Otto med flotte rosetter fra klubmesterskabet |
Otto og jeg startede rallytræning hos Hund og Glæde Hundeskole 16. september i år.
Jeg lærte Shandi, som har hundeskolen, at kende i 2019, da hun gennemførte Rallyinstruktøruddannelsen hos Amanda og mig i Sydkystens Hundeskole. Da jeg fik mulighed for at komme på et rallyhold hos hende slog jeg straks til, og det har jeg ikke fortrudt.
Shandi gør en kæmpeindsats for at gøre træningen varierende og udfordrende og hun giver flot og anvendelig feedback.
For mig er kvaliteten af træningen = den følelse jeg har indeni, under træningen og når jeg tager hjem, og den er rigtigt god hver gang!
I den lyse til (vi træner 17:15-18:15) er der et stort areal til rådighed, og der kommer typisk tre baner op, på hver deres niveau.
Nu, hvor dagslyset ikke slår til, træner vi på et mindre aflukke, hvor det i mandags lykkes Shandi på kreativ vis at anvende hele arealet, og samlet var der tre baner flettet sammen. Det gav en perfekt mulighed for at træne tre ekvipager samtidig, og da der samtidig var spots alle vegne, gav det en helt anden stemning end ude på det store græsareal.
Shandi måtte minde mig om, at Otto vist synes det var lidt svært – jeg brugte lidt tid på at erkende det …
I dag havde hun arrangeret klubmesterskab, og det var virkelig stort og flot sat op.
Jeg startede med at deltage i ekspertklasse, to baner begge af pæn sværhedsgrad, med Shandi som dommer.
Jeg fik en del læring med hjem, den største måske at jeg virkelig har arbejdet meget med FS-nummeret med spin og twist på verbal kommando – for der kom en del ikke planlagte spins, specielt på den anden bane.
Jeg har noteret en række træningspunkter, og nu skal der nørdes for alvor.
Klubmester i ekspertklasse og Shandi |
Som bonus vandt Otto og jeg klubmesterskabet, fik flotte rosetter og meget flotte præmier.
Tusind tak Shandi for dit kæmpeengagement og din enorme energi!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar