onsdag den 9. december 2015

Den vigtigste prøve


Hvilken prøve er vigtigst: Den første LP1-prøve, den første LP2-prøve, den første LP3-prøve, den første prøve efter den første 1. præmie i LP3, den første prøve efter den første 2. præmie i LP3, osv. osv.? For de skrappe kommer der DM, NM, EM og VM? Hvilken prøve er vigtigst?

Jeg kom til at tænke på det, da jeg forleden erkendte at LP-prøven på mandag er Lille Bjørns sidste (nr. 50 i rækken), og at det formentlig først bliver med den (forhåbentlig) næste hund at jeg igen skal konkurrere i LP.

Er det vemodigt, fortryder jeg?

Det ærlige svar er, at det ikke er vemodigt, og jeg fortryder ikke, at vi stopper. Lille Bjørn og jeg har haft rigtigt mange skønne oplevelser sammen på LP-banerne, vi har også haft nogle mindre gode. Den prøve jeg vil huske bedst om mange år er nok den 26. april i år – fordi den betød et vendepunkt - og så den 3. oktober, hvor Marianne Jensen roste mig ret meget :-)

Det var ikke, den hvor han fik sin 1. præmie, det var også en god dag, men det var på en anden måde.

Tilbage til det første spørgsmål: Hunden er nok ret ligeglad, føreren kan have alle mulige tanker om, hvad et givent resultat betyder og dermed tænke, at den ene prøve er vigtigere end den anden. Men da fører og hund gerne skal fungere som en enhed er det enkle svar på spørgsmålet: Den næste.

Til Lille Bjørns sidste prøve skal jeg forsøge at være den bedst mulige fører nogensinde, som jeg også skulle have været til den første, den anden osv. I året hvor den mentale træning blev et afgørende redskab, har jeg naturligvis ikke slækket på noget, bare fordi det er den sidste prøve, eller gjort mig ekstra umage, fordi det er den sidste.

Jeg har forberedt mig, som om den var det, den er: Den næste prøve.

Prøven afholdes på Garbogaard, hvor Lille >Bjørn mig bekendt kun har været én gang tidligere, 18. maj sidste år til færdighedsprøve.

Så til aften havde jeg ham og Max deroppe til en times alenetræning, primært med det formål at Lille Bjørn kunne prøve underlaget.

Det gik langt over forventning. Lille Bjørn har jeg ikke trænet LP med siden han var oppe til prøve i Hvalsø 18. oktober. Men så meget desto mere tændt er han, når vi træner LP.

Til aften var han meget tændt og det går lidt ud over præcisionen, men der er min tolerance stor. Jeg vil hellere se ham sådan, en mere præcis og dæmpet.

Vi kørte LP3-programmet i gennem, så meget man nu kan alene.
  • Fællesøvelserne var ikke fælles, men 30 sekunder sit og 20 sekunder dæk.
  • Fuld fri ved fod med belønninger og meget overivrig hund.
  • Stillingsskift hvor alle positioner blev taget på første kommando, og der kom lidt hop fremad – som vi lige arbejdede lidt med på kortere afstand og bagud belønning.
  • Dirigeret apport, hvor jeg selv lagde ud, superflot.
  • Springapport, hvor han tabte apporten første gang og i næste forsøg gjorde det flot.
  • 3 skarpe positioner.
  • Et flot stop I indkald.
  • Fremsending lige indenfor kanten og han rejste sig ved andet knæk, så det lavede vi om og forstærkede at blive liggende i feltet.
  • Næseprøve hvor han gik i snus i underlaget, men med ny kommando lavede han det flotteste søg og kom ind med den rigtige.
Konklusion: Flot arbejde, meget arbejdsivrigt Lille Bjørn og vi er klar til mandag.

Den sidste halve time trænede jeg med Max, positioner og belønning, positioner og belønning … motivationen var i højsædet.

Efter cirka 20 minutter gik han i oversnus og tænderne klaprede, så vi sluttede kort tid efter.

Men masser af fint positionsarbejde, og specielt P2 (front) og P6 (tværs) i løb var jeg meget tilfreds med.

Dejlig træningsaften og ikke et ord om, at det måske var vores sidste LP-træning :-)

Ingen kommentarer: