Sammen er vi bedst – Birgit og Chili

Birgit og Chili som vi elskede dem ❤️ (foto: Iben Marianne Krarup Pedersen)

For os, der har den glæde at være en del af rallyverdenen, var Birgit & Chili en institution.

Jeg har haft den udsøgte fornøjelse at træne med dem, konkurrere med dem, dømme dem eller bare set dem på banen. Det har aldrig været kedeligt, og det har næsten altid været til point i den allerbedste ende af skalaen.

De var fantastiske sammen ❤️

Jeg oplevede dem senest sammen den 8.februar, hvor Chili blev rallyseniormester og fik sit første certifikat, og jeg så frem til at opleve Chili som senior champion. Birgit lagde ikke skjul på, at hun prioriterede Sydkystens Hundeskoles prøver, fordi Chili havde fået alle sine titler hos os.

Jeg – og mange andre – fik et chok, da der kom et Facebook opslag 2. marts om at verdens bedste Chili var rejst til hundehimlen.

I fredags, for mindre end 2 døgn siden, skrev Birgit og jeg sammen om noget helt andet (hjælp til rallyprøver), og jeg spurgte direkte om planerne for en ny hund.

Mellemregningerne er ligegyldige, men resultatet blev, at jeg fik lov at arrangere en lukket indsamling til en ny hund til Birgit. Både Birgit og jeg er vist blevet overvældet af, hvor mange der gerne ville være med …

Der er over 80, der har bidraget indtil nu, og Birgit får penge til hund, en line og et godt hvalpekursus ❤️ Det er vi rigtigt mange, der er glade for.

Vi håber Birgit og hendes nye makker vælger rally til, for rallyverdenen vil ikke være den samme uden Birgit ❤️

Rallyverdenen ønsker jer alt det bedste ❤️❤️❤️

Nytår og traditioner

For mange er nytår forbundet med traditioner. Selvom jeg ikke synes vi har nogen særlige, er der alligevel nogen, ikke mindst på hundesiden. Sydkysten Hundeskole afholdt i dag for 5. år i træk rallyprøver nytårsaftensdag, for 4. år i træk var det dobbeltprøver, og for 3. år i træk uddelte vi Sydkystens Hundeskoles Hundepris i forbindelse med rallyprøverne.

Nytårsfortsætter og sådan noget er ikke mig, det drejer sig om at sætte målene, når der er brug for det, og det er det sjældent præcis til nytår.

Jeg har gjort status over året der gik i flere tidligere blogindlæg i december, så her vil jeg nøjes med at omtale dagens prøver og nogle perspektiver.

Jeg gik tidligt i seng i går aftes, vågnede kl. 2 og kunne ikke falde i søvn igen. Hvad gør jeg så? Enten bruger jeg teknikker til at falde i søvn igen, eller også er jeg ligeglad og lader tankerne vandre. Bl.a. gennemgik jeg den tale, jeg skulle holde senere på dagen.

Efter morgenlufteturen pakkede jeg de sidste papirer og Max og tog afsted 6:20 til Herringløse, hvor vi skulle deltage i Sydkystens Hundeskoles dobbelte rallyprøve, jeg som arrangør og dommer, Max som deltager i juniorklasse.

Sebastian skulle gå med både Tempo og Max til begge prøver. Det gik fint med Tempo, han bestod med glans begge gange, og dermed blev Tempo også RJM (Rally Junior Mester). Det gik ikke så godt med Max, har var meget mere interesseret i underlaget end i Sebastian, og fik to IB’er.

Vi har aftalt at Sebastian og Max træner lidt mere sammen næste år, og så får de også titlen (nytårsforsæt 1).

Lone Sommer og jeg dømte dagens prøver, her er en selfie Lone tog inden starten.

Jeg dømte i alt 43 hunde og der var rigtigt meget flot førerarbejde. Der var 14 deltagere i ekspertklasse, de 7 fik 96 og opefter, og de 3 blev DKRLCH.

"Min" ekspertklasse

Det er noget særligt at få et championat og der var ingen tvivl om, at glæden var stor hos de nye champions.

