Ferie dag 2 – træning, afslapning, tanker og dårligt nyt

I forbindelse med den seneste coachingsession stillede Anja på et tidspunkt spørgsmålet, hvordan jeg ville have det, hvis jeg aldrig mere skulle til konkurrence med Max. Det kunne jeg ikke svare på, jeg padlede lidt rundt, og der kom aldrig noget klart svar. Det har jeg stadig ikke …

For et par dage siden vågnede jeg tidligt, tankerne kørte, og så kom der en underlig visualisering, som jeg slet ikke havde kontrol med. Til Samsø går i hundene har jeg for længst booket sommerhus på Samsø sammen med Anita og Amanda, samme sted som sidste år. Visualiseringen handlede om lørdag morgen, hvor vi skulle afsted fra sommerhuset til Tranebjerg, Anita og Amanda kørte først, jeg fulgte efter, men i stedet for at følge efter dem drejede jeg til højre og kørte nordpå. Jeg forestiller mig at hundene og jeg gik ud til Issehoved. Og jeg kan huske at jeg tænkte, om jeg skulle melde afbud, eller om jeg bare ville blive strøget, fordi jeg ikke dukkede op. Og jeg tænkte at nogen ville undre sig over, hvor jeg var forsvundet hen ….

Virkeligt mærkeligt, men sådanne visualiseringer kommer jo ikke af ingenting.

Lille Bjørn, Max og jeg startede dagen i dag fornuftigt (igen!), vi tog til Viby, og jeg havde planlagt fuld HTM2 med Lille Bjørns, fuldt HTM3 med Max, lidt rally med Max og leg med begge hundene.

Dobbelt fremsending til kegle

Lille Bjørns program var ikke helt så skarpt, som jeg havde forventet, og der opstod nogle misforståelser undervejs, som jeg i situationen ikke kunne forstå. Absolut et fint program, men ikke helt på det vanlige niveau.

Max gik fantastisk igen, det var mest føreren, der havde problemer med at følge musikken, og først bagefter huskede på, at han skal huske, at dette ikke handler om et nyt HTM-nummer. Det handler om at tage en ordentlig afsked med HTM med Max (eller forhåbentlig bare en pause 😊). Jeg har lyttet til mig selv, og husker, at vi har fokus på at træne rally og overgange fremover.

Max hygge :-)

Kirsten og jeg tog til Kaffekælderen i Køge for at få brunch, ok, men ikke så meget at skrive hjem om, og bortset fra lidt småindkøb har den stået på afslapning herhjemme.

Aftensmaden var hjemmelavet pizza à la Kirsten, og DET var fantastisk, og noget at skrive hjem om 😊

Så var der det med Lille Bjørn. Kirsten har længe talt om det. Han er ved at blive gammel. Han har grå stær. Hans hørelse er ikke helt så god længere. Jeg har fortrængt det hele, for det er jo gået fint til træning og konkurrencer. Men i dag var så en god anledning til at se lidt nærmere på det, og ja, ingen tvivl om, at Lille Bjørn ikke hører særlig godt længere. Vi skal hæve stemmerne, for at han kan høre os.

Pludselig faldt en masse på plads i mit hoved, ligesom dengang jeg opdagede, at Megan næsten ikke kunne høre mere. Mine verbale kommandoer, som Lille Bjørn ellers har været ret god til at følge, men pludselig havde problemer med, det er selvfølgelig fordi han ikke kan høre …

Når han kigger intenst på mig, hvilket jeg hele tiden har synes var fedt, er det ikke kun fordi han synes jeg er fantastisk (!), men også fordi han skal se på mig, for at få signalerne. Nogle overgange, fx slalom fra P1 til P5, har været nemme, fordi jeg altid har sagt slalom og stillet benene, så han kunne komme igennem. Jeg må konstatere, at det er benstillingen han agerer på.

Det er ikke en katastrofe. Jeg nåede da en masse med Megan, selvom hun var døv, og jeg kan se hvordan Anita og Amanda er fantastiske med Osseau, som også er døv.

