Lille Bjørn og apportering

Tak til medkursist Mary Tjärn Wright for hyggeligt og inspirerende selskab på ClickerCamp og for disse skønne fotos af Lille Bjørn og fører i den i forrige blog nævnte apporteringskæde!
Hvem vil tro at jeg har haft problemer med apporteringen????

Cues and Behavior Chains Explained – dag 2

Kathy med Lille Bjørns target (foto: Camilla Johannessen)

Der bliver sjovt nok ikke snakket om andet end hunde morgen, middag og aften i forbindelse med seminaret, og morgensnakken handlede bl.a. om no-reward markers, og hvordan det var indlært hos gårsdagens frustrerede delfin. Så det måtte jeg spørge Kathy om da vi startede i dag; et unclick signal forklarede hun bl.a. Hmmm. Kathy henviste til en artikel Bob Bailey har skrevet om en ikke-følelsesmæssig måde at anvende no-reward markers på, spændende emne, som jeg har fået lyst til at bore noget mere i.

Dagens hovedemner var:

• Adding the first cue: Prompt fading vs. temporal conditioning
• Adduction
• Behavior chains

Indlæring af det første signal skulle vi arbejde med i to praktiske øvelser. Først traditionelt med lokning, hvor jeg med en godbid skulle introducere Lille Bjørn til at ryste på hovedet, gradvis fjerne godbidden og klikke for bevægelse osv. Vi havde kun 10 minutter og pointen var, at signalet typisk ville hænge sammen med den måde, vi havde lokket på, i mit tilfælde et håndtegn højere-venstre-højre.

I temporal conditioning tages udgangspunkt i en forudsigelig adfærd, som vi ikke har på signal. Jeg valgte at sætte kommandoen Alfa på det at sende til target. Såre simpelt: Først klik/godbid for 4-5 udløb til target, så ditto med signalet først, så afventen og undladen af klik når hunden udfører adfærden, og når der så opstår en pause (hunden venter på signal), afgives signal og klik/godbid for at udføre den. Et par minutter pause og derefter gentagelser.

Belønning væk fra target (foto: Camilla Johannessen)

Jeg var oppe som den sidste inden frokost, og det var varmt og Lille Bjørn virkede uoplagt. Jeg belønnede, som jeg plejer, ved target, og der gik snus i den flere gange efter belønning. På anbefaling fra et par tilskuere ændrede jeg setup’et så jeg belønnede hos mig selv, og pludselig kom der masser af adfærd, for Lille Bjørn skulle skynde sig ind og have belønning, og så var der gang i flowet.

Efter frokost arbejdede vi arbejde lidt med Adduction (flere adfærd på én gang), hvor jeg forsøgte mig med bakning og se til venstre, og ingen af de to var stærke nok til at jeg kunne få flow i det. Der var flere flotte eksempler på hunde der kunne kombinere fx bakke og stå på bagben, dække og løfte pote simultant mv.

Absolut mest spændende i dag var dels teorien om adfærdskæder (ikke så meget nyt for mig), dels - og ikke mindst - den praktiske træning. Ikke overraskende talte Kathy varmt for baglænskædning (det er jo et Canis arrangement :-)), hvor signalet til hvert nyt led i kæden er forstærkning af det foregående led. Og baglænskædning er fornuftig ud fra Premacks princip: ”more probable behaviors will reinforce less probable behaviors”, og da de sidste led i kæden er forstærket mest, vil de forstærke foregående led.

Jeg valgte følgende tre adfærd til kæden i min praktiske øvelse: apport, plads, tage apport – dvs. afslutning på apporteringsøvelsen, hvor jeg jo har voldsomme udfordringer med afslutningen. Så jeg arbejdede først med masser af forstærkning af fastholden, og så lidt med optag og lidt med plads, og så masser af forstærkning af fastholden. Da jeg skulle demonstrere for Kathy og cirka 20 andre gik første demonstration af den samlede adfærd rigtigt godt, jeg kunne tage apporten fra Lille Bjørn på slip-kommando og han blev siddende.

Kathy og to andre havde et rigtigt godt spørgsmål: Jeg havde klikket for at han slap på slip-kommando, hvorfor var det ikke fastholden jeg klikkede for … (ret ordret hvad Johanna sagde til mig i forbindelse med Max forleden), og ja, hvorfor gjorde jeg egentlig det???

Jeg tror Kathy er tilfreds :-) (foto: Camilla Johannessen)

Flere gentagelser med fuld tilskueropmærksomhed, klikken for fastholden, og Lille Bjørn holdt bare fast, selvom jeg rykkede ved apporten, klappede ham på brystet mv. Flere gange fastholdt han efter klikket. Da det gik rigtigt godt, sagde jeg: Hvis jeg var en god træner, ville jeg stoppe nu, så det gør jeg. Kathy sagde hun næsten fik tårer i øjnene over den bemærkning og i en ret god stemning – for at sige det mildt – stoppede jeg øvelsen og legede med Lille Bjørn. Sikken en dejlig afslutning på øvelserne.