Specielt Ingrid Dahlqvist og Myrddin, som blev glemt i første omgang, men heldigvis selv var opmærksomme på et certifikat fra 2014, som også indgik i regnskabet.

Og så Conni med Malou, som efter en længere pause på rallybanerne er vendt tilbage med tre certifikater på tre prøver. Hun gik så flot hos mig og fik 98 point og sit sidste certifikat, det var ret fedt at opleve.

Championklassen, som var den første i min ring, var også meget imponerende. 9 deltagere, som alle bestod Birgit og Chili fik 97 point, det sidste supercertifikat og blev dermed DKRSCH. Christina og Tempo vandt klassen med 100 point - og også den anden championklasse med 100 point. Så fire prøver til Tempo på én dag og 4 gange vinder.

Som nævnt omfatter dagen også uddeling af Sydkystens Hundeskole Hundepriser. I år gik priserne til DKK Kreds 8, Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat samt Lonni Gulmark Prirsching. Du kan læse begrundelserne her.

Jeg havde planlagt at ringe til Lonni, som er taget til Lolland med mand og hunde, for at fejre nytår langt fra fyrværkeri, og det blev til et lille show midt i rallyprøven. Jeg oplyste, at modtagerne af priserne skulle annonceres, og fortalte, at jeg ville ringe til den ene. Heldigvis tog Lonni telefonen, og så fik hun begrundelsen for åben mikrofon. Reaktionerne både på stedet og på Facebook bagefter talte deres tydelige sprog: Det var et godt, velfortjent og meget populært valg. Lonni er bare noget ganske særligt, og dommerkomiteen bestående af Anita, Christina og mig, var slet ikke i tvivl om, at hun fortjente prisen.

Den ganske banale erkendelse er, at det er rigtigt vigtigt at påskønne mennesker, der betyder noget for mig. Jeg synes jeg er blevet god til det, men jeg vil blive endnu bedre (nytårsforsæt 2).

I indlægget Et fantastisk hundeår  nævnte jeg 14 personer, som har betydet meget for mig i 2016. Jeg håber de 13 ligeledes vil betyde meget i 2017 og også at der kommer nye vigtige personer ind i mit liv.

Jeg gør mig umage med, at vigtige personer får at vide, at de betyder meget for mig. Det er så lidt der skal til. Et smil, nogle ord, en besked.

Jeg vil gøre mig umage med i endnu højere grad at værdsætte de personer, som betyder noget for mig (nytårsforsæt 3).

Godt nytår alle sammen!

Klar til DM

I går var jeg til coachingsession hos Anja. Endnu en fantastisk time. Jeg havde forberedt mig ved at skrive en A4-side om tanker, overvejelser, følelser i forhold til hundetræning og DM og mål 2017 og …

Foto fra Anja, da jeg var kørt - jeg skulle bestemt ikke have de noter med :-)

Jeg fik lige nogle stikord af Anja, og så var jeg oppe af det sorte hul igen. Ret spontant rev jeg mine noter til mødet over, de kunne ikke bruges til noget. Og da jeg til afslutning skulle skrive 4 ord, som opsummerede timen gik der ikke mange sekunder før billedet så sådan ud:

Jeg er totalt klar til DM, jeg skal i gang med at pakke om et øjeblik og turen herfra til Bornholm starter ved 10-tiden. Forberedelserne er på plads, planerne for både i dag og i morgen er også stort set på plads. Min egen mentale opladning, hvor hundene skal være i eftermiddag og i aften, når der stilles telt op osv. Planen for i morgen er perfekt med banegennemgang kl. 10.45 ekspert og 11.15 champion, og Lille Bjørn skal op som nr. 2 i ekspert, det er bare, ja perfekt. Der bliver nogle justeringer når jeg ser området, bl.a. i forhold til opvarmning af Max i morgen. Men det er detaljer.

Morgenturen gav igen et mentalt boost.

Ja, jeg er totalt klar til DM.

Mit næste blogindlæg kommer på mandag. Der kommer nok lidt pip på Facebook undervejs, men planen er at huske at efterleve gaven til mig selv, skiltet foroven.

Pøj pøj til alle, der skal til DM, jeg glæder mig vildt meget til at være en del af dette fantastiske arrangement. Især ønsker jeg alt det bedste for Amanda & Osseau, Christina & Tempo, Lonni & Morgan og Birgit & Chili som sammen med Megan, Lille Bjørn og Max (og jeg) udgør team Sydkystens Hundeskole.

Motivation er alt (5)

 

 

 

I dag gik turen til Herfølge til Birgits rallyhold. Jeg havde taget Megan og Max med, og planen var at starte med Max, stoppe på toppen, så få Megan på banen osv.

Det startede ikke helt efter planen. Efter luftning og lidt opvarmning med Max, strøg han fra banen, lige da vi skulle til at gå i gang med banen. Jeg kaldte ikke på ham, men gik lidt rundt, men til sidst måtte jeg hente ham, for han havde bestemt ikke travlt med at komme tilbage. Line på og ud i bilen og så kom Megan på i stedet.

Efter lidt træning med hende kom Max ind, og vi gik banen hos Birgit. Med belønning styret af Birgit, efter skilt 1, 3 og 5 og så variabelt. Dét gik meget bedre. Godt fokus det meste af tiden. Efter den sidste leg udskiftning med Megan.

Med hen fik jeg primært arbejdet med håndsignaler til hhv. kegle og felt, og belønningssignaler.

Så blev det Max’ tur igen, jeg startede med et sideskift, så vi gik banen modsat af første gang, og igen styrede Birgit, hvornår der skulle belønnes, og der kom nogle overraskelser ind imellem (en dæk og en slalom). Jeg fik Birgit til at tage billeder, og her er vist en håndfuld eller to, der viser fokus og engagement.

Jeg gik over og lavede nogle fremsendinger med ham bagefter og da det kørte allerbedst stoppede vi.

Primært input, som jeg har noteret, i forhold til Max:

1. Overveje hvordan legetøjet præsenteres for Max (foræres eller han skal arbejde for det). Det skal nævnes at jeg havde tre nye stykker legetøj med, for det vi fik af Anja er reserveret til HTM!
2. Signal for at slippe fremfor at bytte med godbid (for at bevare værdien af legetøjet)
3. Overveje fejlmarkering (fx at lade være, bare lave nemmere øvelse og så prøve igen).

Megan gik banen, og det gik virkelig godt. Birgit gav noget input til kropsholdning (ikke vende mod Megan), arm- og håndpositioner, når vi går og når vi stopper, og hun skal sidde.

Virkelig god træningsrunde, hvor jeg fik afprøvet konstruktiv håndtering af Max’ springtur, og hvor vi fik det samme gode forløb med masser af leg undervejs, som jeg har haft de sidste par gang med HTM.

Jeg må i øvrigt komme i tiltrængt bedre form af disse intensive runder med masser af legebelønning, for hold da op, hvor jeg kan mærke sådan en time i benene bagefter :-)

Friske øjne og ideer

Superseje Max efter træningen

Der var pause i Johannas rallytræning til aften. Jeg havde i stedet fået lov at deltage på Birgit Dahlgrens ekspert/championhold i Herfølge.

Det var en meget stor succes!

Jeg havde kun tilmeldt mig med Megan og havde fortalt om områder, jeg gerne ville have fokus på. Jeg havde også taget Max med, og da vi kun var to på holdet fik jeg god mulighed for at arbejde med begge hunde.

Dagens to baner

Der var en længere bane, til brug for træningen hos Birgit og en lidt kortere til selvtræning.

Det er spændende med helt friske øjne på ens træning.

Megan gik rigtigt godt, faktisk noget af det bedste vi har gået længe, og Birgits konkrete råd var:

• Håndtegn til sit fx hånd langs siden, så hun er tvunget til at se på mig, for at vide, hvad hun skal gøre
• Langsommere håndtegn ved alle skifter mv., så hun har en chance for at følge med
• Generelt tegn tæt på føreren (for at øge Megans focus på mig)
• Tydeligere indkaldssignal
• Og så brugte jeg også noget af inputtet til Max i forhold til hende (lad hende gøre arbejdet)

Det virkede forbløffende godt alt sammen. Jeg gik selvtræningsbanen både venstre- og højrehandlet, arbejdede med fremsending til kegle, og arbejdede med forskellige sekvenser uden skilte. Det er godt nok længe siden at Megan har godt så sikkert og præcist.

Max varmede jeg op på selvtræningsbanen, inden vi gik den længere bane.

Det var lidt uhyggeligt at høre Birgits feedback, nærmest som at høre et ekko af mig selv?!

Jeg gør mig store anstrengelser for at holde Max kontakt, i stedet for at lade ham selv tage ansvar og søge kontakten. Så da vi gik banen anden gang, blev reglerne ændret. Jeg skulle kunne udføre fem forud valgte skilte, alle andre skulle bare være fri ved fod/højre. Fejl skulle ignoreres og hvis han mistede kontakten skulle jeg som udgangspunkt enten stå stille, eller forlade banen, og kun hvis han ikke ret hurtigt kom tilbage skulle jeg kalde.

Pludselig var det ikke mit ansvar at han kom tilbage, det var hans eget.

Den bøtte, som udgjorde den ene fristelse i fristende 8-tal, virkede som en magnet på Max, men da vi gik banen i tredje og fjerde runde, var der færre og færre udfald, snuseadfærden forsvandt og kontakten blev fantastisk. Den sidste runde var blændende, fantastisk kontakt, flot udløb til felt, ingen snusen.

Det er Max' ansvar at holde kontakten, og det får han belønning for. Max og jeg har aftalt, at vi arbejde videre med dette, for det er åbenlyst, at det virker. Han får intet ud af at stikke af, udover at jeg ignorerer ham, og da jeg har den meget spændende and og de lækre godbidder, endte jeg med at blive et rigtigt godt alternativ til bl.a. den spand, som han alligevel ikke kunne få låget af, og underlaget, som trods alt ikke gav så meget udbytte som jeg gav ham.

Megan og jeg har også aftalt, at hun nok skal holde øje med mig, hvis jeg sørger for lidt roligere og tydeligere håndbevægelser.

Tusind tak for Birgit for en meget spændende time med meget anvendelig feedback.

Dejlig debut og skøn rallydag

I dag afholdt Sydkystens Hundeskole dobbelte rallyprøver i Kamstrup. Normalt er jeg prøveleder på dagen, men i dag var speciel: Jeg skulle debutere med Max i championklasse, og jeg havde derfor meldt ud, at jeg selvfølgelig sørgede for papirarbejdet til prøven, som jeg plejer, men på dagen var jeg bare den, der bød velkommen og takkede til sidst, og ellers var jeg ”bare” almindelig deltager.

Opgaven som prøveleder blev Amanda hyret til, hun var i forvejen en af de to sekretærer, og alt kørte naturligvis på skinner, så det var bare en fornøjelse at høre de mange positive tilbagemeldinger.

Som udøver havde jeg det præcis på samme måde, der var virkelig styr på arrangement og det hele kørte totalt struktureret med en stjernebesætning bestående af Anita og Conni som dommere, Connie som tidtager og Birgit og Amanda som sekretærer.

Som ansvarlig for papirarbejdet havde jeg planlagt dagen således:

• Anita startede med championklasse, jeg var oppe som nr. 2 med Max og nr. 9 med Megan
• Efter præmieoverrækkelsen var jeg hjemmes, så hundene kunne slappe af
• Conni sluttede med championklasse, jeg var oppe som nr. 1 med Megan og nr. 10 med Max.

Prøverne gik rigtigt godt, jeg havde naturligvis tænkt strategien igennem for fejl og usikkerheder, og den levede jeg helt op til.

Anita havde lavet en dejlig championbane, med godt flow, nogle finurligheder, og masser af højrehandling: 8 skilte på højre side, 5 sideskifter og 5 på venstre. Max gik ganske fokuseret det meste af tiden, jeg lavede en spiral om (jeg gik vild i den), bakke væk fra fører fejlbedømte jeg, så bakningen blev for kort og kostede 10. Derudover 5 x 1 og dermed 82 point i debuten. Meget tilfredsstillende og Max var glad på.

