Viser opslag med etiketten Højrehandling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Højrehandling. Vis alle opslag

torsdag den 15. september 2022

Good Vibrations

Træning i Solrød Centret

Jeg har haft nogle fantastiske dage med masser at glæde mig over. 

Jeg har haft en periode med noget jobmæssig uklarhed, men i mandags faldt det på plads da jeg fik en mail, der startede med ”Hi Paul, Welcome to the team!”. Et for mig nyt område i Nets, som jeg glæder mig til at sætte mig ind i; planerne om at gå på pension er udsat på ubestemt tid 😉 


Tirsdag spiste jeg frokost med to gode kolleger på Bryggeri Skovlyst, hvor vi fik opdateret hinanden om alt muligt arbejdsmæssigt og privat, som altid superhyggeligt og med lidt lækker mad. 


Derefter gik turen til Nets, hvor jeg havde en aftale om at få udskiftet min laptop. Den jeg afleverede vakte berettiget opsigt, den har tjent mig vel i over otte år, den har været moden til udskiftning længe, og nu blev det så! 

Sidst på eftermiddagen var Otto og jeg til Nose Work-træning hos Merete, som altid en god oplevelse.
 

Det lange søg hos Merete klarede Otto flot, han er meget vedholdende og når han går i gang med at arbejde ustoppelig; der er så lige det med transporten i et populært lufteområde, som krævede sin hanhund … 

I går skulle Otto og jeg til Nose Work prøve kl. 11:00 arrangeret af DKK. Charlotte Skou debuterede som prøveleder og gjorde det superflot. 


Området var fantastisk, vi var kun 24 ekvipager og var færdige ca. 14:15. Det er skønt at kunne deltage i en prøve på den måde. 

Jeg elsker at gå til Nose Work prøve med Otto. Jeg er fuldstændig afslappet, nyder stemningen, har helt styr på hvordan vi skal gribe prøven generelt og de enkelte søg an, og vi gik en virkelig fantastisk prøve. 

Otto gik til 100, jeg til 97 vil jeg selv vurdere, forklaring følger. Vi var på som nr. 22, de fire søg kom lige efter hinanden. 

Indesøget, Otto blev sat i gang var hurtigt henne ved to træstammer, søgte og markerede. Den lidt tungnemme fører fik ham væk og satte ham på igen, og godkendte derefter markeringen, som selvfølgelig var korrekt. 

Beholdersøget. Vi tog boksene pænt i rækkefølge og da vi kom til nr. 9 tror jeg, markerede Otto tydeligt, jeg var med og korrekt. 


Køretøjssøget, jeg havde strategien klar (højre køretøj først mod uret) hvis Otto ikke valgte, det gjorde han, mellem de to uden at søge for alvor, jeg satte ham i gang, og så arbejdede han sig hurtigt hen og markerede. Fotoet af det ene køretøj er tyvstjålet fra Neels opslag. 

Udesøget, lå lige efter køretøjssøget, man kan se brædderne som indgik bag køretøjet på fotoet. Igen et flot søg og en tydelig markering, og et lille bitte slik. 

Jeg havde bare den skønneste følelse hele vejen i alle fire søg, Otto var sikkerheden selv og jeg kunne notere til læringen: 1: stol på din hund. 2: gør noget ved den slikadfærd. 

Otto bestod med 100 point og 1 fejl, en samlet tid på 1:48:37, vores hurtigste nogensinde, og jeg tror vi blev nr. 10 samlet. Hvis slikket ikke havde været der, var vi blevet nr. 3. Det var 3. pind mod guldtitlen. 


Uventede gaver er altid et hit! Annette, som var prøveleder da jeg dømte for Rhodesian Ridgeback klubben, havde eftersendt en dommergave, som jeg modtog i går. Den var bestemt værd at vente på: Ollipets Dog True Love Træfigur, tusind tak for den. 

Sidst på eftermiddagen gik turen til Albertslund og rallytræning hos Karina. Dagens tema var højrehandling. 

Max og jeg har virkelig arbejdet med bagpart og sidestep, og det kan heldigvis ses 😊 Hold da op, hvor det begynder at ligne noget. Jeg arbejder videre med den fokuserede træning på de specifikke adfærd, der indgår i øvelserne. 

På højrehandlingbanen tog jeg mig sammen, og prøvede at holde hænderne langs siden, i stedet for at ”hjælpe” Max med dem. Er du vanvittig, det gjorde en verden til forskel!!! Max er (naturligvis 😊) lige så skarp på højre side som på venstre, jeg skal bare acceptere det og lade være med at tro at jeg hjælper ved at bruge hånden, skuldrene, tempoet eller andet for at hjælpe … hvis jeg går ordentligt, så er Max præcis hvor han skal være. Jamen så kører man høj fra træning ❤

Otto og jeg arbejde med indtagelse af højreposition, mest med min motorik, og der skete en hel masse og ingen tvivl om at vi er på rette vej. Vi gik også banen, Karina måtte minde mig om at fokusere på motivation, ikke præcision, og det gik selvfølgelig fantastisk. 

Vi tog tidligt hjem, for jeg var simpelthen helt færdig oven i hovedet, oven på en fantastisk prøve og det meste af to fantastiske træningstimer.

tirsdag den 4. juli 2017

Solrig træning


Johanna har arrangeret sommertræning for sine kursister, og jeg har meldt mig alle fire gange med Lille Bjørn og Max. I dag var vejret for første gang meget længe med os, og begge hundene var også virkelig i hopla, så det blev igen en skøn aften.


