Hvad laver jeg med hundene?

En skøn eftermiddagstur i Næbskoven. Efterår kan noget med farverne ;-)

Siden 1993 har mine 11 hunde været til 1.145 prøver i 11 forskellige discipliner. Hvis ikke andet er nævnt er det border terriere 😊

1. Rasmine (ruhåret gravhund) var på 2 udstillinger
2. Trine (ruhåret gravhund) var på 7 udstillinger og 1 gravprøve
3. Emmy var på 25 udstillinger og 11 gravprøver
4. Otto var på 54 udstillinger og 8 gravprøver
5. Shauna var på 1 udstilling
6. Anna var på 5 udstillinger
7. Felix var på 7 udstillinger og 1 gravprøve 
8. Megan (engelsk springer spaniel) var på 3 udstillinger, 3 dressurprøver (i Spaniel Klubben), 40 LP-prøver, 147 rallyprøver og 2 færdighedsprøver
9. Lille Bjørn (Norwich terrier) var på 21 udstillinger, 50 LP-prøver, 138 rallyprøver, 1 færdighedsprøve, 3 seniorklasser (HTM) og 11 HTM-prøver
10. Max har været udstillet 6 gange, været til 17 LP-prøver, 404 rallyprøver, 6 færdighedsprøver, 9 6+prøver, 17 FS-prøver, 29 HTM-prøver og 13 NW-prøver
11. Otto har været udstillet 1 gang, været til 89 rallyprøver, 2 færdighedsprøver, 2 FS-prøver og 9 NW-prøver 

Den samlede oversigt over prøver

Max har ”rekorden” med 501 prøver, heraf 42 rallyprøver med juniorfører (3 x Sebastian og 39 x Mathilde). 

Han fyldte 13 år den 14. juni, og har været oppe til 19 rallyprøver siden, og han er også tilmeldt et par prøver i det nye år. 

Det har været tydeligt at skarpheden på det sidste ikke har været den højeste ikke mindst hos føreren, men jeg er ret god til at finde undskyldninger/forklaringer – og der var lige det med det ene øje. 

I dag var jeg til det årlige dyrlægetjek med både Otto og Max, og begge blev naturligvis undersøgt meget grundigt. 

Otto hos dyrlægen

Otto er i topform, der er ”bare” noget tandsten. 

Max har desværre lidt mere end det. Det er tydelig grå stær på venstre øje, højre øje virker ok. Der er også noget med hofterne … og pludselige flashbacks til problemer med at sitte ☹ 

Begge bliver set nærmere på om et par uger. Max er også i topform bortset fra de små, aldersrelaterede skavanker, men det ingen skam at trække sig tilbage fra konkurrenceverdenen efter en karriere som Max’. Den skriver jeg helt sikkert mere om en anden gang. 

Otto og jeg er helt klar til at fortsætte konkurrencekarrieren både i rally og FS, og mon ikke noget mere kommer til? Men det bliver helt ærligt underligt kun at træne og konkurrere med én hund …

Hundefortiden

I går handlede blogindlægget om vores tre hundes konkurrencer gennem tiden. Jeg skrev bl.a.: ”Skemaet øverst viser opsummeringen af vores prøver siden 2005. Det er kun prøverne med Megan, Lille Bjørn og Max der er med, der var også lidt med Otto, Felix og Asta.”

Eller var der?

Ved hjælp af Hundeweb fandt jeg resultater på de gamle hunde, der er en oversigt over hundene her:

Vi udstillede første gang 12. juni 1993 og jeg blev selv ret overrasket over ovenstående. 101 udstillinger og 21 gravprøver i perioden 1993-2008, var der noget hundenørderi som jeg har fortrængt???

Naturligvis har jeg opdelt det på hunde, så øverst er den fuldstændige liste over mit hundeliv ud fra en konkurrencemæssig synsvinkel – 354 blev til 476.

• Rasmine var vores anden hund, en ruhåret gravhund, som vi udstillede et par gange.
• Hurtigt kom Trine, også en ruhåret gravhund, til, som både blev udstillet og trænet på grav og sørme også bestod en gravprøve.
• Med Emmy, vores første border terrier, skete der ting og sager. Hun var fantastisk på udstilling, 7 certifikater, 8 BIR og 2 BIM og en stjerne på grav.
• Otto, også border terrier, kom til tre år efter Emmy. 8 BIR og 14 BIM på 54 udstillinger. 13. juni 1999 og 4. juli 1999 blev de BIR og BIM på samme udstilling. Otto er far til 7 kuld og oldefar til Max.
• Shauna, border terrier fra Sverige, var sød, men en skuffelse og blev kun udstillet 1 gang.
• Anna, Emmys datter, blev udstillet 5 gange, før hun blev solgt.
• Felix, også border terrier, fik et certifikat. og bestod sin gravprøve, en dejlig hund, som vi nok skulle have beholdt.

Asta troede jeg vi havde udstillet, men det nåede vi ikke, før hun blev syg.

Det er lidt underligt for mig at lave dette tilbageblik fra en konkurrencesynsvinkel. Der er virkelig dukket en masse hvis ‘er op, mens jeg gennemgik data. Men det er fortid og vi gjorde hvad vi gjorde, som vi syntes det var fornuftigt den gang.

Højdepunktet fra de mange år var Emmys DKJCHG 17. april 1999, den måtte jeg virkelig knokle for, i modsætning til udstillingsresultaterne.

Men det er fortid alt sammen. Den vigtigste prøve er den næste, det er 13. februar, hvor både Megan og Max skal op i rally championklasse to gange hver. Jeg glæder mig ekstra til netop den prøve, fordi det bliver Max’ debut i championklasse.