Megan gik som en drøm. Vi har virkelig fundet melodien sammen. Der var et sideskift foran der skulle laves om og ellers 5 x langsomme reaktioner/afstand, netto 92 point og 2. vinder. Anitas tilbagemelding efter prøven gjorde mig helt høj! Megan er 12 år og 8 måneder og gik fuldstændig glad og rutineret gennem banen!

Connis bane var på papiret lettere, 11 venstre handlede skilte, 3 sideskifter og 4 højrehandlede. Også fint flow, men lid flere sitter.

Megan var igen glad og livlig, men der var ligefrem lidt for meget energi i hende, og jeg kunne ikke holde hende i ro ved flere skilte. Det endte med 2 x 10, 6 ommere og det løse og dermed IB. Men en skøn dommertilbagemelding fra Conni: Der var overhovedet ingen irritation fra min side, på trods af de mange øvelser, der ikke lykkedes - det ville der have været for bare et år siden. Skønt at høre, og helt korrekt, Megan og jeg havde det sjovt sammen på banen, og jeg tror ikke hun opfattede andet end at det var gået fantastisk ;-)

Max var næstsidst i championklassen, kun en løbsk tæve skulle ind efter os – og det var han meget bevidst om. Men vi gjorde, som vi plejer, og han gjorde det supergodt, selvom han også skulle holde styr på omgivelserne. En enkelt ommer og 5 x 1 = 92 point, og det var da ikke så dårligt! Tak til Gitte Freytag, som filmede.

Lone, som vi trænede sammen med sidste vinter i samme hal, gav mig en dejlig tilbagemelding om, hvor tydeligt det var, at Max var blevet meget bedre til at håndtere omgivelserne. Han er stadig ikke vild med forstyrrelserne, men han kan håndtere dem.

Så summa summarum: En virkelig skøn debut for Max med henholdsvis 82 og 92 point, og en fantastisk prøve af Megan også med 92 point og en 2. vinder.

Føreren er naturligvis overordentlig tilfreds!

We think too much and feel too little

Julemarch i Vallø skov (Foto: Susan Dahlgren)

 

Det er skønt med juleferie. Jeg sover lidt længere og møder på morgenturen mennesker og hunde, som vi normalt aldrig møder. Alle tre hunde går løs og leger/er sammen med 6-7 andre hunde og leger og hygger. Det er fantastisk.

Dette foto er fra tirsdag morgen, seks af de ni hunde er med på billedet.

Onsdag morgen, tidlig eftermiddagstur, det begyndte at regne og på vej hjem var der pludselig en regnbue.

I dag stod den først på Julemarch i Vallø Slotspark og skov. Det var et arrangement til støtte for Hundesport mod Cancer, det var Birgit Dahlgrens idé, og hun stod for alt det praktiske – herunder var mormor og børn involveret i kagebagning.

Resultat: 29 deltagere à 50 kr. + kagesalg for 600 kr. = 2.050 kr. til HMC. Superflot og tak til Birgit for initiativet.

Jeg deltog med Max og Megan og udover turen fik vi som bonus – især Max – leg i hundeskoven ved parkeringspladsen bagefter.

Vi holdt juleaften i weekenden, så her til aften hyggede Kirsten og jeg med noget totalt ujulet: Vagtelæg, rejecocktail, jomfruhummerhaler, kyllingeleverpaté og chokolademousse. Champagne og rødvin som akkompagnement, ikke dårligt.

Derefter så vi Chaplins The Great Dictator, en af de klassikere, jeg ikke har set før.

Overskriften på bloggen er fra barberens afsluttende tale, jeg kan godt lide citatet.

Kan jeg lide filmen? Hmmm. Nok egentlig ikke. Jeg ER ikke den store Chaplin fan og hans sentimentalitet er også udpræget i denne film. En blanding af slapstick, kynisme, sentimentalitet – en interessant film, men ikke en stor film.