Max 13 år

Kære far,

Jeg véd, at du rigtigt gerne ville have skrevet noget selv, men jeg er meget glad for at du lod mig få lov.

Jeg bliver 13 år i morgen, og selvom du selv synes du tager det nogenlunde afslappet, så er vi mange, der véd, at det ikke passer.

Ikke mindst mig.

Jeg har meget længe vidst, at du bekymrer dig meget om mit helbred. Men ærligt talt! Jeg bliver 13 år! Jeg er lidt stiv i leddene, det kende du selv, men jeg synes, at du bekymrer dig for meget.

Det kan godt være at du tror Otto og jeg sover, når du sidder og opdaterer din Performancejournal, men det gør vi ikke hele tiden. Vi kan godt følge med.

Er du klar over, at vi har været oppe til 16 prøver de sidste to måneder? Er du klar over, at de to dårligste resultater er 72 og 76? Er du klar over, at jeg har fået sølvtitlen og to guldpinde? At jeg har vundet tre af prøverne? At jeg har fået 100 point 2 gange, senest den 9. maj?

Altså helt ærligt, hvad skal der til, for at du er tilfreds? Tror du ikke at de fleste almindelige mennesker ville være tilfredse (undskyld, jeg ved godt du ikke er helt almindelig …)?

Jeg knokler for dig til hver eneste prøve, jeg gør det så godt jeg kan. Men hvis jeg kunne coache dig, det er lidt svært, for du lytter ikke altid rigtigt godt, så ville jeg sige:

• Lad være med at tænke på point, du har været rigtigt god til det længe, men er sløjet af på det sidste
• Jeg har læst de kriterier for prøverne på lørdag, som du har sendt til Liv. De er fine, du skal bare gøre det 😊
• Jeg bliver 13 år i morgen, men jeg er ikke affældig. Helt ærligt synes jeg, at jeg går noget bedre end dig – kærligt ment. Når jeg ikke kan mere, skal nok sige det til dig … Du så mig til træning hos Karina for en uge siden, var jeg ikke frisk? Var der ikke noget med, at hvis du satte tempoet ned og gav tydelige tegn, så kunne jeg godt det hele?

Jeg har valgt to billeder, som jeg synes passer fantastisk til dette skriv.

Det fra 9. maj, hvor vi sidst fik 100 point. Kan du huske hvordan du følte? Er det ikke sådan Liv spørger dig? (jeg smiler lidt, når jeg skriver det, fordi jeg véd den kommentar rammer)? Hvad skal der til for at du føler ligesådan til hver eneste prøve?

 

Det fra 4. maj var jeg ikke med til, men jeg kan se, at du er meget, meget glad, både fordi Liv og Choice fik et certifikat hos dig og Liv fik en hundepris. Den følelse du udstråler – jeg kan kende den bedre end de fleste – må du gerne tage med på lørdag.

Kære far, vi har haft så mange fantastiske oplevelser sammen igennem 13 år. Jeg lover, at jeg så længe jeg er frisk nok, vil elske at gå rally med dig – fordi jeg kan mærke, hvor meget det betyder for dig.

Jeg ved også, selvom du ikke er så god til at udtrykke det, at du elsker, når vi to bare går sammen, og kan mærke, at vi er ét. Så véd jeg, at du kan mærke ekstra meget, hvor højt jeg elsker dig, og du kan mærke, at jeg elsker dig 💓

mærkedag

Fredag morgen på stranden med hundene

Det er en ganske særlig dag i dag. Frasse fylder to år, han bliver fejret sammen med Sandra næste weekend. Megan fylder 13 år, og hun blev fejret i onsdags, i dag og i morgen :-)

Hvad kan jeg skrive om Megan og mig, som ikke allerede er skrevet? Formentlig intet. Så hvis der er gentagelser nedenfor, så må I bære over med mig.

Den ganske korte historie er, at Megan blev købt som familiehund, Kirsten trænede hende det første år, jeg overtog hende, jeg begyndte på LP hos DKK, fortsatte hos Hund & Træning og så skete der alt muligt træningsmæssigt og nørdmæssigt.

Vi bestod nogle dressurprøver i Spaniel Klubben, vi gik i gang med LP og endte som DKRLCH og to prøver i eliteklassen (i alt 40 LP prøver), en lang karriere i rally, med over 120 officielle prøver, som ikke er slut, og lidt færdighedsprøvetræning og tre udstillinger. Vi har sågar flirtet med et HTM-program.

En hund på 13 år med en fører på 63 år, der er noget rart og trygt ved at gå op med hende. Vi har ikke resultatforventninger, jeg synes, det er dejligt, hvis vi består, men jeg har forventninger til, hvordan vi fungerer på banen. Megan skal logre og synes det er sjovt, og jeg skal tydeligt vise, at det har hun ret i.

Jeg havde ikke nogen rigtig god idé til hvordan jeg kunne fejre hendes fødselsdag i morgen, men heldigvis spurgte jeg min livline om råd, så jeg bestilte en kage på vej til arbejde. Champions og officials i morgen kan glæde sig til en kagehund :-)

Jeg er svineheldig at Megan er rask og rørig. Det er vild luksus, at jeg i samme uge, som hun fylder 13, kan gå til seriøs træning med hende hos Johanna og til to officielle rallyprøver (i morgen).

Jeg synes, vi er et fantastisk par, vi har aldrig nået stjernerne resultatmæssigt, vi har været tæt på, og jeg har oplevet os som stjerner sammen. Når jeg tænker nærmere efter har vi været rigtigt gode.

Jeg glæder mig som et barn til prøverne i morgen, som resultatmæssigt betyder ingenting, mentalt betyder alt for mig.

Jeg håber, at Megan dør, på samme måde som jeg selv håber at dø. Sover ind og ikke vågner igen. Jeg håber, der går længe, men jeg véd også, at uanset hvornår det sker, så har vi haft et fantastisk liv sammen. Hun har givet mig så meget, og jeg håber hun synes, jeg har givet hende bare en brøkdel igen.