Den sidste halve time så vi nogle interessante videoklip (det var mange i løbet af de to dage), hvor jeg specielt hæftede mig ved det – som jeg er sikker på jeg har set før, men ikke reflekteret så meget over – med en førerhund, der distraheres af en anden hund og reagerer på det; spørgsmålet er: Hvordan fortæller man hunden, at det ikke er ønsket adfærd? Den færdige adfærd er at hunden skal gå med sin blinde ejer fra et punkt til et andet, og belønnes til sidst. Svaret på spørgsmålet: Vend om og start forfra hvis hunden reagerer uønsket (fx trækker mod den anden hund). Hvis hunden foretager det rigtige valg (går et skridt i den rigtige retning, selvom den ser forstyrrelsen), klik/godbid, fortsæt og beløn ved slutpunktet. Resultatet bliver efterhånden, at hunden forstærkes meget i at foretage det rigtige valg, klikket erstattes af signal (fortsæt/gå) og dermed bliver forstyrrelserne samlet blot en forstærkning af den ønskede adfærd, at gå fra et punkt til et andet.

Det var bestemt et kursus der var alle pengene værd. Jeg må indrømme, at jeg undervejs spekulerede lidt på hvor stor forskel det gjorde for mit udbytte, at have hund med, men efter den sidste kæde er al tvivl naturligvis forsvundet :-) Og så må jeg ærligt indrømme, at selvom det kun var to dage jeg var sammen med de andre, så var det alligevel lidt vemodigt at sige farvel, for at var en meget kompetent og meget behagelig flok hundenørder at være sammen med. Og der er bestemt ingen – og slet ikke Kathy er jeg sikker på – der med det første glemmer Little Bear og hans fører :-))))))

Lille Bjørn apporterer på stranden (foto: Camilla Johannessen)

Cues and Behavior Chains Explained – dag 1

I forbindelse med Canis’ ClickerCamp deltager Lille Bjørn jeg i dag og i morgen i Cues and Behavior Chains Explained med Kathy Sdao. 8 deltagere med hund, 16 deltagere uden hund, masser af teori og en del praksis – en rigtigt spændende dag 1. Indholdet har jeg hørt lidt om på Canis Seminar i 2008, indlægget Cue Tips, men med to hele dage til rådighed samt træning med egne hunde, kommer der naturligvis meget mere kød på. 

Hvad ville hundene sige til os om vores træning, hvis de kunne tale med os? Formentlig noget med at være mere præcise med vores instruktioner. …

Kathy siger det med andre ord, men meningen er den samme: hunden giver ikke føreren fuck fingeren, det er at tillægge hundene menneskelige egenskaber. Hunden gør mere af det, den bliver belønnet for, mindre af det den ikke bliver belønnet for. Hvis den ikke gør noget, som vi tror vi beder den om, er det fordi vi ikke er klare i vores signaler, eller fordi der er andre gode grunde til det.

En lille illustrativ opgave: Hvilke grunde kan en bilist have til ikke at køre, når der er grønt lys? Der kan komme en fodgænger ind foran, man kan have sol i øjnene, de kan være andre biler foran, lyssignalet er anderledes end det plejer at være, det er op ad en stejl bakke osv. Og alle disse grunde kan overføres til hundetræningen, og forklare hvorfor hunden ikke gør det, som føreren tror der gives signal om.

Det teoretiske grundlag

1. opgave var at afprøve styrken af vores signaler. Ud fra hjemmeopgaven skulle vi vælge 4-5 forskellige adfærd, som vi anså for ret sikker, og de to observatører, som vi hver fik tilknyttet, skulle så udføre en Cue discrimination Test, hvor vi i tilfældig rækkefølge skulle udføre forskellig adfærd af det udvalgte, og det blev noteret om hunden gjorde det første gang, og mulige forklaringer på hvorfor den ikke gjorde det første gang, når den fejlede. Jeg fandt ud af at dæk, sit og setup er ret stabile, plads nogenlunde (dog ikke hvis jeg har let spredte ben) og stå ikke er stabil.

2. opgave var så ”Prove It Game”, hvor de to observatører skulle udfordre den stabile adfærd, fx få føreren til at sige ord der rimer på dæk, ligge ned og sige kommandoer, sige kommandoer med ryggen til hunden mv. Simple but not easy: Det er vigtigt med klare og præcise signaler.

Med to erfarne iagttagere fik jeg også en masse feedback på hvad mine kommandoer var sammensat af, og det er bestemt meget interessant. Bl.a. fandt jeg altså ud af at setup er en mere fremtrædende adfærd en plads, når jeg står bare med lidt spredte ben; selvom jeg siger plads, vil Lille Bjørn hellere kæmpe sig ind mellem benene end gå i plads. Flere af mine kombinationer af verbale signaler og håndtegn er også overflødige, fx laver Lille Bjørn en nydelig stå på rent verbalt signal.