Jeg havde glemt min træningstaske i Undinehallen i søndags, så det gav mulighed for at finde noget nyt legetøj frem, og det fungerede fint!

På første hold var der en regulær bane med masser af fristelser. VI var et par stykker der hyggesnakkede, og fik en bonusopgave: en konkurrence på tid hvor vi udførte de samme seks øvelser, tre på hver side og så en individuel runde. Jeg ville gerne have fokus på bakke 1 bakke 2 skridt på højre side, og den korte udgave er, at jeg fik hjemmeopgaven at Lille Bjørn skulle kunne baljen med uret til næste gang, det er den grundlæggende bagpartskontrol der skal arbejdes med.






Amanda hjalp mig i gang, og som man kan se på billederne er der visse ulemper ved startindlæringen med en lille hund :-) Lille Bjørn var i øvrigt superfrisk og herlig at arbejde med.

På Max hold skulle vi i første halvdel arbejde hos Johanna, en bane hvor i skulle gå tre fristende 8-taller, sit venstre om sit og en spiral med hunden inderst – og der var fyldt med fristelser. I anden runde skulle vi gå samme bane med hunden på højre side og udføre fire øvelser efter eget valg undervejs, igen på højre side.

Det gik fantastisk. Jeg havde fokus på Max i 95+ % af tiden, og der gik han flot. Når jeg mistede kontakten, fordi jeg blev i tvivl om banen typisk, mistede jeg ham. Han var supergod.


I anden halvdel skulle vi gå samme bane som på forrige hold (dog uden fristelser) og samme opgave med 6 skilte, hvor mit hold fandt på nogen andre end i forrige runde (Amanda og jeg var på hold i begge runder).

Max arbejdede virkelig godt med forstyrrelser, og jeg kunne mærke, at jeg også var virkelig opmærksom på mit eget fokus, og på at være afslappet. Det ender med at blive rigtigt godt!

onsdag den 7. december 2016

Skøn rallytræning - og en plan for de næste to måneder

Jennifer Riis, Hippie og en glad dommer 

Fotoet er fra rallyprøven den 26. november 2016 i Zakkai Hundecenter. Jennifer og Hippie gik en fantastisk bane og den glæde der lyser ud af fotoet er fantastisk

Igen i går var jeg heldig, jeg fik lov til at få en plads med Lille Bjørn på holdet før Max’ ved rallytræningen hos Johanna. De to hold var opbygget ens. Opvarmningen var
  • Nogle øvelser, Johanna havde oplyst, skulle udføres på række,
  • Nogle øvelser, hvor hver af de andre ekvipager på række skulle udføre et skilt, og vi skulle genatage det, når vi var ud for dem
  • På Max’ hold skulle vi også i grupper på tre udføre 5 øvelser synkront
  • Derudover tre sektioner:
    • En fuld bane
    • En sektion med 9 flade kegler, hvor vi med makker skulle aftale 9 øvelser og så gennemføre banen + nogle kegler, hvor vi skulle øve os i at bakke lige først uden hund og så med hund
    • En sektion med individuel tid hos Johanna
Det har ikke været nogen hemmelighed, at Lille Bjørn er i gang med at træne mod championklassen i rally. Jeg har trænet lidt højrehandling med ham, men ikke systematisk. Så da jeg ikke kunne finde på andet i den individuelle runde med ham, fik jeg sagt noget med højrehandling generelt.

Resultat var et perfekt oplæg til, hvordan jeg skal gribe træningen an frem til den officielle debut 11. februar 2017. Træne højrehandling af fri ved fod for sig (inkl. sitter, ståer, dækker, temposkift og vendinger) og træne de enkelte øvelser separat, fx systematisk 5 om dagen. Og skiltetræningen kunne jo passende være med alle hundene. Og med vurdering af kvaliteten af hvert skilt på både venstre og højre side.

Naturligvis resulterer dette i en samlet plan, så jeg kommer igennem det hele med alle hundene frem til 11. februar.

Og ja, naturligvis skal Megan ikke snydes. Jeg var helt ked af det på hendes vegne, hun ville rigtigt gerne have været med i går. Men hun bliver altså ikke snydt for træning, bare ikke i så stor skala.

Alle tre hunde skal til Nose Work julesøg på fredag hos Tina; hvis vi er heldige kommer alle tre hunde med til Johanna/Anjas juleafslutning 20. december og de er alle tre tilmeldt rally 11. februar.

Ja, jeg ved det, Megan er pensioneret, men hun er med for hyggens skyld.

Hvordan gik træningen?

Lille Bjørn var virkelig tændt. Da han havde fået varmet lidt op gik han blændende, og højrehandlingen bliver bedre og bedre – så den bliver fantastisk, når vi har gennemført træningsplanen!

Bakningen på venstre side er blevet fantastisk, hans sideskifter er flotte, vi er kommet godt i gang med bakke væk fra fører, og bakningen på højre side er så småt i gang.

Max var ikke helt på toppen. Diagnosen var Johanna og jeg enige om: den højløbske tæve på holdet før Lille Bjørns … Så der blev virkelig skruet op for motivationen, og han lavede en masse flot arbejde.

Jeg var i gruppe med Amanda på begge hold, vi fik gået banerne igennem, med højrehandling, venstrehandling og i halen på hinanden.

Fantastisk træningsaften og med en klar plan for de næste to måneders træning i rally – det er bare dejligt!