We think too much and feel too little

Julemarch i Vallø skov (Foto: Susan Dahlgren)

 

Det er skønt med juleferie. Jeg sover lidt længere og møder på morgenturen mennesker og hunde, som vi normalt aldrig møder. Alle tre hunde går løs og leger/er sammen med 6-7 andre hunde og leger og hygger. Det er fantastisk.

Dette foto er fra tirsdag morgen, seks af de ni hunde er med på billedet.

Onsdag morgen, tidlig eftermiddagstur, det begyndte at regne og på vej hjem var der pludselig en regnbue.

I dag stod den først på Julemarch i Vallø Slotspark og skov. Det var et arrangement til støtte for Hundesport mod Cancer, det var Birgit Dahlgrens idé, og hun stod for alt det praktiske – herunder var mormor og børn involveret i kagebagning.

Resultat: 29 deltagere à 50 kr. + kagesalg for 600 kr. = 2.050 kr. til HMC. Superflot og tak til Birgit for initiativet.

Jeg deltog med Max og Megan og udover turen fik vi som bonus – især Max – leg i hundeskoven ved parkeringspladsen bagefter.

Vi holdt juleaften i weekenden, så her til aften hyggede Kirsten og jeg med noget totalt ujulet: Vagtelæg, rejecocktail, jomfruhummerhaler, kyllingeleverpaté og chokolademousse. Champagne og rødvin som akkompagnement, ikke dårligt.

Derefter så vi Chaplins The Great Dictator, en af de klassikere, jeg ikke har set før.

Overskriften på bloggen er fra barberens afsluttende tale, jeg kan godt lide citatet.

Kan jeg lide filmen? Hmmm. Nok egentlig ikke. Jeg ER ikke den store Chaplin fan og hans sentimentalitet er også udpræget i denne film. En blanding af slapstick, kynisme, sentimentalitet – en interessant film, men ikke en stor film.