Det er nok bare den sene erkendelse af, at noget Kirsten har talt om et stykke tid, har overrasket mig, og naturligvis betyder, at jeg skal gennemgå mine signaler nøje, og i endnu højere grad tænke i kæder, og mindre i at få den perfekte positionsindtagelse mv. og da slet ikke på verbal kommando.

Jeg kan ikke forestille mig at Lille Bjørn, eller Max for den sags skyld, skal pensioneres, men jeg må naturligvis forholde mig til, hvordan jeg vil arbejde med Lille Bjørn med kraftigt nedsat hørelse, så det bliver fair over for ham og til glæde for os begge.

Aflysning, afslutning og ny start

Onsdagsbaner

Mandagens rallytræning blev aflyst pga. sygdom. Det var ikke den værste aflysning, jeg følte mig lidt brugt efter en lang søndag med rallyprøver.

Tirsdag var der afslutning på Susannes LP-hold, som Lille Bjørn går på. Susanne har altid masser af kreative indfald og vi fik da også en utraditionel afslutningsbane:

• Vi skulle bakke fra en kegle. Hunden skulle følge med/blive og vi kunne vælge at afgive kommandoer, mens vi begge var i bevægelse eller begge i ro. Vi blev opfordret til at komme med ikke-valide kommandoer ind imellem (pølse, ost, kaffe) for hele formålet var at hunden skulle høre efter/se og gøre det rigtige når den fik kommandoen, ikke gætte på en adfærd. Jeg havde primært fokus på at holde dæk – laaangsom aflevering af godbid, så han holder positionen
• Slalom – ny øvelse for Lille Bjørn – som vi hurtigt kom i gang med. Jeg blev lige mindet om de glade hønseklikkerdage, klik for bevægelse, belønning i den ønskede retning.
• Rallysekvens: på stedet venstre om, 360 grader til venstre, hund snur rund, sit-dæk, 270 grader til højre
• Indkald med stop med distraktion (pølse) ved stopkeglen.
• Fri ved fod strækning.
• Apportering af dummy. Det var for svært, det er sådan nogen drengene splitter ad når vi apporterer på vand :-)
• Næseprøve i 2. runde, hvor Lille Bjørn tog den forkerte to gange, fik noget at drikke og så lavede en superflot diskriminering
• Fri ved fod strækning
• Apportering af trænødhjælpskasse, som skal bæres hen til spring, hund skal springe med den i munden og bringe den hen til Susanne, som sad på en stol :-)

Superhyggelig og lærerig afslutning.

Tirsdag havde jeg afslutning på mine onsdagshold og rallyholdene fik fire baner med forskellige finurligheder, den ene var en ret svær stump championbane med meget højrehandling.

Der var rig lejlighed til at træne starter og det hele blev gennemført prøveagtigt, så der blev givet point og tilbagemelding efter hver af de 4 banegennemgange. Og deltagerne blev placeret efter point i de tre bedste baner.

I dag mødtes Anita og jeg til selvtræning. Jeg havde Max og Megan med og mit primære fokus var at arbejde mere systematisk med visuelle signaler til Megan.

Der er rigtigt mange signaler der skal gentænkes, nu når jeg véd, hun ikke kan høre. Eller kun meget begrænset. Selv den skarpe kliklyd reagerede hun ikke på.

Jeg er selv ret imponeret over, hvor nemt det går, nu jeg er bevidst om at hun ikke kan høre. Sit med håndtegn har en fantastisk effekt, Anita sagde hun ikke oplevet Megan sætte sig så hurtigt meget længe. Det svære er at holde hende fokus hele tiden - det har da nu altid været :-) - men nu er det endnu mere afgørende.

Der er nogle øvelser der er lidt tricky, fx fremsending – jeg skal lære hende at vende i feltet og ved keglen – så jeg er sikker på at jeg kan dirigere videre. Og så spring-ro-spring og dobbeltspring-ro-dobbeltspring. Det nemmeste er måske at lære hende at springe og vende og så have nyt fremadsignal? Eller havde to forskellige startsignaler?

Men det er altså et luksusproblem.

Sørme om det ikke er sket igen igen. Megan, som jeg er startet forfra med så mange gange, starter igen forfra. Jeg glæder mig vildt til at gå til prøve med hende igen!

