Mathilde og de tre superseje rallyhunde (foto: Mette Thomsen)
I dag skulle Mathilde op med Lille Bjørn og Max i juniorklasse i Ballerup, til sidste kvalifikationsprøve til Årets Hund. Jeg skulle dømme championklasse og ekspert klasse i naboringen.
Mette fik nøglen til bilen og styrede hundesiden, som også omfattede Boogie.
Jeg kunne i sagens natur ikke følge banegennemgangene, men jeg var så heldig, at mens jeg byggede banen om, skulle Mathilde og Max ind, og jeg fik set hele prøven. Max snusede lidt i starten, men derefter var det superflot samarbejde, helt som ved Rallydysten i søndags. Jeg lyttede med til feedbacken fra Ditte, og der var trukket to for snus, og ikke andet. Jeg var helt enig, og hold da op et flot resultat!
Boogie fik 97 point og Lille Bjørn 89 point, og dermed vandt Max – det er første gang Max har vundet juniorklassen 😊
Det betød desuden, at han som den eneste fik ekstra point til Årets Hund (i alt 8) og nu ligger som nr. 4 inden finalen:
- Kimmie & Wupti 45
- Mathilde & Boogie 39
- Kimmie & Max 33
- Mathilde & Max 29
- Emma & Porthos 28
- Mathilde & Lille Bjørn 27
Kimmie og Wupti er naturligvis favoritter til at vinde, Mathilde og Boogie er favoritter til at blive nr. 2, og kampen om 3. pladsen er helt åben – men naturligvis kan alt ske på dagen (den 3. november i Herning), det bliver spændende!
Kæmpestor tak til Mette og ikke mindst Mathilde, for det fantastisk flotte arbejde med Lille Bjørn og Max!
Rammerne for dagens prøver var virkeligt fine. Der var sammenlignet med prøven sidste år i Ballerup skaffet et væsentligt bedre areal, og man kunne parkere lige ud for, det var HELT perfekt.
Jeg havde Anne som sekretær – også perfekt! – og i den anden ring dømte Ditte, med Majbrit som sekretær og Kimmie som tidtager – ligeså perfekt!
Jeg oplevede en masse godt førerarbejde, jeg oplevede hunde der blev lidt distraheret af blæsten, der var lidt drama med pludselige byger og kraftige vindstød, så papirerne blev lidt våde – men i bund og grund en superhyggelig prøvedag.
Jeg vil gerne have at dommerne er ufejlbarlige, og jeg véd godt at det vil være urimeligt at forlange. Det ændrer ikke ved at jeg var godt træt af mig selv pga. tre episoder, så jeg vil rent undtagelsesvis kommentere de tre situationer, fordi det er nogen der ”snakkes” om.
1. Under en bakke øvelse var føreren ved at snuble, hunden bakkede upåvirket og føreren kom i gang igen. Er det en førerfejl, at føreren er ved at miste balancen? Jeg vurderede, at øvelsen blev udført korrekt af fører og hund, og synes ikke det var rimeligt at trække for noget.
2. En fører bakker sin hund væk, går videre og skal samle hunden op på højre side, men den kommer ind på venstre. Føreren vælger at lave opsamlingen om, stiller hunden, går og får den ind på højre side. Jeg trak tre point for en ommer, og tænkte ikke nærmere over det. Før Amanda kom og fortalte mig, at der blev talt om bedømmelsen og da vi talte om den gik det op for mig, at jeg havde taget fejl. Jeg havde TÆNKT at det var som fremsending til felt eller kegle, hvor indkaldet jo kan laves om, fordi det er en selvstændig øvelse. Det er det ikke i bakke væk fra fører, så derfor skulle hele øvelsen have været lavet om. Med andre ord skulle jeg have trukket 10 point og ikke 3 point.
Både 1 og 2 var første ekvipage på banen, Christina og Tempo, som jeg kender rigtigt godt, og det kunne give mistanke om, at jeg havde dømt dem særlig venligt. Det ville jeg ikke drømme om, og derfor fortalte jeg til præmieoverrækkelsen, om min forkerte vurdering, og at den ikke blev lavet om, fordi jeg havde afgivet bedømmelsen og resultatet var registreret – heldigvis havde det kun ubetydelig indflydelse på placeringerne.
3. Under banegennemgangen havde jeg omhyggeligt fortalt, hvordan jeg talte til tre hundelængder i bakke væk fra fører: Hunden står, når forbenene er der, hvor bagbenene startede, er der bakket en hundelængde, og så fremdeles. En ekvipage går banen, jeg tæller to længder, og trækker 10 point. Ellers var der intet trukket, så det var 10 meget vigtige point. Føreren var oprigtigt forbløffet, hun vidste at hunden skulle bakke præcis 1,20 meter, og var sikker på, at det havde den gjort. Jeg gjorde noget, jeg aldrig har gjort før som dommer, jeg bad om VAR (video assistant referee), for jeg havde set at prøven blev filmet. Der var overhovedet ingen tvivl, hundene bakkede tre hundelængder og jeg sagde til føreren, at hun havde fået 100 point.
PS: Det var Susanne og Annesine, de blev 2. vinder og fik deres første supercert., og yderst velfortjent.
Det var to trælse fejl. Jeg har beroliget mig selv – det var der virkelig brug for, for det irriterede mig ret meget – at i situation 2 kom fejlvurderingen ikke til at betyde noget, og jeg har forklaret for alle deltagerne, hvordan vurderingen var sket. Og i situation 3 blev fejlen afklaret pga. videoen, og det hele endte godt og retfærdigt.
Vi havde pakket det hele sammen lidt i 15, jeg var lige omkring Ditte, Ane og Kimmie for at sige tak for i dag, og så gik der lige en ½ time med at tale om alt muligt (det var vist kun hunderelateret?! 😊) inden turen gik hjem og hundene fik nogle meget velfortjente beefbites.
Når dagen er omme, er det billedet foroven jeg vil huske, superstjernen Mathilde med de sejeste rallyhunde!!!
