point til ÅH. 9.8 gik det rigtigt godt i Østerlars, og vi fik 93 point, blev 4 vinder og fik 7 ÅH point. 16. august i Roskilde (HMC) gik vi supergodt, men der var en dum 13’er og dermed kun 80 point.

I denne weekend var der ingen ”dumme” 10’ere eller 3’ere. I går hos Anita i Løserup gik vi virkeligt godt, og med 7 1’ere endte vi på 93 point og en 6.v. ud af 23.

I dag i Ølstykke hos Conni, gik jeg nok vores livs følelsesmæssigt bedste bane. Max og jeg var i fuld kontakt hele vejen, og alt lykkedes. Da jeg skulle have feedback, sagde jeg, at Conni og Liv ikke skulle tage sig af, hvis jeg græd, for jeg havde det bare så fantastisk indeni. Der var 6 1’ere, fik vi 94 point og blev 2. vinder. Tak til Louise, som filmede, I kan se videoen for oven.

Hvor er jeg ualmindeligt heldig. Jeg har to fantastiske hunde, Max på toppen af sin karriere, Otto i starten af sin. Og jeg har gode venner, som sparker til mig – på en kærlig måde – når jeg ikke værdsætter, hvilke enestående hunde jeg har. 💓💓💓