Lysholdt Consulting, døvhed og rally

Conni, Merete og Christina - og masser af rosette og præmier

I dag kom den endelige besked fra Erhvervsstyrelsen: Lysholdt Consulting A/S er opløst ved erklæring, som det hedder så romantisk. Stiftet 30.06.2000 og opløst 16.02.2015. Det er lidt vemodigt, men samtidig udtryk for en vigtig og god forandring i mit liv, da opløsningen blev sat i gang i forbindelse med at jeg blev ansat i Nets 1. juni 2014.

Lysholdt Consulting har – mest i lille skala – været sponsor for diverse aktiviteter. I nyere tid mest hundeaktiviteter bl.a. flere LP- og rallyprøver.

Lukningen af A/S betyder at firmastrukturen nu består af PLR Holding ApS og mit personligt ejede selskab lysh – sidstnævnte rummer dels aktiviteter i relation til IPMA-certificering, dels hundeaktiviteter. Mon ikke der fortsat vil komme sponsorbidrag til hundeaktiviteter?

Der var flere ting der faldt på plads i løbet af weekenden. Først og fremmest at det endelig gik op for mig, at Megan stort set intet kan høre. Jeg ville ønske jeg kunne sige at jeg havde haft det på fornemmelsen, men det har jeg ikke. Kirsten har haft mistanke om det længe, og flere hundevenner har også reageret lidt nå-så-er-det-derfor-agtigt.

Ja, pludselig faldt en masse ting på plads. Jeg synes Megan generelt har været godt til fremadsendelser, med jeg husker stadig tilbage på 14.9.2014, hvor næstsidste øvelse var fremsending til kegle og Megan løb rundt og …

Ja, gad vide hvad hun har tænkt, jeg har sikkert givet et håndtegn og en verbal kommando, hun har ikke kunnet høre noget og er bare løbet rundt og kigget på mig, og jeg har sikkert sagt felt, som hun ikke kunne høre.

Jamen, jamen, jamen.

Ved de to prøver i går sagde jeg ikke ret meget under banegennemgangene med Megan.

Til dagens første prøve gik det rigtigt fint med håndtegn og vi endte med 90 (1 x 3 og 7 x1). Til den en anden gik det slet ikke; hun var træt og jeg måtte erkende at det at stoppe ved kegle og i felt er svært, når hunden ikke kan høre. Vi endte med 77 point (1 x 3 og 20 x 1).

I dag ser jeg meget lysere på det. Det er jo en fantastisk mulighed for at arbejde med en veltrænet (!) hund, som bare ikke kan høre. Vi er i gang med belønningssignal og massiv belønning for at holde øjenkontakt – som er det eneste jeg kan bruge til noget. Enten øje til øje eller øje til fx hånd som target.

Max burde være på hjemmebane i hallen. Men det var han ikke mentalt. Han var ikke glad for den meget aktivitet i hallen og han var meget lidt fokuseret på mig under den første prøve. Det gav nogle dumme ommere, og vi endte med 90 point (2 x 3 og 4 x 1).

Anden runde gik han til gengæld superflot, men vi fik en 10’er fordi jeg havde overset, at han ikke satte sig ved fremsending til felt. Og vi mistede yderligere 10 på ærespladsen, som blev sat i gang, inden vi var klar. Så vi endte med 78 point (2 x 1 og 2 x 10).

Jeg havde som mål at komme i top 3 med Max til begge prøver, så resultatmæssigt var det en skuffelse. Men han gik superflot i anden runde så i virkeligheden er jeg ret tilfreds.

Megans første runde var også meget fin, og jeg tror erkendelsen af, at hun ikke kan høre, vil være en fordel for os. Jeg kunne blive irriteret på hende, fordi jeg troede hun ignorerede mig, men jeg kan ikke blive irriteret på en døv hund.

Så ingen mål for 2015 er ændret pga. dette. Kalenderen er en anelse ændret, for nu er der ikke noget med to prøver på samme dag – med mindre vi kommer til DM :-) For så skal vi i finalen, og så skal vi gå to gange.