Vi talte en del om at skifte signaler og årsager til dette, og jeg kom på som nr. 1 i den 3. opgave, hvor jeg selv valgte at udskifte Dæk med Delta; ICAO-alfabetet Alfa Bravo Charlie Delta Echo osv. er glimrende kommandoer og herligt distinkte ord. Startindlæringen gik næsten for hurtigt: Først nyt signal, kort pause, så gammelt signal, nogle få gentagelser. Så lidt anden adfærd for ikke at få et helt forudsigelig forløb. Så igen gentagelse med ny og gammel kommando, så nogle gange kun med Delta, og det virkerede ret sikkert. Jeg kører videre med den nogle træningspas, og så er Delta den nye kommando.

Masser af lydhøre deltagere en varm sommerdag

Kathy var også inde på ulemperne ved sammensatte kommandoer (compound signals), fx dæk verbalt og med håndtegn. Min konklusion er, at det tit er rester fra indlæringen, som ikke er fjernet, men nemt kan elimineres. Og hellere (hvis man har brug for det), kan ændres til to selvstændige og uafhængige kommandoer for samme adfærd.

Endelig to tilbagevendende emner:

1. Response ved fejl. Frarådes af Kathy (fravær af klik burde være tilstrækkelig information til hunden). Hun kunne fortælle en dramatisk historie om en delfin som blev dybt frustreret over en særlig fejlmarkør. Ikke alene fik den ikke belønningssignalet, der blev så at sige trådt ekstra i såret ved at give et fejlsignal. Jeg vil dog fortsat give fejlsignaler. Hvis man træner et forløb, hvor hver adfærd ikke forstærkes, véd hunden jo ikke om et manglende klik er udtryk for en fejl eller for at den er i gang med et godt forløb, med mindre den får et fejlsignal, når der fejles.
2. Jackpot Jf. Bob Bailey er Jackpot forstærkning af føreren, og det er Kathy enig i. Hvis hunden er blevet megabelønnet vil det være naturligt som afslutning på et forløb (det er svært at komme i gang efter en Jackpot), og spørgsmålet er om hunden opfatter det, som vi mennesker opfatter som en ekstra stor belønning, på samme måde. Grundlæggende handler det jo om, at vi altid skal være i stand til at overraske hunden, det er jo noget af det fundamentale i træningen, at hunden altid har en forventning om, at der kan komme en belønning.

Alt i alt en meget spændende dag, om end jeg havde forventet noget mere praktik og mindre teori. Kathy Sdao er entusiastisk, engagerende, sprudlende – og hun er godt til at præsentere teorien og instruere i praksis. Hun er mindre god til at disponere tiden, men med to hele dagen er der bedre mulighed for at kompensere for det, og jeg tror ikke nogen føler sig snydt med dagens udbytte :-)

Efter aftensmaden gik Camilla, Lille Bjørn og jeg en hyggelig tur ned til Fuglsø Vig, og Lille Bjørn fik nogle velfortjente ture i vandet efter en varm dag.

Planen holdt

Advarselsskilt ved Arlanda Express

Jeg skrev i søndags om planen for i dag, og heldigvis klappede det hele. Op kl. 5, køre til Kastrup kl. 6, flyve til Stockholm, møde 9.30-14.00, flyve fra Arlanda 15.25, lande i Kastrup før planen 16.30 (det er jo SAS), hjemme 17.20, to håndmadder, pakke det sidste og så køre sammen med Lille Bjørn 17.40 og ankomme til Odden 19.00. Med færgen til Ebeltoft 19.30, og cirka 20.50 ankom vi til Fuglsøcentret og tjekkede ind. Tjekke internetforbindelsen (ok!), og gå en lille tur, hvor vi mødte Pernille og Zion samt Helle og Copy. Mens Lille Bjørn og Copy legede fik vi andre end god hundesnak. Vi er landet og er klar til to dages spændende kursus.

Odden set fra vandsiden

Som en del af forberedelsen har jeg, som vi er blevet bedt om, udarbejdet et dictionary med behavior, reliability and cue(s).

1. Det var ikke nemt
2. Da jeg kom i gang gik det strygende, men hvor skulle jeg stoppe?
3. Der var en masse ”men”’er, Lille Bjørn gør x, hvis jeg står tæt på, men ikke langt fra
4. Der er rigtig meget adfærd, som er på kommando

Så det endte med at jeg stoppede med en liste over cirka 60 x adfærd på signal, cirka et LP3-program splittet op i nogle passende klumper, og jeg har helt valgt særlige rally- og tricksmomenter plus det løse fra. Jeg er lidt spændt på hvad vi skal bruge ordbogen til …

Fyldig reportage følger i morgen aften.